Huspriserne udvikler sig vidt forskelligt

Coronakrisen satte endnu mere gang i boligsalget, der nåede det højeste niveau siden finanskrisen. Stik imod alle forventninger.

Få uger efter nedlukningen sidste år frygtede mange eksperter, at bunden ville ryge ud af boligmarkedet, men i stedet har markedet – takket være blandt andet hjælpepakkerne – opført sig ganske usædvanligt.

Tryghedskrise og boligkøb

Og det er ikke bare antallet af bolighandler, der er røget i vejret under coronakrisen. Det samme er priserne. Mellem december 2019 og april 2021 steg boligpriserne i Danmark ifølge Danske Bank med 15,7 procent.

Årsagen skal findes i det, Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd ved CBS, kalder for en tryghedskrise.

“Prisstigningen skyldes på det her tidspunkt ikke, at forbrugerne har fået flere penge mellem hænderne, men at coronakrisen også er en tryghedskrise. Man har et behov for tryghed. Det er et af vores basale behov,” siger Torben Hansen og fortsætter: 

“Nogle gik ud i naturen for at finde tryghed, og andre prioriterede at finde tryghed i deres bolig. Og det betyder så, at man kan være villig til at ofre noget mere på boligen.”

Danmark i toppen

Det er ikke kun i Danmark, at boligpriserne er steget det seneste år. Sådan har det været over hele Europa. Alligevel er prisstigningerne i Danmark kun overgået af Tyrkiet, der har en meget høj inflation, og Luxembourg, der tiltrækker velhavere.

Dermed placerer Danmark sig pænt over lande som for eksempel Tyskland, Holland og Norge, hvor huspriserne det seneste år er steget med 10 til 11 procent.

Ser man på prisudviklingen siden 2015 i Europa, er de danske prisstigninger dog mere moderate, og de seneste syv år er der 17 EU-lande, hvor priserne er steget mere end i Danmark. 

En tendens, der har stået på i årevis

Det er dog ikke noget nyt, at huspriserne stiger. Siden 1992 er huspriserne på landsplan tredoblet. Det er der hovedsageligt to grunde til ifølge Jørgen Munksgaard Rasmussen, fagekspert og økonomisk redaktør på Videnscentret Bolius, der rådgiver og stiller viden om boliger til rådighed.

“De to afgørende faktorer er det løbende fald i renterne og den økonomiske vækst. Rentefaldet betyder reelt, at køberne får flere penge mellem hænderne, hvilket automatisk presser huspriserne op. Og det samme gælder med periodens lønstigninger,” siger han.

Store regionale forskelle på huspriser

 Et er gennemsnittet, noget andet er virkeligheden, for der er nemlig store forskelle på, hvor meget huspriserne er steget rundtom i landet. 

For eksempel koster et gennemsnitshus på Østerbro i København i dag 12 gange så meget som i 1992, hvorimod prisen på et hus i Humble på Langeland har været stort set uændret i samme periode. Det betyder også, at forskellen mellem de dyreste og de billigste postnumre er blevet markant større.

I 1992 kostede et hus i det dyreste postnummer 4,7 gange så meget pr. kvadratmeter som et hus i det billigste postnummer. I dag koster et hus i det dyreste postnummer 25 gange så meget som et hus i det billigste postnummer.

Arbejdspladser og huspriser

Det er ikke en overraskende udvikling, mener Jørgen Munksgaard Rasmussen fra Bolius. 

“Hvis der ikke skabes arbejdspladser, flytter borgerne ud af området og hen til et sted, hvor der er arbejdspladser og dermed økonomisk vækst,” siger han og peger på, at den økonomiske vækst for eksempel stiger markant mere i Københavnsområdet og i Østjylland end i det øvrige Danmark.

“Og det smitter af på huspriserne, da gode og vellønnede jobs sikrer borgerne flere penge mellem hænderne.” 

Skaber ulighed

Ifølge Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd ved CBS, kan de skævvredne prisstigninger skabe en social skævhed, der blandt andet kan føre til kulturkløfter mellem de dele af landet, hvor boligpriserne er meget høje, og hvor de ikke er.

Det er dog ikke kun prisstigningerne i sig selv, der er interessante, men også forventningerne til, hvordan priserne udvikler sig, mener han.

“I et område som Hellerup gør det ikke så meget for boligkøberne, at priserne er høje i dag, så længe de bare er højere i morgen. Men det er ikke den samme situation, der er i yderområderne. Selv om priserne er lave, er der ikke en forventning om, at de stiger. Prisniveauet i sig selv betyder ikke så meget. Det er forventningen om, hvordan priserne i området vil udvikle sig, der betyder noget,” siger professoren.