Renterne på forbrugernes opsparing bør gå fra minus til plus
Også gerne før Nationalbanken tager første skridt, mener formand for Forbrugerrådet Tænk Anja Philip.
Langt de fleste af os er vokset op med, at når man sætter sine penge i banken, får man renter retur. Den opfattelse blev der imidlertid rykket gevaldigt ved, da man indførte negative renter. Nu skal vi pludselig betale banken for, at den låner vores penge.
Mange oplever det som urimeligt, at der opkræves negative renter. Der har dog været en vis logik i bankernes forklaring: De skal selv betale for at have deres penge stående i Nationalbanken. Derfor har rationalet været, at de må kræve penge for at tage imod vores opsparing.
Men på det seneste er logikken begyndt at smuldre, for det viser sig, at bankerne kun har en mindre del af deres samlede indlån stående i Nationalbanken – og at de samlet set faktisk tjener penge på forbrugernes og de erhvervsdrivendes opsparing. Samtidig siger Den Europæiske Centralbank, at den forventer at hæve renten denne sommer. Når det sker, følger Nationalbanken efter alt at dømme trop, og så er den sidste del af bankernes begrundelse for at opkræve negative renter forsvundet.
For nylig blev direktøren for Arbejdernes Landsbank i Dagbladet Børsen spurgt, hvad man gør, når Nationalbanken ændrer renten. Han svarede, at ”Min forventning er, at vi følger med, men vi er også nødt til at se, hvad konkurrenterne gør”.
Det bekymrer mig, for hvis alle venter på konkurrenterne, sker der jo ingenting.
Bankerne har tidligere selv konkluderet, at de er i en benhård konkurrence med hinanden. Hvis det var sandt, burde der allerede nu være banker, der gik foran og fjernede de negative renter inden konkurrenterne for at tiltrække nye kunder.
Alligevel har det i en årrække været vores oplevelse, at det i den finansielle sektor er betydelig nemmere at finde anledninger til at hæve gebyrer, end til at sænke dem igen. Anja Philip Formand i Forbrugerrådet Tænk
I Forbrugerrådet Tænk har vi lanceret ti bud på, hvordan konkurrencen kan blive bedre. Dem får politikerne rig mulighed for at diskutere, når erhvervsministeren forhåbentlig snart præsenterer en længe ventet rapport om netop konkurrencen – eller manglen på samme – i sektoren.
Alle danskere skal have en bankkonto til fx at modtage løn og ydelser. Samtidig holder staten hånden under banker i krisetider. Derfor har bankerne også et særligt ansvar i forhold til forbrugerne og vores samfund.
Alligevel har det i en årrække været vores oplevelse, at det i den finansielle sektor er betydelig nemmere at finde anledninger til at hæve gebyrer, end til at sænke dem igen. Den opfattelse håber vi, bliver gjort til skamme denne sommer, hvor renterne på forbrugernes opsparing bør gå fra minus til plus – også gerne før Nationalbanken tager første skridt.
Med venlig hilsen
Anja Philip, formand
Konkurrencen fungerer ikke på realkreditmarkedet, og det koster boligejere dyrt
Danskerne skal ikke betale for bankernes rentefest
Mens bankerne nyder godt af en høj indlånsrente i Nationalbanken, må forbrugerne tage sig til takke med noget nær nul i rente på deres indlån. Derfor tjener bankerne lige nu milliarder – og forbrugerne betaler gildet.
Her får du den højeste rente på børneopsparingen
Renten på børneopsparinger er faldet igen, men enkelte banker giver dig en rimelig rente på barnets opsparing. Og selv små renteforskelle betyder mange tusinde kroners forskel på børneopsparingen.