Danskerne skal ikke betale for bankernes rentefest
Mens bankerne nyder godt af en høj indlånsrente i Nationalbanken, må forbrugerne tage sig til takke med noget nær nul i rente på deres indlån. Derfor tjener bankerne lige nu milliarder – og forbrugerne betaler gildet.
Hvis du sætter penge i banken og får fx 0,25 procent i rente, så kan banken lige nu indsætte de samme penge i Nationalbanken til en rente på 3,60 procent.
Og det betyder rekordmange ekstra milliarder i kassen hos de danske banker, som ganske risikofrit har indkasseret omkring 2 milliarder kroner om måneden i det meste af 2023 alene på de penge, kunderne har stående i banken. Det viser tal fra Nationalbanken.
Derfor har landets ti største banker også opjusteret forventningerne til årets resultat med næsten 10 mia. kr. viser beregninger, som mediet Finans har lavet.
Hvis konkurrencen fungerede, ville bankerne sætte indlånsrenten op for at tiltrække nye kunder – men bankerne har ganske enkelt for nemt ved at tjene gode penge på de kunder, som de allerede har.
Udvikling i bankernes nettorente- og gebyrindtægter
Bankerne forklarer den stigende rentemarginal med, at de skal indhente tabt indtjening fra tiden med negativ rente. Og at den nuværende rentemarginal er et udtryk for en ’normalisering af renten’, og at renteindtjeningen derfor ikke er usædvanlig. Det er en bemærkelsesværdig argumentation, når de i samme periode næsten har fordoblet deres gebyrindtægter.
embed_rentefest
I branchen mener man ikke, at de stigende renteindtægter er udtryk for manglende konkurrence og fremfører, at bankerne trods de stigende renteindtægter fortsat kun kan præstere et moderat afkast til investorerne sammenlignet med øvrige større danske børsnoterede selskaber.
Men når andre virksomheder tjener flere penge, er det, fordi de udvikler nye produkter eller på anden vis gør sig mere attraktive for deres kunder. Her skyldes bankernes høje merindtægter hverken, at de har opfundet noget nyt eller tilfredsstiller et nyt behov, men udelukkende at kundernes indlånsrente ikke er fulgt med bankernes indlånsrente i Nationalbanken.
Sammenligningen med det øvrige erhvervsliv er endnu mindre meningsfuld, når man tager i betragtning, at samfundet implicit har spændt et sikkerhedsnet ud under bankerne for at forhindre, at de går konkurs. Det sænker investeringsrisikoen – det bør også sænke forventningerne til afkastet. Et afkast flere banker har meldt ud forventes at lande omkring de 20 procent i 2023.
Og det er et overnormalt afkast. I hvert fald ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som i deres seneste analyse af konkurrencen på bankmarkedet konkluderede, at et afkast over 10,5 procent teoretisk set er overnormalt og udtryk for mangelfuld konkurrence.
Bankernes rentefest koster de danske forbrugere dyrt. Derfor foreslår Forbrugerrådet Tænk fire initiativer, som skal styrke konkurrencen på bankmarkedet og bidrage til at give forbrugerne mere rimelige renter på deres indlån.
Fire initiativer, der skal styrke konkurrencen på bankmarkedet
-
Der skal etableres en ny prissammenligningsportal, der giver dig et overblik over, om du kan få en gevinst ud af at skifte bank. Her skal du kunne være sikker på at finde alle bankernes aktuelle priser og vilkår.
-
Finanstilsynets ”vejledning om god skik” skal opdateres og skærpes, så det i højere grad er tydeligt, at pengeinstitutterne er forpligtet til aktivt at kontakte og rådgive dig som kunde i tilfælde af markante renteændringer. På den måde, skal bankerne sørge for, at du ikke har dine penge placeret på en måde, som strider imod dine økonomiske interesser.
-
Det kan være noget nær umuligt at få et overblik over alle dine engagementer med banken, som både kan inkludere boliglån, investeringer, pension, forsikringer, opsparing osv. Derfor skal der etableres en bankversion af den velfungerende platform PensionsInfo.dk, hvor du nemt kan få et systematiseret overblik over alle dine forretninger med banken. Det overblik skal gøre det nemmere og mere enkelt for dig at indhente tilbud fra andre pengeinstitutter.
-
Vi foreslår, at Erhvervsministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Finanstilsynet iværksætter en række indsatser inspireret af det britiske finanstilsyns 14-punktsplan. Det inkluderer:
- Et pristjek af pengeinstitutternes rentesatser på udlån og indlån sammenholdt med Nationalbankens renteudvikling. På den måde bliver det tydeligere, om bankerne tilbyder deres kunder rimelige rentesatser.
- En rangliste af bankerne baseret på størrelsen af deres indlån- og udlånsrenter udarbejdet af Finanstilsynet. I den forbindelse skal Finanstilsynet undersøge om de banker, der giver de laveste indlånsrenter på markedet, aktivt har rådgivet relevante kunder om mere fordelagtige indlånsprodukter hos banken.
- Finanstilsynet skal kræve, at bankerne redegør for indlånsrenteniveauerne på hhv. tilbud til nye kunder og indlånsrenteniveauerne for eksisterende kunder.
- Bankerne skal forpligtes til at kontakte og rådgive kunder, hvis det ud fra en samlet vurdering af kundens forhold, er muligt for kunden at opnå en betydelig bedre kontant placering (dvs. ikke investering) af kundens midler.
Sådan forhandler du en god aftale med din bank
Bankrådgiveren kan virke som en autoritet, men rådgiveren er også bankens sælger. Hvordan forhandler du den bedste aftale med din bank? Få hjælp her.
Konkurrencen fungerer ikke på realkreditmarkedet, og det koster boligejere dyrt
Her får du den højeste rente på børneopsparingen
Renten på børneopsparinger er faldet igen, men enkelte banker giver dig en rimelig rente på barnets opsparing. Og selv små renteforskelle betyder mange tusinde kroners forskel på børneopsparingen.