Bankerne tjener kassen - forbrugerne betaler prisen

"Det går jo godt."

Sådan ville Mads Skjern sikkert også sige om bankerne, som i øjeblikket leverer det ene rekordoverskud efter det andet. Mens man let kan forestille sig festen hos bankdirektørerne, er stemningen en anden ude hos kunderne, som for eksempel udviser stor utilfredshed på sociale medier.

Det er da også forståeligt. For det er dem, der betaler prisen for bankernes fest.

Bankernes enorme overskud skyldes næsten alene udefrakommende forhold som Nationalbankens renteforøgelse, det vil sige ikke øget aktivitet eller nye spændende produkter til forbrugeren.

Det seneste år er centralbankernes renteniveau steget voldsomt, hvilket bankerne hurtigt har benyttet til at hæve prisen på deres udlånsrente til for eksempel boliglån. Det sker uden, at kundernes indlånsrente følger med.

Kunderne betaler derfor nu langt mere for at låne penge, mens renten på at have penge stående i banken for langt de fleste forbliver lige omkring et rundt nul.

Det er ikke længe siden, at vi skulle betale for at have penge stående i banken. Dengang var bankens argument, at de ligeledes skulle betale for at have penge stående hos Nationalbanken. Og da de havde en begrænset indtægt på grund af relativt lave udlånsrenter, satte de samtidig gebyrerne markant op. Fra 2012 til 2021 er bankernes samlede gebyrindtægter således vokset fra 15,8 milliarder til 28,9 milliarder kroner.

Nu kan bankerne derimod nyde godt af en høj indlånsrente i Nationalbanken, mens forbrugerne altså må tage sig til takke med nulrenten for deres indlån.

Bankerne forklarer sig med, at de skal indhente tabt indtjening fra tiden med negativ rente. Det er en bemærkelsesværdig forklaring, når de i samme periode har næsten fordoblet deres gebyrindtægter.

Det tyder på, at der ikke er en tilstrækkelig effektiv konkurrence. For havde konkurrencen fungeret optimalt, ville forbrugerne kunne søge mod bedre tilbud. Og så måtte bankerne kæmpe for at indhente tabet ved at gøre sig attraktiv for nye kunder ved for eksempel at sænke gebyrerne eller øge indlånsrenten markant. Det sker bare ikke.

Sidste år konkluderede to rapporter fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at bankkonkurrencen kunne styrkes. Tidens rekordoverskud bør give anledning til politisk at handle på den konklusion.

Flere analyser viser, at forbrugerne har svært ved at gennemskue markedet. Det går udover kundemobiliteten. Én af de vigtige opgaver er derfor at sikre klar og tydelig oplysning til forbrugerne om, hvad de betaler til deres bank, og hvad priserne er hos konkurrenterne. Det kan for eksempel ske ved, at bankerne proaktivt skal oplyse herom. Vi skal med andre ord have handlekraften tilbage til forbrugerne.

Det er som udgangspunkt godt for økonomien, at det går bankerne godt. Men det er ikke godt for hverken økonomien, forbrugerne eller samfundet, når det sker på et bagtæppe af utilstrækkelig konkurrence.

Bankerne bør kæmpe for deres kunder – også ved at konkurrere på prisen.