Klimahensyn vokser i vores valg af fødevarer

Danske forbrugere er begyndt at ændre adfærd og spisevaner til gavn for klimaet. Det fremgår af Forbrugerrådet Tænks nye Forbrugerbarometer om mad og bæredygtighed, der udkommer en gang om året og kortlægger faktorer, der har betydning for den enkeltes indkøbsmønster, og i hvilken grad bæredygtighed spiller en rolle i indkøbsvanerne.

Årets undersøgelse viser, at øget offentlig opmærksomhed på emnet, familie og venners råd, nye kostråd og udvalget på hylderne er de vigtigste årsager til, at klimavenlige vaner er kommet til. Spørger man til, hvilke vaner forbrugerne har ændret for at tage hensyn til klimaet, svarer halvdelen, at de har mindsket deres madspild, mens en tredjedel siger, at de har mindsket deres kødforbrug. 26 procent siger, at de ikke har ændret vaner for klimaet.

I den aktuelle indkøbssituation er det dog ikke klimaet, men mere traditionelle faktorer, som har betydning for den nære hverdag, som forbrugerne handler ud fra: Smag, kvalitet, friskhed og pris. Klima og bæredygtighed er i forbrugernes perspektiv rettere en samfundsopgave og prioriteres derfor ofte lavere i valgsituationen på indkøbsturen.

Lavere pris samt tydelig og troværdig information er det som forbrugerne mener først og fremmest kan få dem til at vælge mere klimavenlige madvarer.

Ønsket om et klimamærke, som Forbrugerrådet Tænk arbejder for, er udtalt: Forbrugerne har langt sværere ved at gennemskue en fødevares klimaaftryk, end hvor sund fødevaren er. 6 ud af 10 mener, at fødevarernes klimaaftryk burde være obligatorisk mærkning (kun 9% er uenige), og mere end halvdelen finder det sandsynligt, at en mærkningsordning, som skildrer fødevarernes klimaaftryk, vil få dem til i højere grad at tænke over klimahensyn, når de handler.

Bælgfrugter er en del af de nye kostråd, og i Forbrugerbarometret er der 4 ud af 10 danskere, som siger, at de vil øge deres indtag af bælgfrugter det kommende år. Men billedet er ikke entydigt. Mens næsten hver tredje har spist bælgfrugter til mindst to aftensmåltider den seneste uge, er der samtidig 4 ud af 10, som ingen bælgfrugter har spist. I denne sidste gruppe er det kun hver tredje, som finder det sandsynligt, at de vil øge deres indtag i løbet af det kommende år. Der er altså fortsat mange, som slet ikke er kommet med på vognen om at spise bælgfrugter og som heller ikke har intentioner om det. Manglende viden om, hvordan bælgfrugterne skal bruges, er den største barriere, og at hver femte ikke kunne identificere en eneste bælgfrugt blandt fire mulige på en liste af 12 afgrøder, bekræfter at der er brug for mere viden og kendskab.

Forbrugerbarometret om mad og bæredygtighed er en årlig tilbagevendende undersøgelse. Den nye undersøgelse fra 2022 er baseret på besvarelser fra 1.032 danskere, som er blevet vægtet ift. region, alder og køn, så de er repræsentative for befolkningen. Undersøgelsen er udført af analysebureauet Wilke.

Spørgsmål til årets Forbrugerbarometer kan rettes til Stine Vuholm på svu@fbr.dk.