Online shopping: Er det ikke miljøsvineri med de mange pakker?
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Medlemmerne spørger: Hvor er bæredygtigheden i de mange pakker?

· 16. maj 2023

SPØRGSMÅL FRA ET MEDLEM | Jeg er ansat i et pakkefirma og ser hele tiden pakker sendt frem og tilbage. Hvor pokker er bæredygtigheden, når folk bestiller fire forskellige størrelser bluser og lignende og efter afprøvning sender hele molevitten retur, fordi de ikke lige passede? På den måde sendes varerne frem og retur adskillige gange. Og hvad sker der med de varer, som returneres pga. fejlkøb? Bliver de tjekket som returgods og igen lagt på hylder til gensalg, eller bliver de bare destrueret? Er det ikke også miljøsvineri, og er det noget, I har set på?

– Signe Åsblom, Odense

SVAR | Der er både for og imod, at folk prøver/bestiller fire størrelser. Vi har ikke et endeligt svar på, hvad der er bedst. Hvis tøj købes i en fysisk butik, vil der typisk også blive prøvet flere størrelser, og det er meget vigtigt, at folk ender med det rette tøj, der sidder ordentligt, så det bliver brugt meget. Det gør tøj i en  forkert størrelse som regel ikke. Det kommer også an på, om pakkebilen ville køre alligevel, og om alternativet er, at én forbruger starter en bil for at køre ind i byen og købe eller bytte et stykke tøj. Så det er ikke helt ligetil, men jeg er enig i, at der er et opmærksomhedspunkt. Angående usolgte returvarer, så er det noget, vi har fokus på. Vi har fx kortlagt omfanget af nyt og ubrugt tøj, der destrueres usolgt fra forhandlere i Danmark, og vi har bedt virksomheder afgive et løfte til forbrugere om ikke at destruere usolgt tøj. Du kan læse mere her.

– Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk