Undgå disse stoffer i hårvoks
Over hver tredje hårvoks i vores test indeholder problematiske kemikalier. Vi guider dig til, hvilke stoffer du skal undgå, og hvilke produkter der er fri for uønsket kemi.
Du bruger måske hårvoks hver morgen til at sætte håret og kommer på den måde i tæt kontakt med stofferne i hårvoksen.
I vores test kan du se, hvilke kemikalier du kan undgå, og finde et godt valg af hårvoks fri for uønsket kemi.
Undgå parabener i hårvoks
Nogle af de uønskede stoffer, som du kan undgå, er parabener. Dem kan du ofte støde på i kosmetik og plejeprodukter.
Parabenerne er en større gruppe af stoffer, som bl.a. er mistænkt for at være hormonforstyrrende. I testen indeholder syv produkter parabener, mest i form af methylparaben og ethylparaben. De får derfor den dårligste bedømmelse, C-kolben.
Vi finder også butylparaben i en hårvoks, et stof som er vurderet som hormonforstyrrende for mennesker og som er på EU’s liste over særligt problematiske stoffer, også kaldet kandidatlisten.
Særligt miljøproblematisk stof i én hårvoks
En populær hårvoks i testen er ID Hair Extreme titanium, som er den mest scannede hårvoks i Kemiluppen. Den indeholder cyclopentasiloxane, som er både miljøbelastende og mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Stoffet er også på EU’s liste over særligt problematiske stoffer, men ikke nok med det, så er EU også på vej med en ny regulering, hvor stoffet kun må være til stede i en koncentration på 0,1% i produkter. Det er fordi, at stoffet er svært nedbrydeligt og kan ophobes i miljøet.
Det vil sige en meget lille mængde af stoffet kommer til at være tilladt i fremtiden i kosmetik og pleje.
Du kan også finde hårvoks fra ID Hair, som er fri for uønsket kemi som fx cyclopentasiloxane. I testen får hårvoksen ID Hair Sensitive xclusive den bedste bedømmelse, A-kolben, fordi den er uden uønsket kemi.
ID Hair Titanium Extreme
Produktet indeholder disse uønskede kemikalier
- Cyclopentasiloxane er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det er også problematisk for miljøet.
- Benzyl salicylate er et parfumestof, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det kan også give allergi.
- Parfume kan give allergi.
- Eugenol er et parfumestof, der kan give allergi.
- Cinnamal er et parfumestof, der kan give allergi.
- Coumarin er et parfumestof, der kan give allergi.
- Linalool er et parfumestof, der kan give allergi.
Du kan også finde hårvoks fra ID Hair, som er fri for uønsket kemi. I testen får hårvoksen ID Hair Sensitive xclusive den bedste bedømmelse, A-kolben, fordi den er uden uønsket kemi.
Se produktet herHer er gode valg af hårvoks
Testen af hårvoks giver dig god mulighed for at finde en hårvoks, der er fri for uønsket kemi. Du undgår fx stoffer, som kan give allergi eller er mistænkt for at være hormonforstyrrende, hvis du vælger én, der får testens topkarakter.
Svanemærket og allergimærker findes på mange af produkterne med bedste bedømmelse. Men der er også hårvoks med testens topkarakter, der ikke har disse mærker.
Disse 15 hårvoks er uden uønsket kemi:
- Apotekets, Mud wax medium hold
- Clean Up, Wax 8
- Derma, Man mud wax
- Gun-Britt, Mud wax
- Hairdo!, Organics mudwax
- Id Hair, Sensitive xclusive
- Ingredien, Concrete paste hardcore wax uden parfume
- Matas, Hard mud wax
- Olivias Tryllesalve, Augusts Tryllevoks
- PARK, Paste
- Pure & Simple, Wax
- Rema 1000, Parfumefri hårvoks soft
- Stuhr, Styling wax
- ZENZ Organic, Styling paste pure no. 06
- Änglamark, Mud wax
Er din hårvoks ikke med på denne liste eller i testen? Så kan du scanne hårvoks med vores app Kemiluppen og tjekke for uønsket kemi.
Problemkemi kan bidrage til uønsket cocktail
Det er vigtigt at huske, at hormonforstyrrende stoffer i hårvoks ikke i sig selv er problematiske for din sundhed. Men kosmetiske produkter som fx hårvoks kan bidrage til din samlede udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. Det er den samlede risiko, kendt som cocktaileffekten, der er et problem.
Uønsket kemi kan du blive udsat for fra mange forskellige kilder i din hverdag fra fx mad, indeklima, tøj og plejeprodukter. Det er derfor en god idé at undgå disse stoffer, når du kan.
Når du vælger produkter med A-kolben i vores test, bidrager du til en hverdag uden uønsket kemi for dig selv og dine nærmeste.
Disse shampooer indeholder uønsket kemi
I vores test indeholder fire ud af 10 shampooer mistænkt hormonforstyrrende stoffer, allergifremkaldende stoffer eller PFAS.
Hundeshampoo: Disse indeholder uønsket kemi
Vi har testet 29 hundeshampooer til din firbenede ven for kemikalier, der bl.a. kan give allergi. Se, hvilke stoffer du skal undgå her.
Er der uønsket kemi i din tørshampoo?
Vil du springe hårvasken over, er tørshampoo et populært alternativ. Men er der uønskede stoffer i din tørshampoo? Få 3 tips til at undgå uønsket kemi i håret.