Hårvoks: Flere gode valg i kemitest
Har du styr på kemien i din hårvoks? I en ny test findes der heldigvis flere gode valg fri for uønskede kemikalier. Bliv klogere på indholdet her.

Hårvoks er et populært produkt, når håret skal sættes foran spejlet. Du eller dine børn bruger det måske hver morgen og er i tæt kontakt med hårvoksens indholdsstoffer.
Testen af hårvoks giver dig mulighed for at finde en hårvoks, der er fri for uønsket kemi. Du undgår for eksempel stoffer, som kan give allergi eller er mistænkt for at være hormonforstyrrende, hvis du vælger én, der får testens topkarakter.
Miljø- og allergimærker findes på mange af produkterne med bedste bedømmelse. Men der er også hårvoks med testens topkarakter, der ikke har disse mærker.
16 mærker i alt får testens bedste vurdering.
Problemkemi kan bidrage til uønsket cocktail
I testen får en række hårvoks den laveste bedømmelse. Hårvoks med den laveste vurdering indeholder kemikalier, der er allergifremkaldende eller mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Hormonforstyrrende stoffer er ikke i sig selv problematiske for sundheden, fordi de findes i den enkelte hårvoks. Men kosmetiske produkter kan bidrage til den samlede risiko for hormonforstyrrende effekter. Denne samlede risiko er kendt som ”cocktaileffekten”.
Uønsket kemi kan du blive udsat for fra mange forskellige kilder i din hverdag. Det er derfor en god idé at undgå disse stoffer, når du kan.

Disse shampooer indeholder uønsket kemi
I vores test indeholder fire ud af 10 shampooer mistænkt hormonforstyrrende stoffer, allergifremkaldende stoffer eller PFAS.

Tørshampoo: Sådan undgår du uønsket kemi
Vil du springe hårvasken over, er tørshampoo et populært alternativ. Men er der uønskede stoffer i din tørshampoo? Få 3 tips til at undgå uønsket kemi i håret.

Dette kemiske stof er ikke længere tilladt i skælshampoo
Stoffet zinc pyrithione har du kunne finde i skælshampoo og balsam til at behandle skæl i hovedbunden. Se, hvordan du finder en skælshampoo uden uønsket kemi.