Cykelanhængere kan indeholde uønsket kemi i vinduet
Cykelanhængere kan indeholde uønsket kemi i blandt andet vinduet og sædet. 1 vogn får testens bedste bedømmelse.

Imagecredit: Getty Images
Testen af cykelanhængere fra Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at der kan findes problematiske kemikalier i vinduet på cykelvogne.
Flammehæmmere fundet i vinduer fra dette mærke
Mærket Queridoo har 2 vogne med i testen, som indeholder uønsket kemi i vinduet. Der er tale om en såkaldt flammehæmmer (TDCP).
Stoffet er mistænkt for at være kræftfremkaldende og er for eksempel forbudt i legetøj til børn under 3 år.
Vinduet i en cykelanhænger er inden for børns rækkevidde. De vil derfor kunne blive udsat for problematiske stoffer.
Uønsket kemi i en cykelanhænger udgør ikke i sig selv en risiko for børn. Men samlet set er kræftfremkaldende stoffer i børneprodukter uønskede.
1 cykelvogn får bedste bedømmelse
En cykeltrailer fra Burley er den eneste i testen, som får den bedste kemibedømmelse. Den er fri for en række uønskede kemikalier, som der er testet for (ftalater, flammehæmmere og PAH'er).
De resterende cykelvogne har små spor af såkaldte PAH'er i blandt andet sædet eller vinduet. De får alle en middel kemibedømmelse.
Små mængder PAH'er er ikke i sig selv et problem for sundheden. Men stofferne er samlet set uønskede, da de kan være kræftfremkaldende.
Denne cykelanhænger fra Burley er den bedste i testen
Vil du gå efter en cykelanhænger uden uønsket kemi? Så kan vi anbefale denne fra Burley, som er fri for de uønskede stoffer, som vi har testet for.


Undgå PFAS i cykelolie
Din olie til cykelkæden kan indeholde PFAS, der har negative effekter for sundhed og miljøet. Se, hvordan du undgår PFAS i din cykelolie her.

Disse cykelolier er uden PFAS
Vi har testet 27 olier til cykelkæden for de uønskede kemikalier PFAS. Vi har fundet 13 kædeolier uden PFAS. Se dem her.

Cykelstol, anhænger eller ladcykel: Hvilken transportform skal du vælge?
Cyklen er en praktisk måde at transportere børnene. Men skal du vælge cykelstol, anhænger eller ladcykel? Se fordele og ulemper her.