Her kan du anmelde uønskede effekter fra produkter
Udslæt, vejrtrækningsproblemer og andet kan du risikere at opleve, når du bruger almindelige hverdagsprodukter. Se, hvordan du indberetter uønskede effekter.

Du kan indberette produkter på Miljøstyrelsens hjemmeside, hvis du oplever fx eksem, hudallergi eller vejrtrækningsproblemer.
Disse uønskede virkninger kan komme fra kosmetik, personlige pleje eller hverdagsprodukter såsom tøj, legetøj og rengøringsmidler.
Indberetninger er vigtige, da de giver Miljøstyrelsen mulighed for at kigge nærmere på produktet.
Derfor er det vigtigt at indberette
Indberetninger kan Miljøstyrelsen bruge til at vurdere, om der er behov for:
- Mere information til forbrugere
- Ændret lovgivning
- Tilbagetrækninger af produkter på markedet
Du får måske ikke direkte noget ud af at indberette uønskede gener. Men det kan komme andre til gavn fremover.

Parfume, æteriske olier og planteekstrakt: Kender du forskellen?
Parfume, parfumestoffer, æteriske olier og planteekstrakter kan være allergifremkaldende. Men hvad er forskellene på stofferne, og hvad bruges de til?

MI: Sådan undgår du det allergifremkaldende stof
Har du først fået allergi over for MI, så varer det resten af livet. Selvom konserveringsmidlet er forbudt i visse plejeprodukter, kan du stadig finde det i andre produkter. Se hvilke her.

Kontaktallergi: Hold øje med disse symptomer
Du kan risikere at få kontaktallergi fra parfume, konserveringsmidler eller nikkel. Tilstanden viser sig som eksem, som du selv kan holde øje med. Bliv klogere her.