Luftfriskere: Derfor er de problematiske
Luftfriskere får hurtigt og nemt dit hjem til at dufte godt. Men produktet kan have uønskede virkninger og irritere luftvejene. Se, hvad du skal være opmærksom på.
Luftfriskere og parfume er populære løsninger, når danskerne skal pifte duften i hjemmet eller bilen op.
Duften kommer dog med en pris. Luftfriskere kan nemlig udgøre en sundhedsrisiko.
En undersøgelse fra den europæiske forbrugerorganisation BEUC har tidligere afsløret, at du indånder flere skadelige stoffer i hjemmet ved at placere en duftfrisker i på stuebordet, end hvis du går en tur langs en meget trafikkeret vej.
Hvad er sundhedsrisikoen ved luftfriskere?
Lufrfriskere kan have uønskede effekter på sundheden, fordi de typisk indeholder en lang række duftstoffer.
Den europæiske forbrugerorganisation BEUC har tidligere tjekket 76 duftprodukter, hvor de fandt både allergi- og kræftfremkaldende stoffer.
Derfor er duftstoffer problematiske:
- Duftstoffer kan give allergi, når de kommer på huden.
- Duftstoffer i indeklimaet også give irritation på luftveje og slimhinder.
- Luftfriskere kan efter kraftigt brug også være medvirkende årsag til astma og såkaldt duft- og kemikalieoverfølsomhed.
Miljøstyrelsen anbefaler generelt at undgå luftfriskere, fordi de er anset som unødvendig kemi.
En sundere og effektiv måde at få frisk luft er at lufte ud med gennemtræk i 5-10 minutter.