Dioxin: Spis så varieret som muligt Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Dioxin: Spis så varieret som muligt

Det problematiske stof dioxin er ikke til at undgå. Det findes i et bredt udvalg af fødevarer såsom æg, planteolier, kød, fisk og smør. Se, hvordan du minimerer dit indtag.

Niels Søndergaard Foto: Getty Images · 4. marts 2021
Familier spiser aftensmad

Forbrugerrådet Tænk har i samarbejde med en række forbrugerorganisationer i Europa testet indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB'er i en række almindelige fødevarer.

I testen er der undersøgt produkter fra 26 forskellige typer af fødevarer. Det er for at få et samlet billede af, hvor meget dioxin der findes i hver enkelt gruppe af fødevarer.

På den måde kan vi regne ud, hvor meget du udsættes for dioxin og lign. stoffer, når du spiser almindelige danske madvarer.

Derfor er dioxin i din mad et problem

Dioxin og dioxinlignende PCB’er kan give øget risiko for kræft. De er også mistænkt for at være hormonforstyrrende og for at påvirke immunsystemet og evnen til at få børn.

Samtidig er de svært nedbrydelige i miljøet, og de ophobes i dyrenes fedt.

Gravide og ammende kvinder kan give stofferne videre til fostre og børn gennem moderkagen og modermælken. Fostre og børn, der fortsat er under udvikling, er derfor de mest sårbare overfor stoffernes påvirkning.

Sådan spredes dioxin i miljøet

Dioxin dannes bl.a. ved afbrænding af affald og fra brændeovne.

Det spredes i miljøet, hvor stoffet nedbrydes meget langsomt. Giftstoffet bliver derfra optaget i planter og dyr op igennem fødekæden.

Forureningen med dioxin og dioxinlignende PCB'er er mindsket meget siden 1990'erne. Men stofferne nedbrydes kun langsomt i naturen. Fortidens udslip giver derfor fortsat problemer med dioxin-indhold i din mad.

I EU er der fastsat grænser for, hvor meget dioxin dine madvarer må indeholde.

Hvilke fødevarer indeholder mest dioxin?

Dioxin i din mad er så godt som umuligt at undgå. Testen fra Forbrugerrådet Tænk viser, at der er dioxin i alle de 26 testede fødevaretyper.

Mest dioxin

  • Laks og andre fisk
  • Mælkeprodukter som smør og ost
  • Æg
  • Visse typer kød
  • Vegetabilske olier kan også indeholde en del dioxin

Mindst dioxin

  • Agurker
  • Tomater
  • Gulerødder
  • Kartofler

Sådan mindsker du risikoen for at få for meget dioxin

Spis varieret

Forskellige typer fødevarer indeholder forskellige mængder dioxin, der ophobes gennem fødekæden. Fx har æg, fisk, kød og mejeriprodukter typisk et højere indhold af dioxin end grøntsager. Mere magre animalske fødevarer indeholder typisk mindre dioxin end de federe af slagsen, da dioxin ophobes i fedtet. Vælg derfor forskellige typer kød og forskellige typer fisk i stedet for kun at spise en type.

Køb ind fra forskellige producenter

Der kan være forskel i dioxinindholdet fra forskellige producenter, selvom det er den samme type mad. Det gælder særligt, hvis du køber æg og kød fra udegående dyr, da forskellige jordarealer kan have meget forskellig forureningsgrad.

Vælg mere grønt

Grøntsager har generelt et lavere indhold af dioxin end animalske madvarer. Ved at spise varieret og mere grønt nedsætter du din risiko for at indtage for store mængder dioxin.

Vær særlig opmærksom på udvalgte fødevarer

Særlige madvarer som torskelever, hestekød, fårelever og lever fra råvildt kan indeholde høje mængder dioxin. Du bør derfor være varsom med at spise meget af det. Fede fisk som laks fra Østersøen skal du også undgå at spise alt for ofte – Fødevarestyrelsen anbefaler højst 2 gange om måneden.

Børn får for meget dioxin

Børn indtager 1,7 gange mere dioxin, end hvad EU’s fødevaresikkerhedsautoritet EFSA betragter som sikkert. Det viser Forbrugerådet Tænks beregninger, der tager udgangspunkt i en gennemsnitlig dansk kost.

Det drejer sig om det samlede indtag af både dioxin og dioxinlignende PCB’er.

For højt indtag af dioxin og dioxinlignende PCB’er er ikke et akut problem. Men det kan over tid udvikle sig til et problem, da stofferne kun langsomt udskilles fra kroppen. Det er altså dioxin-indtaget over længere tid, der har betydning.

Dioxin-indtag for voksne er også højt

Dioxin-indtaget for både mænd, kvinder og teenagere er også højt. Men ifølge beregningerne er det under grænsen for, hvad der ifølge EU’s fødevaresikkerhedsautoriet er tolerabelt.

Her skal du dog huske, at udregningen ikke medtager alle de madvarer, som du spiser. Desuden er der tale om et udregnet gennemsnit.

Derfor kan der være både voksne og teenagere, der også indtager dioxin og dioxinlignende PCB’er i mængder, der ligger over den fastsatte tolerable grænse.

Forbrugerrådet Tænks beregninger stemmer overens med andre vurderinger og forskning i dioxin.

Forbrugerrådet Tænk mener: Forureningen af dioxin skal begrænses nu


"Som forbruger er det meget svært at gøre noget for at mindske risikoen for at blive udsat for dioxin. Vi kan ikke se det, lugte det eller smage det. Det er derfor vigtigt, at der hurtigt kommer skrappere lovfæstede krav, så forureningen mindskes og indholdet af dioxin i mad sænkes. Politikerne bør have fokus på, at forureningen af dioxin sænkes yderligere. Fødevarer, som forbrugerne køber nu, kan være forurenet med dioxin, som blev spredt for mange år siden."

Camilla Udsen, projektchef for fødevarer i Forbrugerrådet Tænk

Test af madvarer

  • Forbrugerrådet Tænk har undersøgt dioxin og dioxinlignende PCB'er i 26 forskellige typer af fødevarer.

    Fem forskellige produkter fra samme fødevaretype er blevet blandet sammen. Efterfølgende er der analyseret for indhold af dioxin og lignende stoffer.

    Resultatet viser derfor ikke indholdet i et enkelt produkt. Men det giver derimod et billede af koncentrationen af dioxin og dioxinlignende stoffer i forskellige typer af fødevarer.

    Analyseresultaterne er brugt til at udregne, hvor meget dioxin en mand, en kvinde, en teenager og et barn får, hvis de spiser en gennemsnitlig dansk kost.

    Indtaget er sammenlignet med det indtag som EFSA, der er EU’s agentur for fødevaresikkerhed, har vurderet er tolerabelt. Det vil sige det indtag, der ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv kan accepteres.