Hvad indeholder din creme?

Panthenol, glycerin og sheasmør. Det lyder måske bekendt, men hvad gør disse stoffer egentlig i din creme?

Varedeklarationen på din fugtighedscreme skal angive alle de ingredienser, cremen indeholder, med ensartede navne, der er besluttet internationalt. Det betyder, at der fx bruges engelske navne for kemiske stoffer og latinske betegnelser for planter, og begge dele kan være svære at forstå. 

Ingredienserne skal som hovedregel være rangeret, så det stof, cremen indeholder mest af, står først på listen.

Parfume og farve betyder ikke noget for virkningen af produktet og dem kan du helt undgå, mens andre stoffer kan være sværere at erstatte eller udelade i din fugtighedscreme. 

Test af ansigtscremer

Vi har i Forbrugerrådet Tænk testet ansigtscremer for hvor gode de er til at tilføre fugt til huden, og så har vi set på om de indeholder uønskede kemikalier. I testen kan du se hvilke vi anbefaler, og som indeholder uønsket kemi

Her er de typiske ingredienser i en fugtighedscreme

Selvom producenterne slår sig op på deres unikke og aktive ingredienser, så indeholder de fleste cremer følgende:

Vand

Cremer er typisk tilsat vand, ofte betegnet som aqua. Vand er ideel til at opløse andre ingredienser i cremen.

Konsistensen af din creme afgøres af, hvor meget vand cremen indeholder. Som hovedregel betyder det, at jo mere vand der er i en creme, jo tyndere er den.

Fedtstof og olier

Fedtstoffer er tilsat cremen, fordi de hjælper med at beskytte huden og danner en film, der nedsætter fordampningen fra huden. Samtidig bevarer de hudens fugtighed, blødgør og giver fornemmelsen af en glat hud.

Olier er ofte brugt som fedtstof. Det kan være mineralske olier som paraffin eller petrolatum eller vegetabilske olier som sheasmør, frøolier eller mandel- og sojabønneolie.

I nogle cremer finder du også fedtsyrer, som er tilsat for at nedsætte fugttab fra huden. Fedtsyrer kan indgå i andre fedtstoffer eller tilsættes enkeltvis i form af for eksempel glyceryl stearate eller fedtalkoholer som cetyl-alkohol og stearyl-alkohol.

Cremer kan også være tilsat forskellige former for voks - eksempelvis bivoks (Cera Alba) eller mere eksotiske former som voks fra den sydamerikanske carnauba palme.

Voks danner ligesom fedtstofferne en beskyttende film på huden.

Fugtighedsgivere

Fugtet hud kan opnås på flere måder. Hvor fedtstofferne nedsætter fordampningen gennem et beskyttende lag, binder fugtighedsgiverne vandet i huden, og det bevarer også fugten i huden.

I ingredienslisten på din creme kan du genkende fugtighedsgivere som for eksempel glycerin, urea (eller carbamid), trehalose, panthenol eller butylen- og propylene glycol.

Opløsningsmidler

Fedtstoffer og vand findes altid i fugtighedscremer, men de er ikke lette at blande. Derfor indeholder cremer en række opløsningsmidler som for eksempel alkohol, der gør olie og vand blandbare.

Emulgatorer

Emulgatorer sikrer, at din creme får en fin og homogen konsistens og forhindrer, at cremen skiller. I indholdsfortegnelsen vil du kunne finde eksempler på typiske emulgatorer som xanthan gum, cetearyl alcohol eller PEG-100 stearate.

Konserveringsmidler

Konserveringsmidler bekæmper bakterier og sikrer cremens holdbarhed. Konserveringsmidler kan give allergi eller være hormonforstyrrende.

Parabener er et eksempel på problematiske konserveringsmidler. Nogle parabener er mistænkt for at være hormonforstyrrende, mens andre er blevet helt forbudte at bruge i personlige plejeprodukter.

Formaldehyd og en række stoffer, der fraspalter formaldehyd, for eksempel DMDM Hydantoin eller Diazolidinyl urea, skal du også være opmærksom på. De kan fremkalde allergi.

Antioxidanter

Antioxidanter som BHT og Tocopherol (Vitamin E) er ligesom konserveringsmidler med til at sikre holdbarheden af cremer. Samtidig forhindrer antioxidanterne, at cremen bliver harsk.

BHT er mistænkt for at være hormonforstyrrende. 

Parfume

Parfume er udelukkende tilsat for at give cremen en behagelig duft og har ingen plejende eller beskyttende egenskaber. Derimod øger parfume risikoen for at udvikle parfumeallergi.

Parfume kan angives med flere forskellige navne i ingredienslisten. Både "fragrance", "aroma" eller "parfum" er godkendt at bruge.

Planteekstrakter og æteriske olier

Æteriske olier og planteekstrakter er også tilsat mange cremer, og kan have mange forskellige funktioner i produkterne både i forhold til konsistens og virkninger på huden.

Særligt de æteriske olier men også andre planteekstrakter kan indeholde allergifremkaldende parfumestoffer. 

Farve

Farvestoffer tilsættes tit, for at cremen skal se indbydende ud. Ligesom parfume har farve ingen plejende virkning på huden, og generelt øger farvestoffer risikoen for en allergisk reaktion.

Farvestofferne kan kendes på betegnelsen CI (color index) efterfulgt af et 5-cifret nummer.

Solfiltre

Ansigtscremer kan også være tilsat solfiltre. Solfiltre er stoffer, der beskytter huden mod solens UV stråler. De tilsættes blandt andet ansigtscremer, der markedsføres som anti-aging.

Særligt i vinterhalvåret i Danmark, hvor UV-indekset er lavt og hvor vi typisk er meget inde, er det ikke nødvendigt, med solbeskyttelse.

Om sommeren, når der er brug for at beskytte sig effektivt mod solens skadelige stråler, anbefaler vi at bruge solcreme for at få tilstrækkelig solbeskyttelse. Vælger du ansigtscreme med solfiltre, så husk at der ligesom med solcreme skal  bruges meget creme for at få tilstrækkelig beskyttelse.

Flere solfiltre er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det gælder for eksempel stofferne octocrylene, ethylhexyl methoxycinnamate og homosalate.

"SPF" eller "UV-beskyttelse" er almindelige betegnelser på forsiden af cremen, når en ansigtscreme indeholder solfiltre. Alternativt kan du kigge på din creme efter de kemiske betegnelser for solfiltre.