Derfor kan det blive dyrt at købe briller på abonnement

Susanne Ellebjerg fik et chok, da hun efter godt tre års abonnement på tre briller satte sig ned og regnede ud, hvor meget brillerne reelt kostede hende. Hun betalte henholdsvis 220, 220 og 80 kroner om måneden til Synoptik for almindelige briller, solbriller og læsebriller.

For tre briller bliver det 18.720 kroner over tre år.

”Da jeg kan se, at de to dyre briller ved købstidspunktet ville have kostet cirka 4.500 kroner stykket, og de billige cirka 1.800 kroner, er det altså en umådelig dårlig forretning for mig. Og med abonnementet bliver brillerne bare dyrere og dyrere for hver måned, der går, og det holder aldrig op,” siger Susanne Ellebjerg, der er 50 år, projektleder og bor i Albertslund.

Hun fortæller, at hun ellers er tilfreds med den service, hun har oplevet hos Synoptik, som hun har brugt i mange år. Susanne Ellebjerg fik en abonnementsaftale, da hun skulle have tre briller på en gang og havde skiftet briller relativt ofte de sidste par år. Abonnementet indebar, at hun kunne skifte et par briller hvert år.

Hun troede, at butikken ville gøre hende opmærksom på, når det var tid til at skifte briller, men det skete ikke, og da hendes styrke ikke ændrede sig, fik hun ikke brugt muligheden for at skifte brillerne. Hun aftalte med Synoptik at betale 3.000 kroner for at frikøbe brillerne, så hun kom ud af aftalen uden at skulle aflevere brillerne.

”Det er de dyreste briller, jeg nogensinde har købt, men nu er de mine,” siger Susanne Ellebjerg.

Svært at gennemskue brilleøkonomi

Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk, mener, at det generelt kan være svært for forbrugeren at gennemskue den endelige pris for briller.

Et brillekøb er nemlig sammensat af enkeltkøb af stel og brilleglas, og til brilleglassene hører en lang række tilkøb, der også påvirker prisen. Ofte har butikkerne rabatter, der kan være procentvise rabatter på prisen på enten stel eller brilleglas, og rabatordningerne kan i sig selv være svære at gennemskue. Det er derfor svært at forudse, før man sammen med optikeren endeligt har sammensat sine briller, hvad prisen bliver.

”Hvis en butik fx reklamerer med gratis basisbrilleglas, hvis du køber et stel til over 999 kroner, er det langtfra det samme, som at dine briller kommer til at koste stellets pris. Den endelige pris afhænger af, hvad du tilkøber til dine brilleglas. Vi kan se fra de henvendelser, vi får til vores rådgivning, at den endelige pris på briller er noget, der igen og igen overrasker mange forbrugere,” siger Morten Bruun Pedersen, og han tilføjer, at det bliver sværere at gennemskue prisen, hvis brillen anskaffes på abonnement.

”Hvis du køber noget på abonnement, har du den fordel, at du ikke skal lægge et stort beløb for købet med det samme. Men du forpligter dig til løbende betalinger på et produkt, og du kan samlet set ende med at betale langt mere, end hvis du havde købt det kontant. Abonnementsløsninger kan blive temmelig dyre i  den sidste ende,” siger Morten Bruun Pedersen.

Det fremgår af Synoptiks egen prisliste på deres hjemmeside, at hvis du tegner abonnement på to par briller hos Synoptik til en samlet pris på 10.000 kroner, vil abonnementet efter to år have kostet 2.720 kroner mere end kontantprisen. Efter tre år med abonnement har du betalt 9.080 kroner mere end kontantprisen, oplyses der på hjemmesiden. Heri er inkluderet, at du hvert år kan udskifte et par briller.

Hvis du ønsker at komme ud af abonnementet og beholde brillerne, skal du efter to års leje betale, hvad der svarer til seks måneders ekstra leje. Efter tre års leje skal du betale tre måneders ekstra leje for at komme ud af abonnementet.

Karsten Engmann Jensen, der er økonomisk rådgiver hos og indehaver af rådgivningsfirmaet Pengeministeriet, siger, at man hurtigt kan komme til at betale en meget højere pris, hvis man abonnerer frem for at købe brillerne.

Han mener ikke, at det kan betale sig at abonnere på billige briller eller briller, du går med i mange år.

”Du skal kun have dine briller i to år, før det bedre kan betale sig at købe dine briller frem for at have dem på abonnement,” siger Karsten Engmann Jensen.

Han tilføjer, at det også kan blive dyrt med abonnement, hvis du har flere forskellige briller, fx læsebriller, kørebriller og solbriller, fordi du betaler et fast beløb pr. måned for hver af brillerne. Derimod kan et abonnement måske betale sig, hvis du har dyre briller til fx 15.000 kroner, og dit syn jævnligt ændrer sig, da det kan være dyrt at skifte briller ofte.

Synoptik: Fordele ved abonnement

Synoptik siger, at de tilbyder abonnementsordningen, fordi den giver en større fleksibilitet til at få flere par briller efter behov og ikke kræver en større udbetaling på en gang. De fortæller også, at abonnementskunder heller ikke skal bekymre sig om uventede udgifter og får nye glas, hvis styrken ændrer sig. Desuden vil brillerne være forsikrede, hvis brillerne går i stykker, eller kunden mister dem.

”Et brilleabonnement henvender sig især til de kunder, der har behov for flere briller, fx kunder, der bruger briller til arbejde, sport, fritid, bilkørsel osv., og kunder, hvis styrker ofte ændrer sig,” siger Jane Bruun Christensen, der er abonnementsansvarlig hos Synoptik.

Derimod kan et abonnement være mindre relevant for de kunder, der kun har behov for en brille, eksempelvis en læsebrille. En del af Synoptiks anbefaling går altså stik imod økonomirådgiver Karsten Engmann Jensens.

Nogle abonnementer er afdrag

Når nogle brillebutikker siger, at de har en abonnementsordning, handler det i virkeligheden om, at de tilbyder en ordning, hvor man køber briller på afdrag. Og der er forskel.

”En afdragsordning er en slags lån, som du betaler af – typisk med renter. Når du har betalt alt af, bliver du ejer af produktet,” siger Morten Bruun Pedersen.

Derimod er et abonnement en løbende betaling, hvor du ikke automatisk bliver ejer af produktet, og hvor der ofte ikke er en slutdato. Og et abonnement kan opsiges.

Et eksempel på dette kan ses hos Thiele. Her tilbyder man et ’brilleabonnement’, men der er i virkeligheden tale om en månedlig betaling over 12 eller 24 måneder med finansiering gennem Express Bank, hvor brillerne i sidste ende kommer til at tilhøre forbrugeren. Det er altså ikke et løbende abonnement, som kan opsiges ved at levere brillerne tilbage, men derimod en afdragsordning.

Smarteyes reklamerer ligeledes på deres hjemmeside med en ’abonnementsløsning, der betales over 24 måneder’. Men det er ifølge Morten Bruun Pedersen i virkeligheden en afdragsordning, da der er tale om løbende betalinger, og forbrugeren bliver ejer af brillen.

Hos Thiele fortæller man, at deres brilleabonnement ikke har givet anledning til misforståelser, og Lisa Telcs, der er marketingchef for Thiele, uddyber:

”Thieles ’brilleabonnement’ er en ordning, hvor kunden ejer sin brille fra første dag, og hvor brillen betales med op til 24 lige store afdrag. Der er absolut ingen omkostninger for kunden forbundet med denne ordning. Nul renter, nul gebyr, nul udbetaling. Thieles ’brilleabonnement’ er en helt igennem transparent ordning og en fin mulighed for kunden til at få finansieret sine briller.”

Mads Poulsen, der er administrerende direktør hos Smarteyes, mener heller ikke, at det skaber den store forvirring hos deres kunder, når de kalder deres løsning for en ’abonnementsløsning’. Smarteyes fortæller, at de bruger udtrykket ’abonnement’ for at matche forbrugernes digitale søgning. Hvis en forbruger leder efter brillepakker med det indhold, som Smarteyes leverer, vil forbrugeren ifølge Mads Poulsen typisk søge efter ’brilleabonnement’. Mads Poulsen understreger, at Smarteyes tilstræber at være tydelige, i forhold til hvordan deres løsning er sammensat; blandt andet skriver de, at forbrugeren betaler ’en fast pris pr. måned i 24 måneder’.

Kan virke vildledende

At sammenblande abonnementer og finansiering kan ifølge Kim Fogtmann, der er jurist hos Forbrugerrådet Tænk, være problematisk, især hvis forbrugerne kan have svært ved at se, hvilken aftale de indgår.

”Du skal vide, hvad du forpligter dig til. Her er der stor forskel på, om du tegner et abonnement eller indgår en afdragsaftale. Derfor skal virksomhederne være klare og tydelige i sproget, i forhold til hvorvidt der er tale om et abonnement eller afdrag, når de reklamerer med deres tjenester,” siger Kim Fogtmann.

Han finder det uheldigt, at Smarteyes og Thiele forbinder deres afdragsordninger med abonnementer, når der ikke er tale om abonnementer.

”Smarteyes siger jo selv, at det er noget, de gør, fordi forbrugerne søger efter abonnementsløsninger.Og en forbruger, der ved, hvad et abonnement er, og søger netop efter en abonnementsløsning, vil så finde tilbuddet fra Smarteyes, der ikke er et abonnement, men en afdragsordning. Det giver god grund til misforståelser i forbindelse med anskaffelsen af briller og kan derfor virke vildledende, hvis forbrugeren ikke er opmærksom,” siger Kim Fogtmann.