Der er ikke længere høje værdier af PFAS i økoæg
En opfølgende undersøgelse fra Fødevarestyrelsen viser, at der ikke længere er problemer med, at økologiske æg indeholder høje værdier af PFAS.
Fotokredit: Getty Images
Fødevarestyrelsen har sammen med DTU Fødevareinstituttet undersøgt indholdet af PFAS i æg. I januar fandt de høje niveauer af PFAS i økologiske æg. En opfølgende undersøgelse af 10 forskellige økologiske æg viser, at problemet er væk. 8 ud af 10 prøver var fri for PFAS, mens der i 2 prøver blev fundet PFAS langt under grænseværdien.
Æggene indeholdt PFAS, fordi hønsene fik fiskemel som en del af deres foder. Efter foderet blev skiftet, er indholdet af PFAS faldet hurtigt.
Børn må igen spise flere økologiske æg
Fødevarestyrelsen understregede i januar, at det ikke var farligt at spise æggene, selvom de indeholder PFAS. Æg udgør nemlig kun en lille del af vores kost.
De lavede dog særlige anbefalinger for børn, fordi de nemmere får for meget PFAS fra æggene: Anbefalingen var, at børn under 10 år maksimalt skulle spise 2,5 økologiske æg om ugen. Den anbefaling er nu ophævet.
PFAS i fisk er heller ikke et problem
Fordi PFAS i økologiske æg stammede fra fiskemel, opstod der tidligere på året mange spørgsmål om PFAS i fisk. Derfor har Fødevarestyrelsen også set på indhold af PFAS i fisk.
Ud af de 13 prøver af fisk, som Fødevarestyrelsen analyserede, var 10 prøver helt fri for PFAS. I to prøver af ørred og én prøve af ål fandt Fødevarestyrelsen fluorstoffet PFOS, som i dag er forbudt, men som findes i miljøet, fordi stofferne nedbrydes meget langsomt. Mængderne af PFOS i prøverne var langt under grænseværdierne.
Test finder PFAS i flere varmepumper
Kølemidler i varmepumper kan indeholde miljøskadelige PFAS-gasser. Vi har undersøgt 130 varmepumper på det danske marked for PFAS – tjek listen, inden du investerer.
Virksomheder har ikke styr på PFAS
Selvom PFAS-stoffer længe har været omdiskuterede og uønskede, er der stadig mange virksomheder, der ikke har godt nok styr på, om der er PFAS-stoffer i deres produkter.
Guide: Sådan spørger du til PFAS
Vil du gerne vide, om din stegepande, tandtråd eller cykelolie indeholder PFAS? Se vores guide til at spørge i butikkerne eller virksomhederne om PFAS.