Indeholder makrel i tomat tungmetaller?
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Indeholder makrel i tomat tungmetaller?

Makrellen er en rovfisk og kan derfor indeholde tungmetaller. Forbrugerrådet Tænk har testet makrel i tomat for indhold af tungmetaller.

Lars Nøhr Andresen · Foto: Kim Vadskær · 4. august 2022
8 dåser makrel i tomat på en bakke

Fisk er sundt, men fisk – især store rovfisk – indeholder tungmetaller, fordi havene er forurenet. Tungmetaller bliver ophobet i kroppen på fisk. Det betyder, at gamle fisk har ophobet flere tungmetaller end unge fisk, fordi de har spist mange fisk i løbet af deres liv.

Vi har i 2022 undersøgt 11 forskelle slags makrel i tomat for indhold af tungmetallerne bly, cadmium og kviksølv. Vi fandt tungmetaller i al fisken, men mængderne var langt under myndighedernes grænseværdier.

Vi testede også dåserne, for at se, om de indeholdt bisphenol A. Stoffet er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kan være i konservesdåser. Ingen af de dåser, vi testede, indeholdt bisphenol A eller andre bisphenoler.

Vores testresultat stemmer overens med en lignende undersøgelse vi lavede i 2016.

Spis fisk to gange om ugen

Fisk indeholder også fiskeolier, selen, jod og D-vitamin.

Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at du spiser fisk 350 gram fisk om ugen. Heraf skal cirka 200 gram være fed fisk som sild, makrel, laks og ørred.

Gravide, børn og ammende bør begrænse deres indtag af store rovfisk.