Konkurrencen fungerer ikke på realkreditmarkedet, og det koster boligejere dyrt
Renter, gebyrer og andre omkostninger til den finansielle sektor er noget af det, der har allerstørst betydning for vores privatøkonomi som forbrugere. Derfor kan det mærkes hos mange boligejere, at renterne nu stiger hurtigt, samtidig med at realkreditten fortsat opkræver de højeste bidragssatser nogensinde.
For boligejere kan det betyde, at man nu betaler flere tusind kroner mere om måneden i renter og gebyrer end for blot få år siden, og de fortsat skyhøje bidragssatser har da også fået konkurrencemyndighederne til at undre sig.
Gebyrernes himmelflugt er blevet begrundet med, at de danske realkreditselskaber skulle leve op til nye kapitalkrav fra EU og derfor skulle fylde pengetanken op. Men man kan ikke blive ved med at fylde en tank op. På et tidspunkt løber den over. Og i en analyse fra februar i år konkluderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen da også, at realkreditinstitutterne nu lever op til både de eksisterende og de kendte fremadrettede kapitalkrav, og at behovet for at opkræve så høje bidragssatser til polstring derfor ikke længere er til stede.
Finans Danmarks reaktion har været, at analysens konklusioner bygger på ”en misforståelse” – et argument, som interesseorganisationen tidligere har brugt, når myndighederne har påpeget, at konkurrencen ikke fungerer optimalt på det finansielle område.
For boligejere kan det betyde, at man nu betaler flere tusind kroner mere om måneden i renter og gebyrer end for blot få år siden. Anja Philip Formand for Forbrugerrådet Tænk
Men flere uafhængige økonomer er enige i, at begrundelsen for at opkræve de høje bidragssatser er væk, så spørgsmålet er, hvor misforståelsen ligger?
I dag kanaliseres stort set alle forbrugere hen i det realkreditinstitut, som deres bank ejer eller samarbejder med. Samtidig er det så dyrt for forbrugeren at skifte realkreditselskab, at det ikke kan betale sig for selskaberne at sænke bidragssatserne, da de ikke kan regne med, at det tiltrækker nye kunder. Derfor foreslår vi i Forbrugerrådet Tænk bl.a., at hvis et realkreditselskab sænker bidragssatserne, og en forbruger derfor gerne vil skifte til det realkreditselskab, skal forbrugerens omkostninger til at skifte betales af forbrugerens nuværende realkreditselskab. Det vil øge kampen om kunderne.
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har som opfølgning på analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bedt realkreditselskaberne om en forklaring på, at bidragssatserne ikke bliver sat ned. Set fra vores stol er forklaringen ligetil: Konkurrencen fungerer ikke.
Det skal der laves om på, og derfor håber vi, at ministeren vil lade sig inspirere af vores forslag og arbejde for at styrke konkurrencen på realkreditmarkedet.
Med venlig hilsen
Anja Philip, formand
Her får du den højeste rente på børneopsparingen
Renten på børneopsparinger er faldet igen, men enkelte banker giver dig en rimelig rente på barnets opsparing. Og selv små renteforskelle betyder mange tusinde kroners forskel på børneopsparingen.
Sådan forhandler du en god aftale med din bank
Bankrådgiveren kan virke som en autoritet, men rådgiveren er også bankens sælger. Hvordan forhandler du den bedste aftale med din bank? Få hjælp her.
Rentemarginalen ligner en risikofri pengemaskine for bankerne
Når bankerne tjener styrtende på fx rentemarginalen og høje gebyrer, er det tegn på, at konkurrencen ikke fungerer optimalt, lyder kritikken fra bl.a. Forbrugerrådet Tænk, der mener, at rentemarginalen ligner en risikofri pengemaskine for bankerne. Banker afviser kritikken.