Undgå at lyden fra pladespilleren forringes
Digitalisering af lyden kan være praktisk i mange sammenhænge, men det koster i lydkvalitet og fine nuancer at gøre den analoge lyd fra plader digital.

Hvad er digital lyd?
Lyden er digitaliseret, når du lytter til Spotify eller Apple Music og sender musikken ud gennem trådløse højtalere.
Digital musik kan sagtens lyde fint. Meget musik i dag er også produceret, så det lyder godt i earpods eller små højtalere, hvor der ikke er plads til det store lydbillede.
Analog lyd fra vinylplader kan imidlertid godt miste kvalitet og detaljer, når det bliver digitaliseret. Det kan for eksempel være klassisk musik og jazz med mange små detaljer i musikken.
Hvornår bliver den analoge lyd digital?
Kommer lyden fra pladespilleren via almindelige analoge kabler til dit anlæg, beholder du den analoge lyd.
Bruger du derimod USB-stik eller bluetooth til at sende signalet, bliver lyden digitaliseret.
Lydbølgerne bliver derved konverteret fra helt bløde buer til en lang række helt små trin. Jo bedre digitaliseringen og højere digital lydkvalitet (målt i kbit/s), desto tættere på analog kvalitet kan den digitale lyd komme.
Analog lyd fra pladespilleren kan blive forringet digitalt
Uanset kvaliteten af din pladespiller, bliver lyden fra den ikke bedre end det anlæg, du afspiller den fra.
I hvert eneste led kan lydkvaliteten blive forringet – fra udgangen på pladespilleren, over forstærkeren og til højttalerne.
På små højttalere er det slet ikke sikkert, at du kan høre forskel på sublim og mindre optimal lyd.
Når det analoge signal fra vinylens riller bliver oversat til et digitalt signal, kan der forsvinde mange fine nuancer – især hvis den digitale lyd bliver ekstra komprimeret for at fylde mindre og blive overført hurtigere.
Overvej derfor, hvor høj lydkvalitet du vil stile efter.
Dyr pladespiller er ikke nødvendig til et simpelt lydanlæg
Omvendt betyder det også, at hvis du ikke har det store og avancerede musikanlæg, giver det måske ikke så meget mening at betale ekstra for en pladespiller med den bedste lyd.

Det skal du vide før du køber en trådløs højtaler
Batterilevetid? Størrelse? multirumssystem? Der er mange valg ved køb af trådløse højtalere til hjemmet eller til turen. Men hvad er vigtigst?

Dit smart-tv er delvist ubrugeligt efter få år
Manglende opdateringer fra tv-producenter og programdistributører kan gøre smart-tv’et delvist ubrugeligt efter blot få år – og problemet kan også ramme andre smarte produkter.

8 ting du skal vide inden du køber ny fladskærm
UHD, QLED, OLED, og HDR. Når du skal købe ny fladskærm eller smart-tv, er der mange tekniske detaljer at holde øje med. Få hjælp til det her.