Mobiltelefonen sluger børn og unges tid
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Mobiltelefonen sluger børn og unges tid

Sally Ungaretti · 17. december 2024

Børn og unge bruger meget tid på mobilen, selvom mange faktisk ville ønske, at det var lettere at lægge den fra sig. Ligesom voksne bliver børn fastholdt af techvirksomhedernes designs, og bombarderet med indhold, der vækker stærke følelser.

I stedet for at være sammen med hinanden sidder børn og unge ofte hver for sig med øjne og fingre klistret til deres smartphones. Og det er tilsyneladende sådan, de foretrækker det. 

At være på mobilen for at se videoer og opslag og interagere med venner er en af yndlingsaktiviteterne blandt børn, viser en rapport fra Børns Vilkår, der blev udgivet i foråret 2024. For børn i 7. klasse er det faktisk den absolut foretrukne fritidsaktivitet.  I 4. klasse er det på en tredjeplads, kun overgået af fysisk samvær med venner og familie.

Selvom der er masser af sjovt og inspirerende indhold på medier som TikTok og YouTube, er det bekymrende, at mobiltelefonen er så populær en aktivitet, mener Ulla Malling, der er projektchef i En tryg digital hverdag i Forbrugerrådet Tænk. 

”De fleste ved nok godt, at selvom du bliver underholdt på sociale medier og kan bruge dem til at være i kontakt med dine venner, så er der også flere dårlige aspekter ved dem. Den endeløse strøm af indhold og autoplay-funktionen kan være stressende, og mange har svært ved at lægge mobilen fra sig, selv når de gerne vil det. Det gælder både for børn og voksne, men børn og unge kan have sværere ved at sige fra og bedømme, hvad der er godt og skidt at kigge på. Når de oplever noget ubehageligt, ender de ofte med at sidde med oplevelsen alene frem for at gå til en voksen og tale om det,” siger hun.

Fastholdt på telefonen mod deres vilje 

I undersøgelsen fra Børns Vilkår fortæller nogle børn, at de faktisk gerne vil bruge mindre tid på mobilen, men at de oplever, at den sluger deres tid. 

De får fx ikke lagt den fra sig, før de har ondt i hovedet, og det kan påvirke deres evne til at koncentrere sig om andre ting negativt, så de ikke længere føler, de er i stand til fx at læse en bog. 

embed_tid_tiktok

Når det er så svært at lægge mobilen fra sig, skyldes det i høj grad de fastholdelsesmekanismer, som er indbygget i sociale medier. Og det, der gør det absolut sværest, er kombinationen af dem allesammen. Det fortæller Mie Oehlenschläger, der er techanalytiker, og som sidder i Etisk Råd og i regeringens big tech-ekspertgruppe.

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?