Hvilken digital arv efterlader du dig, når du dør?
Døden kan være svær at tale om og virke uhåndgribelig – ikke mindst, når det kommer til din digitale arv. Men for både din egen og dine efterladtes skyld kan det være en god idé at finde modet til at tage snakken om, hvad der skal ske med dit digitale liv efter din død.
Vi ved, at vores fysiske liv en dag får en ende, og måske har du gjort dig nogle overvejelser om, hvad der skal ske med dine ejendele og værdier, når du ikke længere er her. Måske har du endda skrevet et testamente eller talt med dine nærmeste om dine planer. Men har du også overvejet, hvad der skal ske med din digitale arv?
En større og større del af vores liv foregår på nettet – både via sociale medier, hvor vi kommunikerer med hinanden, og praktiske foranstaltninger som e-Boks og dokumenter og billeder, vi gemmer online. Derudover er vores telefoner ofte fulde af fotos og tekstbeskeder, og måske bruger du også din note-app på telefonen til at skrive private tanker, følelser og drømme ned mellem indkøbslister og praktiske påmindelser til dig selv.
Den teknologiske udvikling overhaler samtalen
Kun ni procent af befolkningen har lagt en plan for, hvad der skal ske med deres digitale arv, når de er døde, viser en undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA. Tallene er mere eller mindre de samme på tværs af køn og alder og tyder altså på, at digital arv helt generelt er noget, vi undlader at forholde os til.
Det hænger nok sammen med, at døden i det hele taget kan være svær at tale om, siger Vibeke Sonntag Larsen, der er sekretariatschef i Landsforeningen Liv&Død, og uddyber:
”Vores egne undersøgelser viser et misforhold mellem, hvad vi mener, og hvad vi gør. Der er mange, der giver udtryk for, at de synes, døden er vigtig at tale om, men det er få, der rent faktisk gør det og får lagt en plan sammen med deres nærmeste. Udviklingen med at gøre døden mindre tabubelagt går slet ikke lige så stærkt som den teknologiske udvikling – så når det kommer til digital arv, kan samtalen slet ikke følge med de dilemmaer, vi kommer til at stå over for.”
Digital arv er det vilde vesten
Der er ikke nogen drejebog for, hvordan dit digitale liv skal afvikles efter din død. Det er op til dig, hvad du har lyst til at dele med dine efterladte, og hvad du helst vil have bliver slettet eller smidt ud. Men hvis ikke dine pårørende har fået noget at vide om dine ønsker, er det op til dem at træffe beslutningerne.
”Der er næsten ikke noget jura på området,” fortæller Helle Brandt, der er advokat hos Advokatgruppen og er specialiseret i blandt andet arveret. Hun fortsætter:
”Der er ikke nogen klare retningslinjer, og det er rent ud sagt det vilde vesten, når det kommer til digital arv, fordi den digitale verden er meget ny i forhold til den lovgivning, vi har for dødsboer. Når du er død, ophører mange af dine rettigheder, og dine arvinger har sådan set lov til at rode lige så meget rundt i din telefon og dine profiler på nettet, som de vil. Det er der nogle, der har det helt fint med – men det kan jo blive ubehageligt, hvis de finder noget, de ikke skulle have set.”
Kassen med billeder ligger i skyen
Derfor er råd nummer et fra både Helle Brandt og Vibeke Sonntag Larsen at finde modet til den potentielt svære snak.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Sådan håndterer du digital arv som efterladt
Hvis du arver boet efter en afdød, får du også ansvaret for at håndtere personens digitale liv. Som hovedregel opfordrer en advokat til, at du gemmer relevante billeder og dokumenter og derefter får lukket siderne ned.
Mobiltelefonen sluger børn og unges tid
Børn og unge bruger meget tid på mobilen, selvom mange faktisk ville ønske, at det var lettere at lægge den fra sig. Ligesom voksne bliver børn fastholdt af techvirksomhedernes designs, og bombarderet med indhold, der vækker stærke følelser.
Spam-SMS’er skal sorteres fra
Teleselskaberne introducerer et nyt spamfilter til at bekæmpe den stigende mængde svindel-SMS’er. Selvom tiltaget sigter mod at beskytte forbrugerne, vækker det bekymring for privatlivets fred, da nogle frygter, at deres beskeder kan blive overvåget. Det er der dog ingen grund til, mener eksperter.