Chatapps: Facebook kigger med, når du bruger Messenger
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Facebook kigger med, når du er på Messenger

Drop Messenger og Whatsapp, hvis du vil have dit privatliv i fred, siger dataetisk rådgiver. Se hvilke apps, eksperten foreslår i stedet.

Morten Steinche · Foto: Getty Images · 30. august 2021
Person bruger sin computer til Facebook og Messenger

Bruger du Messenger eller Whatsapp, kan du være sikker på, at Facebook læser med.

"Folk forstår ikke, at de pludselig får en annonce for et eller andet på Facebook, for mange er slet ikke klar over, at Facebook følger med i, hvad du laver på Messenger," siger Pernille Tranberg, jour­nalist, dataetisk rådgiver og tidligere medlem af Medierådet for Børn og Unge.

Skriv et åbent postkort

Selv kunne Pernille Tranberg aldrig drømme om at installere og bruge Messenger og heller ikke Whatsapp.

"Begge apps er ejet af Facebook, og alt indholdet på Messenger bliver derfor skannet af Facebook. Det svarer til at skrive et åbent postkort."

"Og selv om Whatsapp krypterer indholdet, så Facebook ikke kan læse med, er der masser af værdifulde data for Facebook, såsom hvem du taler med, hvorfra, hvornår og hvor længe," siger hun.

Ingen grund til tillid

Problemet er ifølge Pernille Tranberg Facebooks forretningsmodel, hvor brugernes data sælges til annoncører.

"Facebook lever af data. De profilerer dig i alle detaljer og sælger adgang til dig. Der er ingen grund til at have tillid til Facebook," understreger hun.

Endnu ingen skandaler

At Messenger og Whatsapp ikke har været i vælten for at høste data på samme måde som selve Facebook, hænger ifølge Pernille Tranberg sammen med, at der ikke har været skandaler knyttet direkte til Messenger og Whatsapp på samme måde som med selve Facebook, der har været involveret i efterhånden mange sager om koncernens ublu udnyttelse af brugernes data.

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?

Forbrugerrådet Tænk mener: Vilkårene er komplekse, uklare og uacceptable

"Chatapps er populære, fordi de er nemme at bruge, men de vilkår, som brugerne skal acceptere for at anvende dem, er fortsat komplekse og uklare, hvilket er uacceptabelt.

Eksempelvis har Whatsapp været meget aggressiv og krævet accept af nye vilkår som betingelse for fortsat brug. Whatsapp har valgt at dele nogle oplysninger med Facebook som for eksempel brugernes telefonnummer – uagtet den første ­melding om vandtætte skotter.

Det har ført ­til en klage fra vores søsterorganisation BEUC over Whatsapp for overtrædelse af forbrugerbeskyttelsesregler og datalovgivningen."

Anette Høyrup, chefjurist i Forbrugerrådet Tænk