E-bogslæser eller tablet: Hvad skal du vælge?
E-bøger er en nem måde at have mange bøger lige ved hånden på – og mange har en tablet eller mobiltelefon, bøgerne kan læses på. Men er det bedre at læse bøger på en e-bogslæser?

Hvad er e-bøger?
En e-bog er en digital udgave af en almindelig papirbog, som du kan læse via en e-bogslæser eller via en app på din tablet eller mobiltelefon. Forskellige apps passer til forskellige bøger.
Nogle e-bøger kan også indeholde billeder, grafikker eller ligefrem lyd.
Du kan købe e-bøger enkeltvis, men der findes også tjenester, hvor du kan streame e-bøger. Her får du med et abonnement adgang til mange forskellige e-bøger i den tid, hvor du har dit abonnement.
Du kan låne e-bøger på danske biblioteker via eReolen, men de kan kun læses på tablets, telefoner eller computere.
En del e-bøger kan læses gratis. En del ældre bøger er under såkaldt public domain, og især ældre engelske værker kan findes gratis.
E-bogslæser eller tablet?
E-bøger skal læses på en skærm. Men skal du købe en særlig e-bogs-læser, når du vil læse dine e-bøger, eller er det ok at bruge en tablet?
Vi har sammenlignet e-bogslæsere og tablets - her er fordele og ulemper ved de 2 ting.
E-bogslæser
Skærmstørrelse
En ebogs-læser har typisk en skærmstørrelse på omkring seks tommer. Der findes e-bogslæsere med større skærme.
Skærmtype
Skærmtypen på e-bogslæsere er såkaldt E Ink. Skærmen minder om papir, og som udgangspunkt er der ikke lys i skærmen. Det betyder, at du skal have lys for at læse. Mange e-bogslæsere har dog i dag belyste skærme, så du kan læse i lav belysning. En E Ink-skærm kan nemt læses i fuldt solskin og er behagelig for øjnene. Oftest kan skærmen kun vise et begrænset antal gråtoner.
Vægten
En e-bogslæser vejer cirka 150 gram. Eksemplerne her er alle med skærme på seks tommer:
- Onyx Boox Poke 3:150 gram
- PocketBook Basic Lux 2:155 gram
- PocketBook Basic 4: 155 gram
- Kobo Clara HD: 166 gram
- Kindle Paperwhite 4: 186 gram
Brugbarhed
E-bogslæseren er beregnet til at læse bøger på, og den egner sig typisk ikke til andre formål. Det er også forskelligt, hvilke e-bogsformater en e-bogslæser undersstøtter. Kindle er lavet af Amazon og er lavet til at downloade bøger fra Amazons egne butikker som for eksempel Amazon.com og Audible.com. De kan ikke umiddelbart læse alle andre åbne formater. Andre e-bogslæsere kan understøtte flere formater.
Batterilevetid
E-bogslæsere har lang batterilevetid i sammenligning med en tablet eller mobiltelefon. Der bruges kun strøm, når der vendes sider, eller hvis du har skærmen belyst. Ved konstant læsning angiver Kindle Paperwhite en levetid på 28 timer, men det præcise antal timer kan variere. Batterilevetiden på en e-bogslæser vil typisk opleves som meget længere end på en tablet, fordi e-bogs-læseren kun bruges til at læse bøger på, mens en tablet bruges til mange ting. Typisk vil der gå flere uger mellem opladning af en e-bogslæser.
Pris
E-bogslæsere koster typisk fra cirka 500 kroner og opefter. Denver EBO-620 kan findes fra omkring 500 kroner, en Kindle Paperwhite kan fås til 995 kroner, mens Onyx Boox Poke 3 kan findes til 1.695 kroner.
Fordele |
Ulemper |
---|---|
|
|
Tablet
Alle tablets kan bruges til at læse e-bøger på. Forskellige formater af e-bøger kan læses med forskellige programmer.
Skærmstørrelse
Skærmstørrelsen på tablets går fra 6 tommer op til 12,9 tommer, men den typiske skærmstørrelse ligger på omkring 10 tommer.
Skærmtype
De fleste tablets har LCD-skærme, der består af flydende krystaller, der genererer lys, som sendes gennem et farvefilter. LCD-skærme er nemmest at se i svag belysning og meget svære at se og bruge i direkte solskin.
Vægt
Vægten på tablets varierer, men ligger typisk fra 300 gram for de mindste tablets og opefter.
- Apple iPad Mini: 7,9 tommer – 301 gram
- Apple iPad 2020: 10,2 tommer – 480 gram
- Samsung Galaxy Tab S6 Lite: 10,4 tommer – 466 gram
- Dell Latitude 7210 12,3": 12,3 tommer – 900 gram
Brugbarhed
Tablets kan bruges til både arbejde, spil, musik og film, og med tilsluttet tastatur kan flere benyttes som bærbare computere.
Batterilevetid
Batterilevetiden på tablets varierer, men ved konstant brug, som det vil være at læse en e-bog, er levetiden på for eksempel en Apple iPad 2020 cirka 10 timer.
Pris
Prisen på tablets varierer meget. Billigste tablets kan findes fra omkring 500 kroner, mens dyrere tablets koster 10.000 kroner og mere. Acer ATAB721E 7" kan findes til 499 kroner. Populære tablets som Apple iPad 2020 kan fås til 2.399 kroner, mens en Samsung Galaxy Tab S6 Lite fås fra 2.999 kroner.
Fordele |
Ulemper |
---|---|
|
|

Digitale billeder: Sådan fremkalder du dem
Billeder taget digitalt kan du få printet og der er flere muligheder. Men hvad skal du holde øje med? Få svaret her.

Undgå at lyden fra pladespilleren forringes
Digitalisering af lyden kan være praktisk i mange sammenhænge, men det koster i lydkvalitet og fine nuancer at gøre den analoge lyd fra plader digital.

Her er de bedste fladskærme og smart tv
Smart-tv og fladskærms tv fra LG, Samsung, Sony og Philips er populære, men hvilke klarer sig bedst i vores test? Se, hvilke der er bedst i test netop nu.