Disse fladskærme anbefaler ejerne
Samsung er det mest udbredte mærke blandt fladskærmsejerne, men det er ikke det mærke, som flest vil anbefale til andre.
Er du i tvivl om hvilket mærke i fladskærm du skal vælge, hvis du skal have nyt tv, så er ejerne i vores undersøgelse ikke i tvivl. Forbrugerrådet Tænk har spurgt 1.640 ejere hvilken type fladskærmstv de har, hvor længe de har ejet det og ikke mindst om de vil anbefale det til andre.
Vi tester løbende fladskærme og smart-tv. I vores smart-tv test ser vi på billed- og lydkvalitet, brugervenlighed og meget mere. Men vi kan ikke teste holdbarhed over tid, eller de problemer et fjernsyn kan give ved daglig brug over flere år. Derfor har vi spurgt ejerne. Se deres svar og anbefalinger her
Flere og større fjernsyn i hjemmet
Det er ikke usædvanligt at der står mere end et fjernsyn i hjemmet – i hvert fald ikke blandt deltagerne i vores undersøgelse. Her svarer 55 procent, at de har to eller flere fjernsyn i deres hjem. Måske hænger det sammen med at den primære årsag til at deltagerne skifter fjernsyn, er for at få et større tv
Cirka halvdelen af deltagerne i undersøgelsen siger, at det er ønsket om en større skærm, der får dem til at skifte fladskærm, mens en femtedel ønsker en fladskærm med flere funktioner.
Den typiske størrelse skærm er 40-49 tommer, som cirka halvdelen af deltagernes skærmstørrelse er på. Kun syv procent har en fladskærm på 60 tommer eller derover.
Nyt mærke vinder frem.
Selvom Samsung står i mange hjem, så er det tydeligt at et nyt mærke vinder frem. For når ejerne skifter fjernsyn, så er det et helt andet mærke, som vinder frem. Når vi spørger ejerne hvornår de har købt deres tv, så er LG det mærke flest har købt indenfor de sidste to år.
Smart tv bliver hurtig forældede
Flere ejere oplever problemer med deres smart-tv allerede efter få år. Problemet består i, at de apps som tilknyttet tv’et holder op med at virke. Det sker, fordi tv’et styresystem ikke bliver opdateret og tvkanalerne, som laver appsne ikke altid sørger for at deres kanal-apps virker til alle tv.
Selv smart-tv, som er under fire år gamle kan pludselig være forældede og det er ikke længere muligt at se fx TV2 via TV2 Play appen.
Vil du læse hele artiklen om fladskærms-tv?
Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Få adgang i et helt år for kun 695 kr. (svarer til 58 kr. om måneden).
Smart-tv fra LG har de sidste par år klaret sig rigtig godt i vores test og det er LG modeller som opnår Bedst i Test i vores smart-tv test
Ejerne anbefaler Sony og LG
Generelt er ejerne glade for deres fladskærme. Sony og LG ligger en lille smule foran i forhold til, hvor mange, der helt sikker vil anbefale mærket til andre, men forskellene ligger i marginalerne.
Til gengæld ligger Philips klar bagefter de øvrige fire mærker. 30 procent af ejerne af en Philips-fladskærm vil ikke anbefale mærket til andre. Det tal ligger mellem 11-14 procent for de andre mærker.
Philips klarer sig heller ikke voldsomt imponerende i vores test. Der er udmærkede Philips- skærme, men den bedste skærm fra Philips ligger slet ikke i toppen blandt de bedste fladskærme.
Vaskemaskiner: Her er de bedste mærker
Hvilken vaskemaskine er bedst? Miele, AEG eller Bosch? Vi har samlet alle vores testresultater og spurgt ejerne. Se de bedste og mest holdbare mærker her.
Vi er storforbrugere af mobiltelefoner
En brugerundersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viser, at vi primært skifter mobiltelefon for at få en ny og lækrere mobiltelefon – ikke fordi den gamle mobiltelefon er holdt op med at virke.
Disse barbermaskiner anbefaler ejerne
Braun og Phillips er de mest udbredte mærker blandt ejerne af barbermaskiner. Det viser vores undersøgelse af barbermaskine-mærker, som vi har lavet blandt barbermaskine-brugere.