Opvasketabletter: Skal du vælge all-in-one eller klassiske?
All-in-one eller klassiske opvasketabletter. Hvad er forskellen, og hvilke opvasketabs skal du vælge, hvis opvasken skal være ren og skinnende?

Opvasketabletter: Disse 2 typer kan du vælge mellem
Classic og all-in-one indeholder de samme typer af vaskeaktive stoffer, enzymer og så videre.
All-in-one-produkterne er desuden tilsat maskinsalt og afspændingsmiddel.
Fordele og ulemper ved all-in-one-opvasketabs
All-in-one produkterne markedsføres som komplette løsninger med maskinsalt og afspændingsmiddel.
Hvis dit vand ikke er for hårdt, behøver du ikke putte andet i maskinen end en all-in-one-tablet. De er derfor nemme i brug og populære valg.
De fleste all-in-one opvasketabs skal dog alligevel suppleres med maskinsalt og afspændingsmiddel, hvis vandets hårdhed er højere end 15° dH. Det er vandet de fleste steder i Danmark, og så er de ikke længere "all-in-one".
Vandets hårdhedsgrad kan du få oplyst hos Teknisk Forvaltning i din kommune.
Fordele og ulemper ved klassiske maskinopvasketabletter
Classic-opvasketabs er typisk billigere end all-in-one, fordi det er simplere produkter.
I Forbrugerrådet Tænks test af opvasketabs fra 2017 var deres vaske-effektivitet helt på højde med all-in-one-produkter.
Der er dog brug for at supplere classic tabs med maskinsalt og afspændingsmiddel. Maskinsalt og afspændingsmiddel er billige produkter at købe separat og selv fylde på opvaskemaskinen.
Alternativerne gel og pulver er lettere at styre dosering af
Opvasketabs er ikke den eneste løsning. Blandt alternativerne er gel og pulver til maskinopvask.
Gel og maskinopvaskemiddel i pulverform kan have fordele i forhold til tabs. Det er lettere at dosere variabelt, og det kan også bruges til at sætte fastbrændte madrester i blød, som du kan have svært ved at vaske af i hånden.
Enzymerne vil her gøre rengøringen lettere – de findes ikke i almindeligt håndopvaskemiddel, og den mulighed har du altså ikke med opvasketabs.
Gel har dog også den ulempe, at den ikke indeholder blegemiddel, hvilket betyder, at gel ikke er velegnet til at fjerne pletter som te.
Test af opvaskemaskiner
Er det tid til at udskifte din gamle opvaskemaskine? Så læs vores opvaskemaskine test og find de maskiner vi kårer som Bedst i Test. Med vores test i hånden kan du nemt spare penge, da det sjældent er den dyreste maskine, der klarer testen bedst.

Disse opvasketabs indeholder uønsket kemi
Hver tredje maskinopvaskemiddel i vores test indeholder stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Se, hvilke stoffer vi har fundet.

Tjek faremærker og undgå ulykker i hjemmet
Faresymboler er vigtige at tjekke. Mange husholdningsprodukter indeholder nemlig kemikalier, som kan være problematiske. Se, hvad du skal kigge efter.

Flyttet hjemmefra? Sådan undgår du uønsket kemi i en ny hverdag
Skal du flytte hjemmefra? Måske står uønsket kemi ikke øverst på din dagsorden. Men med disse gode vaner kan du let gøre en stor forskel.