Her er de bedste opvaskemaskine-mærker
Hvilke opvaskemaskine-mærker er bedst? Bosch, Siemens eller Miele? Vi har samlet alle vores testresultater og spurgt ejerne. Se de bedste mærker her.

I Forbrugerrådet Tænks opvaskemaskine test kan du finde de bedste modeller til dit behov. Men er der nogen mærker, som klarer sig bedre end andre og som holder længere, og har færre fejl?
Hvilke opvaskemaskiner holder bedst?
Forbrugerrådet Tænk har undersøgt hvor godt de enkelte mærker af opvaskemaskiner holder. I vores Brugerpanel-undersøgelse har over 26.700 deltagere fra ti lande delt deres erfaringer med forskellige opvaskemaskiner.
Vi har også analyseret testresultaterne for mere end 1.000 opvaskemaskiner, der er testet mellem 2016 og 2020 for at se, om der er nogle mærker, der generelt klarer sig bedre end andre.
Disse opvaskemaskiner ejer danskerne
Når vi spørger de danske Brugerpaneldeltagere, så er der ingen tvivl om at Bosch, Siemens og Miele er blandt mest udbredte blandt deltagerne i Danmark.
I vores egen analyse af hvordan mærkerne klarer sig i vores test finder du: AEG, Asko, Beko, Bosch, Siemens, Electrolux, Miele, Samsung og Zanussi. Det er de mærker vi har testet flest af.
Vi reparerer ikke vores opvaskemaskine
Når vi spørger ejerne af opvaskemaskinerne hvorfor de skiftede deres tidligere opvaskemaskine ud, så fortæller ca. 58 % af de danske deltagere, at de har udskiftet deres tidligere opvaskemaskine fordi, den var gået i stykker.
For ca. 18 % gælder det, at maskinen var helt ødelagt, mens 22 % angiver, at maskinen egentlig skulle have været repareret, men det var enten for dyrt (20,1 %) eller man kunne ikke længere få reservedele (1,8 %).
Det kan opleves dyrt at få repareret sin opvaskemaskine, men da opvaskemaskinerne i vores undersøgelse har en gennemsnitlig levetid på 11 år og 6 måneder, kan det måske godt betale sig at få maskinen repareret, specielt hvis den ikke er så gammel.
Vi har de senere år arbejdet for et skattefradrag for lønudgifter til reparation, så det bliver muligt at holde udgifterne længere nede på reparation af hårde hvidevarer. Det er i 2025 blevet indført i tre år. Vi arbejder stadig på at få stoppet de undersøgelsesgebyrer, der kan blive taget, for overhovedet at få en reparatør ud og se på maskinen.
Læs med herunder når vi ser på:
- Så længe holder opvaskemaskinerne
- Sådan klarer opvaskemaskine-mærkerne sig i brugerpanelet
- Denne opvaskemaskine er ejernes favorit
- Disse fejl oplever ejerne på deres opvaskemaskiner
Så længe holder opvaskemaskinerne
Vi har spurgt deltagerne i brugerpanelet, hvorfor de har skiftet opvaskemaskine. Hvis årsagen var, at maskinen gik i stykker, eller var slidt ned, har vi spurgt ind til maskinens alder, da den gik i stykker.
Vi kan se at opvaskemaskinerne i gennemsnit holdt i 11 år og 6 måneder.
Vil du læse hele artiklen om opvaskemaskiner?
Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Sådan undersøger Brugerpanelet – ejernes vurdering:
Undersøgelsen er udført i regi af ICRT i april og maj, 2024. Spørgeskemaundersøgelsen er udsendt i 10 forskellige lande: Belgien, Danmark, Holland, Italien, Portugal, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet og Østrig. Deltagerne var hovedsageligt medlemmer af de enkelte Forbrugerråd.
I alt var der 45.427 deltagere. 776 af dem var fra Danmark.
Undersøgelsen omhandlede 4 forskellige hårde hvidevarer: Vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner og kølefryseskabe. Det var muligt at svare på dele af undersøgelsen, hvis man f.eks. ikke ejer alle apparaterne.
Der blev spurgt ind til det apparat, man har i hjemmet nu. Kun apparater, der er købt fra ny tæller med. Derudover blev der spurgt ind til det apparat, man havde før, man anskaffede det nuværende. Igen er det kun apparater, der er købt fra ny, der tæller med.
26.793 deltagere har angivet, at de ejer en opvaskemaskine, og at det er en, de har anskaffet fra ny. Af dem er 562 fra Danmark.
Forbrugerrådet Tænks vurdering:
Forbrugerrådet Tænk har sammen med andre europæiske forbrugerorganisationer testet mere end 1.000 forskellige opvaskemaskiner mellem 2016 og 2020.
Ud fra alle testresultaterne har vi analyseret, hvordan mærkerne har klaret sig. I undersøgelsen er kun medtaget mærker, hvor der er testet nok modeller til at kunne sige noget repræsentativt. Det mindste antal testede modeller er 8.
Alle mærker har opvaskemaskiner i forskellige prisklasser og med forskellige specifikationer og energimærkning. Det er tjekket, hvordan maskinerne generelt klarer sig, og mærkernes stærke og svage sider er trukket frem – men der vil selvfølgelig være forskel på de enkelte modeller.

Disse opvaskemaskiner er Bedst i Test
Disse opvaskemaskiner klarer sig bedst i vores test. Se også hvilken der er Bedst i Test og andre opvaskemaskiner vi anbefaler.

Smalle opvaskemaskiner: Find den bedste
En opvaskemaskine på 45 centimeter fylder mindre i køkkenet. Men hvordan finder du en god maskine? Se, hvilke der klarer sig bedst i vores test.

Skal jeg købe en bordopvaskemaskine?
En lille bordopvaskemaskine kan spare på pladsen i køkkenet. Men er de overhovedet gode nok til at vaske op og er de energibesparende? Vi har testet.