Klimavenlig have? Lad haveaffald blive liggende

Haveaffald? Sådan noget eksisterer ikke rigtig, hvis du spørger Per Gundersen, professor i skovøkologi på Københavns Universitet. 

Affald er nemlig typisk noget, der skal væk, men selv har professoren ikke fjernet så meget som en eneste gren fra den grund, hvorpå han selv har boet i 30 år.

Lad haveaffaldet blive i haven

 “Du behøver ikke at køre haveaffaldet væk. Lad det dog blive i haven, hvor det langsomt vil blive nedbrudt. Det er bedre både for klimaet og for dyrelivet,” forklarer Per Gundersen.

Det er også forholdsvis nyt, at vi overhovedet taler om haveaffald, som ligefrem fjernes fra matriklerne.

“I min barndom var der slet ikke noget, der hed haveaffald. Folk sørgede for, at det blev på grunden, men senere begyndte mange haveejere at brænde det af. Det blev et problem i villaområderne, og jeg tror, at det er derfor, vi fik haveaffaldsordningerne,” fortæller Per Gundersen.

Hjælper mod klimaforandringer

Hvis du er en af de mange danskere, der har brugt coronatiden til at komme ud i skovene, vil du også have bemærket, at dødt træ får lov til at blive liggende. Det er det samme princip, som Per Gundersen mener, at de danske haveejere bør tage til sig.

I bund og grund handler det nemlig om, at også haveejerne kan være med til at bremse udledningen af CO2 og samtidig få mere dyreliv i haverne.

“Du bruger for det første energi og dermed CO2-udslip på at køre dit haveaffald på genbrugspladsen, og hvis haveaffaldet derefter bliver brændt af, så ryger CO2’en bare meget hurtigt tilbage til atmosfæren,” siger professoren og fortsætter:

“Derudover er det da meget lettere at lade haveaffaldet blive i haven frem for at skulle pakke det sammen og fragte det væk. Mange beklager sig over havearbejdet, og det er da meget lettere bare at lade det være i haven, fordi det i det lange løb alligevel bliver nedbrudt og forsvinder af sig selv.”

Haver gør en forskel i CO2-regnskabet

I det store CO2-regnestykke ville det faktisk gøre en forskel, hvis de danske haveejere lod være med at køre haveaffaldet på  genbrugspladsen. Det viser en beregning, som professoren har lavet.

Per Gundersen fortæller, at han i sin egen have har lagret mere end to tons CO2 i døde stammer, kvas og blade. Det svarer til to kubikmeter dødt træ. Hvis alle 1,2 millioner haver i Danmark også beholder haveaffaldet på matriklen, vil der med tiden være lagret 2,5 millioner tons CO2, svarende til omkring fem procent af det årlige CO2-udslip.

“Men det vil nok tage 10 år at nå op på at have et lager på et par tons CO2, så i forhold til 2030-målene (om 70 procent reduktion af CO2-udslippet, red.) vil det kun kunne bidrage med 0,5 procent. Men det er da værd at tage med. Vi skal jo have mange forskellige initiativer i spil for at forebygge klimaforandringer.”

Også godt for dyrelivet

Der er dog også andre gode grunde til at lade være med at køre haveaffaldet væk, for når du lader det blive i haven, er du med til at give mad til det, der kaldes for nedbryderfødekæden.

Nedbryderne er små dyr som for eksempel skolopendre, insektlarver, regnorme og bænkebidere, som er meget glade for haveaffaldet.

“Hvis du bare fjerner alt det, der produceres i haven, så er der mindre basis for liv. Men hvis du lader det ligge, er der mad til nedbryderne, som fuglene lever af, så det er også godt for biodiversiteten og for livet i haven at lade haveaffaldet ligge,” siger Per Gundersen.

Sådan kan du gøre din have endnu mere klimavenlig

Så er spørgsmålet bare, hvor vi skal lade haveaffaldet fylde for at få en mere klimavenlig have. Én af måderne at finde pladsen på er ved at lave et skovagtigt område i haven, lyder rådet:

“Her kan du lægge de afklippede grene og kvas. Det meste vil over tid vende tilbage til atmosfæren, men en lille del af det vil også blive til humus, som forbedrer jorden,” fortæller professor Per Gundersen.

Humus er en blød og frugtbar jord, god at dyrke planter i og god til at lagre kulstof. Du kan også plante flere træer og buske i haven. Træer og buske er også med til at lagre CO2. Og endelig kan du hjælpe dyrelivet i haven ved at lave forskellige levesteder til insekterne. Et par små bunker kvas bag en busk er et fortrinligt insekthotel.

Haveaffaldet forsvinder af sig selv med tiden

Uanset hvad du gør med dit haveaffald, vil det blive nedbrudt og slippe CO2 op i atmosfæren. Men der er forskel på, hvor hurtigt eller hvor langsomt det går. Hvis du brænder haveaffaldet af eller kører det et sted hen, hvor det bliver brændt, bliver CO2’en frigivet med det samme, og det er noget skidt, da klimaforandringerne blandt andet skyldes, at der er for meget CO2 i atmosfæren.

Lader du derimod dit haveaffald blive i haven, bliver det meget langsomt nedbrudt.

“Allerede når du klipper en gren af, vil den begynde at frigive noget CO2, men hvis du lader den ligge, vil det tage lang tid, før den lagrede CO2 i grenen er sluppet fri,” forklarer professor i skovøkologi Per Gundersen.

Han fortæller, at han i sin egen have havde en tyk stamme fra et træ, som først fik lov til at stå i 10 år og derefter lå på jorden i endnu 10 år, før den var forsvundet helt. En fingertyk gren kan være væk på 3 år, og blade tager ikke meget mere end et halvt års tid, før de er forsvundet helt. Lægger du haveaffaldet i en stor dynge, tager  nedbrydningen længere tid, fordi en del af det ikke har direkte kontakt med jorden. Græs har på grund af det høje fugtindhold ikke lige så meget CO2 lagret som træ.

Det gør genbrugsstationen med dit haveaffald

Omkring en tredjedel af det haveaffald, der bliver indleveret på genbrugspladsen, bliver til energi på forbrændingen. Det fortæller Tanja Marie Nybo Kofoed, udbuds- og afsætningskonsulent i Amager Ressourcecenter, der står for håndteringen af 10 genbrugspladser i de 5 kommuner, der ejer virksomheden.

På genbrugspladserne bliver der årligt indleveret 12.500 tons haveaffald.

“Det er noget af det, vi får allermest af,” siger Tanja Marie Nybo Kofoed.

Det indleverede haveaffald bliver i første omgang tjekket for fejlsorteringer, så der ikke er for eksempel affaldsække eller potter i affaldet.

“Derefter bliver haveaffaldet neddelt og sigtet. Det grove haveaffald fra træstammer og store grene bliver kørt på forbrændingen. Det er omkring 30 procent af det indleverede haveaffald. Resten bliver lavet til kompost,” siger Tanja Marie Nybo Kofoed.

Når haveaffald laves til kompost, frigøres den lagrede CO2. Med kompostering vender CO2’en hurtigere tilbage til atmosfæren, end hvis haveaffaldet bliver liggende.