
Du kan købe dig fattig i jord – men det er ikke nødvendigt
Der er et utal af varianter af købejord på markedet. Men mange muldtyper er kun for nørder. De fleste kan klare sig med meget få slags jord til højbede og krukker. Sådan lyder rådet fra en række haveeksperter.
Har du have, har du nok prøvet at stå i et plantecenter eller byggemarked for at købe jord til at dyrke tomater, krydderurter eller blomster i. Inden du har set dig om, er der gået en time, fordi du er faret vild i udvalget af sække med rosenjord, krydderurtemuld, surbundsjord og citrusmuld.
Men hvad har du egentlig brug for? Og hvordan skal du navigere i gedemarkedet af købejord?
Havejord er en god forretning
”Årsagen til, at der er så mange jordtyper, er, at mange producenter har fundet ud af, at købejord er en rigtig god forretning. Men inden man læsser indkøbsvognen med særlig jord til tomaterne, særlig jord til roserne og så videre, så stop lige op. De fleste planter har brug for de samme næringsstoffer, og det vigtigste er faktisk, at de ikke står og sopper i vand og får luft til rødderne,” siger hortonom Bente Mortensen fra GreenProject.
Veronika Hansen, adjunkt og forsker ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet er enig i, at der ligger en god del smart markedsføring bag mængden af købejord til haven.
”Men der er forskel på, hvilken næringsværdi, pH og jordstruktur de forskellige planter trives bedst i – og derudover er der også forskel på, om du skal dyrke grøntsager i drivhuset, anlægge en græsplæne eller etablere et blomsterbed. Men mange af købejordstyperne er mest relevante for dem, der vil finpudse og optimere deres have. Langt de fleste planter kan klare sig med hvilken som helst købejord, hvis du tilføjer vand og gødning,” forklarer hun.
Hvorfor købe jord?
At der overhovedet er et marked for købejord skyldes, at det er populært at dyrke blomster, grøntsager og krydderurter i højbede, krukker og potter. De, der dyrker på altanen eller i en baggård, har ikke adgang til egen jord, og selv om du har egen have, duer det ikke at klaske havejord op i krukker og kasser.
Log ind eller bliv medlem
Få adgang til alle test på taenk.dk, det månedlige medlemsmagasin, juridisk rådgivning og meget mere.

Ny varmepumpe: “Den første elregning er lidt chokerende”
Hans Lauring skiftede fra besværligt pillefyr til nem varmepumpe, men det har været svært at beregne og forudse økonomien i varmepumpen i detaljer, fortæller han.

Er solceller løsningen på de høje energipriser?
Høje priser på bl.a. gas og el kan få flere til at overveje solceller, så strømmen kan blive produceret i baghaven. Men er der en god forretning i at etablere et solcelleanlæg i boligen? Læs med her

Synes du, at din elregning er svær at forstå?
Så er det måske ikke så mærkeligt. Elpriser og elaftaler har forbrugernes interesse som aldrig før, men det kan være svært at gennemskue, hvad du betaler for, når elregningen lander i postkassen. Det kan gøres mere forståeligt, mener Forbrugerrådet Tænk.