Kaffen bliver bedst med en kvalitetskværn
Spørger man en kaffenørd som Klaus Thomsen fra Coffee Collective, er der ingen tvivl om, at der er mest kvalitet og nydelse at hente med de lidt dyrere kaffekværne.
Hvis du skal have en god kaffekværn derhjemme, skal du gå uden om de helt billige modeller med de blender-lignende knive. Det fortæller Klaus Thomsen, som er en af grundlæggerne af kaffebarskæden Coffee Collective.
Selvom de modeller, der kværner kaffen rigtigt, ofte er noget dyrere, er det efter Klaus Thomsens mening prisforskellen værd.
“Man behøver ikke være kaffenørd for at kunne smage forskel på den blender-lignende kværn og en kvalitetskværn. Mine forældre har overtaget mine aflagte kaffekværne i tidens løb, og de går altså ikke op i kaffe, men de har kunnet smage forskel på kaffen hver eneste gang i takt med, at modellerne blev bedre og bedre” siger han.
Test af kaffekværne
Forbrugerrådet Tænk har testet 11 kaffekværne i testen ser vi på hvor ensartet kaffebønnerne bliver kværnet, uanset om det er fint, mellem eller groft. Vi ser også på støj rengøring m.m.
Ensartet kværnet bønner er vigtigt
Uanset hvilken slags kaffe, du brygger, er det vigtigt, at kaffen er kværnet ensartet, og det er netop det, kvalitetsmodeller er bedre til. Når kaffebønner kværnes til små stykker, bliver aromastofferne i bønnerne frigivet. Men hvor for store stykker kaffe ikke afgiver særlig meget smag, vil meget fine partikler afgive meget bitterhed, og hvis kaffen er ujævnt malet, vil du altså risikere at ende med en bitter kaffe uden smag, fortæller Klaus Thomsen. Brygger du filterkaffe, vil de helt fintmalede partikler sætter sig i papirfiltrets porer og blokere for vandet. Brygger du stempelkaffe, vil de fine partikler resultere i en grumset kaffe.
Eksperimenter med indstillingerne
Men en god kaffekværn kan indstilles, så du får ensartede stykker, der hverken er for fine eller grove, men passer til den type kaffe, du skal brygge. Hvis du kan lide at nørde kaffe, er der også mange muligheder for at lege med indstillingerne efter dine personlige præferencer, siger Klaus Thomsen:
“Det er sjovt for folk at eksperimentere med kaffen derhjemme. ‘Kværner jeg den lidt finere, så bliver den lidt stærkere, kværner jeg den lidt grovere, så bliver den lidt mere syrlig.’ Selvfølgelig er to-tre tusind kroner mange penge, men du får altså en maskine, som du bruger hver dag, og som giver dig mulighed for at få det bedste ud af kaffen. Man kan sammenligne det med en peberkværn, som også giver en helt anden smagsoplevelse end formalet peber.”
Om bladene i kaffekværnen er koniske eller flade er af mindre betydning for kvaliteten, siger Klaus Thomsen. Det afgørende er størrelsen på bladene– jo større blade, jo større skæreareal og dermed bedre formalingsgrad.
Ingen kaffekværn - få bønnerne malet i forretningen
Vil du ikke ofre penge på de dyre kaffekværne, anbefaler Klaus Thomsen, at du får kaffen malet der, hvor du køber bønnerne. Derefter er den malede kaffe god i to uger.
Disse espressomaskiner er Bedst i Test
Hvilke espressomaskiner er Bedst i test? Se hvilke manuelle og automatiske espressomaskiner, som klarer sig bedst i vores test.
Disse typer af espressomaskiner anbefaler ejerne
Fuldautomatisk, semiautomatisk, manuel eller kapsel. Espresso-maskiner kommer i mange typer, men hvilken holder bedst og hvilken anbefaler kaffeelskerne?
Skal du vælge automatisk eller manuel espressomaskine?
Du kan købe espressomaskiner som er automatiske eller manuelle. Men er der forskel på kvaliteten af den kaffe de brygger og er alle de avancerede funktioner og kaffeprogrammer pengene værd