Håndmixer med stand – et alternativ til køkkenmaskinen
En håndmixer med stand og roterende skål kan være et billigt alternativ til dyrere og tungere køkkenmaskiner. Skal du vælge håndmixer med eller uden stand?
Håndmixer med håndfri betjening
Håndmixeren har fået sig navn, fordi du holder den i hånden, mens du mixer.
Det kan tage tid under madlavningen, at man skal stå og holde mixeren, mens flødeskummet bliver stift eller dejen æltes sammen.
Derfor kan du få håndmixere, der placeres i en stand, hvor piskeris eller dejkroge går ned i en skål, der automatisk roterer.
Vi har testet håndmixere med og uden stand. I vores håndmixer test undersøger vi hvor godt maskinerne piske forskellige typer af ingredienser, hvor meget de støjer, og om de er solidtbygget.
Bliver til en slags køkkenmaskine
Håndmixeren kommer på den måde til at minde om det køkkenudstyr, der typisk kaldes for en køkkenmaskine.
Køkkenmaskinen gør mange af de samme ting, som en håndmixer kan - ælter, pisker og rører - men gør det uden, at du skal betjene maskinen.
Køkkenmaskinens måde at ælte og røre på er dog anderledes, end den måde håndmixeren med stand virker på.
Typisk bevæger køkkenmaskinens kroge sig rundt i et mønster i en fastmonsteret skål på en køkkenmaskine.
Fordele ved håndmixer med stand
- Prisen for en håndmixer med stand er langt lavere end for en rigtig køkkenmaskine.
- Vægten er lav. En håndmixer med stand vejer typisk et par kilo, mens en køkkenmaskine ofte vejer omkring 10 kilo.
- Nem at sætte væk og fylder ikke så meget, fordi håndmixer og skål kan skilles ad.
- Håndmixeren kan bruges både med eller uden stand, så du bestemmer selv, om du vil håndbetjene den.
Test af elkedler: Den bedste er også en af de billigste
En elkedel har én enkel opgave: Den skal koge vand hurtigt og præcist. Alligevel er der stor forskel på, hvor godt elkedlerne klarer opgaven. Det viser vores test af elkedler. Se, hvilken elektrisk kedel der er Bedst i test.
Test afslører sikkerhedsproblemer ved flere elkedler
En elkedel skal kunne koge vand hurtigt og sikkert. Alligevel afslører vores test flere sikkerhedsproblemer. Én elkedel dumper, fordi låget bliver så varmt, at du kan brænde dig.
Hvad koger vandet hurtigst – elkedel eller induktion?
En elkedel kan spare dig tid i køkkenet. Men hvad betyder watt for kogetiden, og kan det bedst betale sig at bruge elkedlen eller kogepladen?