Presset på den kollektive trafik skader den grønne omstilling
Den kollektive trafik er under hårdt pres, og eksperter frygter, at nedlagte busruter, masser af aflysninger og forsinkelser i togdriften og stigende priser på billetter fra årsskiftet kan få passagerer til at fravælge den kollektive trafik til fordel for bilen. Det er skidt for passagererne og ikke mindst den grønne omstilling, og derfor må politikerne på Christiansborg nu tage affære, lyder det fra bl.a. regionerne, DI Transport, Concito og Forbrugerrådet Tænk.
I Assens bor Niclas Aarestrup. Han er daglig bruger af busrute 130, som nu – på grund af besparelser i Region Syddanmark – er i fare for at blive omlagt, så bussen fremover kun kører i dagtimerne.
“Det vil få store konsekvenser i mit arbejde, hvis jeg ikke længere kan komme hjem sent om aftenen og desuden vil have betydeligt længere rejsetid i weekenderne, hvis jeg skal ind til Odense,” siger han og fortsætter: “Så det begynder at være tillokkende med en bil, men det er jo ikke den vej, jeg har lyst til at gå, fordi der er biler nok på vejene, og fordi vi skal være grønne.”
Den kollektive trafik er under et hårdt pres for tiden, og eksperter frygter, at nedlagte busruter, store forsinkelser på togdriften og stigende priser på billetter fra årsskiftet kan få især beboere udenfor de store byer til at vælge den kollektive trafik fra, simpelthen fordi der ikke er andre udveje. Og det er skidt for den grønne omstilling, lyder det fra både eksperter og politikere.
Vi skal tænke langsigtet
Den kollektive transport er nemlig et vigtigt tandhjul i den grønne omstilling. Det siger Søren Have, programchef for fremtidens mobilitet i den grønne tænketank Concito.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Vi vil hellere købe energibesparende komfur end ændre indholdet på panden
Danskerne undervurderer effekten af de mest klimavenlige adfærdsændringer og overvurderer effekten af de mindre klimavenlige. Det viser en ny analyse.
Test finder store mængder skadelige pesticider i roser
Roser er en god værtindegave, men måske du skal overveje at give noget andet næste gang, du skal til fest. Der kan nemlig være mange uønskede kemikalier i buketten.
Har du modtaget en kæmpe pakke?
I Danmark er vi europamestre i onlineshopping, og det giver store mængder pakkepostemballage. Hvis vi ovenikøbet modtager produkterne i en for stor emballage, er det svært at se vejen frem mod et mere bæredygtigt forbrug.