Hvordan går det med vores forbrug af plastik?
Forbrugerne bekymrer sig om plastik, men kan den bekymring så også aflæses i det konkrete plastikforbrug? Både ja og nej, lyder svaret.
Hver husstand i Danmark producerer i gennemsnit 51 kilo plastaffald årligt, og de seneste tal fra Miljøstyrelsen viser samtidig, at der i 2019 i alt blev indsamlet 40.000 tons emballageplast fra husholdninger – mod 19.000 tons i 2015.
”Der er sket en kæmpe vækst i vores plastikforbrug i Danmark, og desværre ser vi ikke de store indikationer på, at den udvikling er ved at vende. Tværtimod ser vi ind i en fremtid, hvor prognoser forudser, at plastikproduktionen vil blive firedoblet frem mod 2050," siger strategisk direktør i organisationen Plastic Change Anne Aittomaki.
Mindre plastik i fremtiden
"Så selv om forbrugerne er blevet meget mere opmærksomme på problemet og går op i at sortere plastikaffald, skal vi sørge for, at der i fremtiden er langt mindre plastik at sortere ude i hjemmene,” fortsætter strategisk direktør i organisationen Plastic Change Anne Aittomaki.
Ifølge Miljøstyrelsens Affaldsstatistik 2019 kan stigningen i indsamlet emballageplast dog også ses i sammenhæng med, at der er et større fokus på sortering af affald til genanvendelse i kommunerne.
Fald i bæreposer
Et område af danskernes plastikforbrug skiller sig ud. Flere undersøgelser viser nemlig, at danskernes forbrug af plastikbæreposer er faldet kraftigt over de senere år. Ifølge Coop Analyse er salget af plastikbæreposer i Coops butikker eksempelvis faldet med 53 procent fra 2010 til december 2021.
I januar 2021 blev det pålagt detailhandlen at opkræve minimum fire kroner for en bærepose, men skyldes det kraftige fald i salget af plastikbæreposer udelukkende prisen, eller er der andre faktorer på spil?
Det er ikke prisen på posen alene
”Det er ikke prisen alene, selv om nogle forbrugere selvfølgelig er mere prisbevidste end andre. Klimadagsordenen hænger som en stor bjælde over vores samfund, men det meste føler vi ikke, at vi selv kan påvirke som forbruger – fx i forhold til CO2-udledning,” forklarer forskningschef Marianne Levinsen fra Center for fremtidsforskning og fortsætter:
”De fleste vil gerne gøre noget godt for miljøet, men det er svært helt at finde ud af hvordan – er det mest miljørigtige fx at køre ned og hente en bog eller få den tilsendt? Vi er meget autoritetstro i Danmark, vi gør i høj grad, hvad vi bliver bedt om – og at undgå plastikbæreposer er meget konkret, selv om der måske er andre områder, der ville påvirke klimaet bedre. Det betyder, at der nok også er en del, der vil være gode til at sortere plastik efter den nye affaldsbekendtgørelse, fordi det er noget meget konkret, vi bliver bedt om at gøre for miljøet og klimaet.”
Klimaforandringerne vil ændre vores forbrug
Klima- og biodiversitetskrisen kommer til at føre til forandringer i forbruget. Spørgsmålet er blot hvordan og hvor meget.
Hvordan stopper vi overforbruget af tøj?
Ny undersøgelse viser, at vi er knap så gode til at handle på klima- og miljøidealerne, når det handler om vores forbrug af tøj. Politikerne skal på banen, mener bl.a. en forsker og Forbrugerrådet Tænk.
Hummus: Er det bæredygtigt?
Hummus stammer oprindeligt fra Mellemøsten, og er blevet budt velkommen på danskernes menukort. Hummus er både mættende, billig og bæredygtig.