Test viser: PFAS i fire kombivogne
De skadelige stoffer PFAS er fundet i fire kombivogne. To af dem indeholder også det hormonforstyrrende ftalat DEHP, som er forbudt i babyprodukter. Det viser vores test af kombivogne.
Vi har undersøgt kombivogne for PFAS, ftalater, flammehæmmere, tungmetaller, formaldehyd og en række andre uønskede kemikalier, som vi formoder, kan være i kombivognes forskellige materialer.
PFAS og ulovlige ftalater fundet i kombivogne
Vi har fundet PFAS i mængder over de tilladte grænser i fire kombivogne. To af dem er identiske modeller, der sælges som henholdsvis søskendevogn og tvillingevogn. PFAS kan være brugt til at gøre tekstilerne vand- og smudsafvisende. Det er:
PFAS kan være hormonforstyrrende, øge kolesterolniveauet i blodet og skade bl.a. leveren og immunsystemet.
Kombivognen Britax Römer Smile 5Z er testet i 2025, hvor vi fandt PFAS i sædebetrækket. Vi har ikke testet den i år, men vi har tjekket, at den fortsat er på markedet.
Kombivognene fra Kinderkraft og Baby Jogger er begge testet i 2026. Her fandt vi PFAS henholdsvis i sædebetrækket og i madrasbetrækket.
De to identiske modeller fra Baby Jogger indeholder også det hormonforstyrrende ftalat DEHP over den tilladte grænse i regnslaget. DEHP er hormonforstyrrende og kan også skade forplantningsevnen. Stoffet har været forbudt i legetøj og babyprodukter siden 2007 samt i mange andre forbrugerprodukter siden 2020.
Det signer virksomhederne
-
Vi tager jeres forbrugertest meget alvorligt og betragter dem som en værdifuld kilde til feedback i den løbende forbedring af vores produkter.
Som en del af vores normale kvalitetssikringsproces gennemgår vi i øjeblikket de rapporterede fund og sammenholder dem med vores egne interne data. Da vurderingen stadig er i gang, er vi på nuværende tidspunkt ikke i stand til at drage endelige konklusioner.
Børns sikkerhed og trivsel er fortsat vores højeste prioritet.
Er kemikalierne farlige?
Vi vurderer, at der ikke er en direkte sundhedsrisiko for børn, der bruger kombivogne med uønsket kemi.
Det største problem ved PFAS er, at stofferne forurener miljøet under produktionen, ved vask eller når vi skiller os af med betræk og vogne. På den måde kan kemikalierne ende i miljøet, hvor de kun nedbrydes meget langsomt. De forurener vores drikkevand og mad og bidrager til den samlede eksponering for problematiske kemikalier, cocktaileffekten.
Derfor anbefaler vi at købe babyudstyr uden uønskede kemikalier for at minimere spredningen af uønskede stoffer i vores miljø og i sidste ende i os.
PFAS bør udfases helt
Der findes tusindvis af PFAS-stoffer. Nogle er allerede forbudt, mens andre fortsat er lovlige at anvende. Men selv PFAS-stoffer, der har været forbudt i årevis, dukker stadig op i produkter, som vi tester.
I Danmark trådte et forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler i kraft 1. juli 2026. Forbuddet omfatter dog ikke andre typer tekstiler end tøj og sko. Det vil sige, at tekstiler til boligen som due, dyner, parasoller eller babyudstyr som fx betræk i en kombivogn ikke er en del af det danske forbud.
kombivogne_embed
Er din kombivogn med uønsket kemi? Det skal du gøre
Har du en af kombivognene med PFAS eller ftalater fra testen, behøver du ikke smide den ud. Vi vurderer, at sundhedsrisikoen ved brug er lav, og det er som udgangspunkt bedre at bruge produkter, man allerede har, end at kassere dem.
For at begrænse børnenes udsættelse for hormonforstyrrende ftalater anbefaler vi ikke at bruge regnslaget til Baby Jogger vognen og anskaffe sig et andet, hvis man har brug for det.
Tre tips til din nye kombivogn
- Luft kombivognen godt ud udenfor, inden barnet begynder at bruge den.
- Vask alt det i vognen, der kan vaskes eller tørres af. Det gælder også madrassen i barnevognskassen. Vask og udluftning fjerner ikke PFAS eller ftalater, men kan reducere rester af andre kemikalier og stoffer fra produktionen.
- Tjek vores test af baby- og børneudstyr, inden du investerer.
Kombivogne i test: De bedste modeller – og de vigtigste kompromiser
En kombivogn skal være sikker og behagelig for barnet, men testen viser, at du ofte må gå på kompromis. Se de bedste kombivogne både til et barn og to børn.
7 ting, du skal vide om babymadrasser
Når du køber en babymadras til tremmesengen, skal du være opmærksom på flere ting. Her får du syv ting om babymadrasser, du skal have styr på.
Sådan finder du den bedste og sikreste babymadras
En babymadras skal støtte dit barn, være sikker og fri for uønsket kemi. Vi har testet babymadrasser. Få hjælp til at vælge den bedste og sikreste babymadras.