Cykelhjelme til børn: Her er de bedste i test
Hvor godt beskytter cykelhjelme til børn mod hjernerystelse og andre hovedskader? Læs mere om vores test af børnecykelhjelme, og se hvilken hjelm, der klarer sig bedst.
Det kan være svært at gennemskue, hvilken cykelhjelm der beskytter allerbedst, når du kigger på hjelmene i butikken.
Og selvom alle hjelmene ser sikre ud og lever op til en sikkerhedsstandard, så er der faktisk forskel på, hvor godt hjelmene beskytter.
Det afslører den test af 16 cykelhjelme til børn, som Forbrugerrådet Tænk har udført.
Forbrugerrådet Tænk tester efter skærpede krav
Cykelhjelme på det danske marked skal leve op til en sikkerhedsstandard, og derfor vil alle cykelhjelme nedsætte risikoen for alvorlige hovedskader som eksempelvis kraniebrud.
Men det er ikke nødvendigvis standard, at hjelmene beskytter mod andre hovedskader som for eksempel hjernerystelse.
Derfor tester Forbrugerrådet Tænk både, hvor godt hjelmene beskytter ved fald på et fladt underlag samt ved fald på et skråt underlag. Særligt ved skrå fald kan hovedet blive påvirket af rotationskræfter, der kan medføre hjernerystelse.
Hvor godt beskytter cykelhjelme mod hjernerystelse?
Når vi tester efter de skærpede krav, er der syv cykelhjelme til børn, der får den samlede bedømmelse "god", mens ni hjelme får bedømmelsen "middel". Der er ingen hjelme, der dumper – hvilket er en forbedring siden den seneste test af børnecykelhjelme i 2020.
"Der er en tendens til, at cykelhjelmene til børn klarer sig en smule bedre i denne test sammenlignet med testen i 2020, og det ser samtidig ud til, at bundniveauet er blevet bedre", siger Thora Uldall-Hansen, testansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk.
Generelt er de testede hjelme gode til at beskytte hovedet, hvis du får et slag bagpå. Derimod klarer hjelmene sig generelt dårligere, hvis du får et slag på siden.
Har de bedste hjelme et beskyttelsessystem?
Nogle cykelhjelme bliver solgt med særlige beskyttelsessystemer med navne som MIPS og KinetiCore.
Der er dog ikke en sammenhæng mellem de hjelme, der har et særligt beskyttelsessystem, og de hjelme, der i testen har den bedste beskyttelse.
"Der er ikke nogen entydig tendens til, at hjelme med et rotationsbeskyttelsessystem klarer sig bedst i testen. De to hjelme, der klarer sig bedst i test, har begge et beskyttelsessystem, men hjelmene på tredje- og fjerdepladsen har ikke – og de formår stadig at beskytte hovedet", forklarer Thora Uldall-Hansen, testansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk.
Her er de bedste cykelhjelme til børn
Den allerbedste hjelm er den hjelm, som dit barn bruger. Det er vigtigt for sikkerheden, at hjelmen passer til barnet, og det er en god idé at prøve hjelmen på.
I testen af børnecykelhjelme er der blot en enkelt hjelm, som får en samlet bedømmelse på 70 procent, og som bliver Bedst i test.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
divembed_testafcykelhjelme
Autostole klarer sig godt i kemitest
Autostole er generelt uden uønskede kemikalier, der for eksempel er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende, viser vores test.
Vitaminpiller til børn: Her er anbefalingerne
Skal børn spise vitaminpiller? Og hvordan vælger du, hvilke børnevitaminer du skal købe? Læs Fødevarestyrelsens anbefalinger og Forbrugerrådet Tænks råd.
Børn overdynges med reklamer for junkfood
En ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse bekræfter på ny, hvad Forbrugerrådet Tænk længe har kritiseret: Børn og unge eksponeres for et hav af reklamer for usunde fødevarer på de sociale medier.