Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Skal du bekymre dig om varemangel?

Danske forbrugere begynder at mærke forsyningskrisen, der betyder oftere udsolgte varer. Samtidig stiger priserne på mange varegrupper. Er der grund til bekymring? Læs med her.
Af Regner Hansen
16. December 2021
varemangel
Foto: Getty Images

Udsolgt. Ikke på lager. Sådan lyder det oftere og oftere, når der skal købes elektronik, møbler og mange andre varer. Butikshylderne er stadig fyldte, men der opstår mangel på bestemte varer, som i særlig grad er ramt af forstyrrelser i forsyningskæden – forstyrrelser knyttet til coronapandemien.

En kombination af faktorer har hæmmet produktionen og fragten af varerne, som i mange tilfælde er fremstillet i Asien.

“Ikke kun har fabrikker og havne været midlertidigt lukket på grund af corona – der har også været mangel på materialer, heriblandt metal, plastik og træ, fordi der har været en neddrosling i produktionen på grund af corona,” siger Jan Stentoft, professor på Syddansk Universitet med en ekspertise i forsyningskæder.

Hertil kommer manglen på mikrochips, som ydermere blev forværret af en storbrand hos en førende producent tidligere i år. “Desuden er hele transportsiden belastet. Containertrafikken har ligget delvist underdrejet, og skibe og containere har befundet sig ‘forkerte’ steder under den delvise genåbning,” siger Jan Stentoft.

Skal du bekymre dig om stigende priser?

Forsyningskæder

70 procent af samtlige varer bliver fragtet med containertransport, viser en beregning. Passagerfly medtager også fragt, og kapaciteten til flyfragt har været stærkt reduceret på grund af aflyste passagerfly. Derudover er der problemer med at skaffe tilstrækkeligt med lastbilchauffører i flere lande, og alt dette har forstyrret forsyningskæderne.

“Forsyningskæderne er gennem de seneste årtier blevet ekstremt hurtige og effektive, og mange aftagere har droppet at have bundet kapital i egne lagre. Men coronakrisen har vist sårbarheden ved at skulle hente varer langt væk fra, og der er opstået flaskehalse i skibstransporten,” siger Christian Richter Østergaard, som er professor på Aalborg Universitet og forsker i økonomisk dynamik.

Samtidig med at udbuddet af varer har været hæmmet, er efterspørgslen på forbrugerprodukter steget markant. Regeringer i Europa og USA har pumpet penge ud i samfundet for at få gang i hjulene efter pandemien, forklarer Christian Richter Østergaard.

Elektronikvarer mest påvirket

Lotte Engbæk Larsen, markedschef for handel i Dansk Erhverv, siger, at organisationen ikke har lavet en samlet analyse om varemangel, men hun har et bud på, hvor det gør mest ondt.

“Elektronikvarer er generelt mest påvirket, og det skyldes først og fremmest manglen på mikrochips. Desuden kan der være forsinkelser i forsyningerne af tekstiler. Nogle varer er i restordre og er ikke kommet afsted, og andre er ikke nået frem endnu,” siger Lotte Engbæk Larsen.

Meldingerne fra Dansk Erhverv suppleres af udtalelser fra flere store bilimportører, som rapporterer om en leveringstid på flere måneder på bestemte bilmodeller. Også cykler og en del af sortimentet inden for hårde hvidevarer og legetøj er ramt.

Tv: 8 ting du skal vide inden du køber ny fladskærm

Irriterende – ikke mere end det

Varemanglen kommer primært til at påvirke danske forbrugere som en irritation. Det er i hvert fald forventningen hos Forbrugerrådet Tænk.

“Der er intet, der tyder på, at vi kommer ud i en situation, hvor det for eksempel ikke er muligt at købe en ny mobiltelefon, et nyt fjernsyn, tøj eller møbler. Men det kan være, at forbrugerne i en tid kommer til at opleve, at de ikke kan få lige præcis den telefon, de havde udset sig, eller at det ikke bliver hele den nyeste kollektion af forårstøj, de møder i butikkerne,” siger Vagn Jelsøe, chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk.

Han mener heller ikke, at der kommer til at mangle madvarer i de danske butikker.

Store prisstigninger inden for enkelte varegrupper

Pricerunner sammenholder priser fra over 9.000 butikker, fordelt på 334 varekategorier. Her er en række eksempler på prisstigninger inden for forskellige varekategorier inden for et år. Stigningerne er gennemsnitlige inden for kategorien.

Træ: 373 %

XBox 360-spil: 117 &

Grafikkort: 83 %

Batterier og opladere: 50 %

Musikinstrumenter: 77 %

Computerskærme: 35 %

Bildele: 33 %

Kan ændre på produktionen

Christian Richter Østergaard vurderer, at krisen kan have den langsigtede konsekvens, at producenter begynder at overveje, om der skal pilles ved led i forsyningskæden. Han ser her flere veje at gå:

“Måske vil producenter overveje at flytte produktionen tættere på forbrugerne for at mindske transportafstande. Måske vil producenter indføre flere maskiner, robotter og kunstig intelligens i produktionen, fordi teknologiske hjælpemidler ikke risikerer at blive syge i en ny pandemi til forskel fra mennesker. Måske vil store spillere lave et eget mere direkte transportsystem. Måske vil butikker opbygge et mindre lager selv,” siger Christian Richter Østergaard.

Priserne på varer stiger

Manglen på en række varer har ført til højere priser, fordi konkurrencen er skærpet, og fordi der er konkrete produkter, som det er sværere at få fat på.

“Sådan er det, når mange penge slås om få varer,” siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, om det ændrede forhold mellem udbud og efterspørgsel som følge af coronapandemien.

Søren Kristensen pointerer, at prisstigningerne også skyldes øgede omkostninger. “Fragt, energi og råvarer er alle blevet dyrere,” siger han.

Stigende priser på fødevarer skyldes blandt andet lavere høstudbytte og mangel på arbejdskraft.

Største prishop i over ti år

Stigningen i priser på varer og tjenesteydelser, som husholdningerne i Danmark betaler, er den største i over ti år. Det fremgår af forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik. Således var stigningen fra oktober i 2020 til samme måned i 2021 på 3,0 procent. En vare, der kostede 100 kroner for et år siden, er steget til 103 kroner.

Prisstigningerne er på visse varer stukket af fra gennemsnittet. Ifølge Danmarks Statistik er møbelstof og gardiner blevet 28 procent dyrere, mens gulvtæpper, havemøbler og tv-apparater er steget med seks-syv procent.

Flere fødevarer koster tre-seks procent mere end for et år siden. Enkelte fødevarer har været udsat for et prishop på otte-ni procent. Ifølge meldinger fra store bilimportører er nye biler steget med fire-ti procent på et år. Der er en udbredt forventning om, at prisstigningerne fortsætter et stykke ind i det kommende år.

“Nogle skal absorbere de højere priser på fragt, men det er stadig for tidligt at vurdere, hvordan stigningerne vil aflejre sig i markedet, hvor meget det sker, hvor det sker i forsyningskæden, og hvor meget dette påvirker priserne i butikkerne,” siger Lotte Engbæk Larsen fra Dansk Erhverv.

Søren Kristensen fra Sydbank forventer fortsatte prisstigninger, men også at priserne finder et lavere leje inden udgangen af 2022, “fordi fragtpriser og energipriser er langt uden for normen i øjeblikket”.

Umiddelbare reaktioner ukendte

De mere langsigtede konsekvenser af forsyningskrise og følgende varemangel og prisstigninger er endnu ikke noget, der er lavet undersøgelser eller analyser af. Men der er forskellige bud på, hvad det kommer til at betyde.

“Man kan godt forestille sig, at forbrugerne køber noget andet end den ting, de oprindeligt havde planlagt,” siger Lotte Engbæk Larsen fra Dansk Erhverv.

Pricerunner har ikke registreret større bevægelser mellem varekategorierne, og deres vurdering er, at hvis forbrugerne vælger andre varer, er det inden for samme kategori. Søren Kristensen fra Sydbank vurderer, at forbrugerne formentlig vil styre uden om de varer, der er steget mest i pris. Chefkonsulent Vagn Jelsø fra Forbrugerrådet Tænk siger, at enhver krise også er en mulighed.

“Forsyningskrisen kan få den effekt, at virksomheder begynder at satse mere på lokale produktioner i stedet for at få alting produceret så billigt som muligt i Kina,” siger Vagn Jelsø og tilføjer.

“Og det bliver også interessant at se, om denne krise kan være med til at pege på nogle andre forbrugsformer, som opfylder vores behov lige så godt eller ligefrem bedre.”