Begravelse: Få styr på udgifterne | Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Begravelse: Få styr på udgifterne

Hvad koster en begravelse, og hvilke af bedemandens poster kan du selv klare? Hvordan finder du en bedemand? Og hvad skal du ellers huske? Få overblik her.

Julie Damkjær · Foto: Getty Images · 3. september 2021
Kiste med blomster i ligvogn efter begravelse

De færreste af os har meget erfaring med at planlægge begravelser, og det kan være svært at overskue, når sorgen rammer.

Artiklen her hjælper dig med at få overblik over:

  • Begravelsens udgifter – og hvilke af bedemandens opgaver, du selv kan stå for.
  • Hvad du ellers skal huske, når en pårørende skal begraves.
  • Hvordan du finder og vælger en bedemand.

Hvad koster en begravelse?

En begravelse koster i gennemsnit 15.000-20.000 kroner ifølge Landsforeningen Liv&Død.

Heraf er udgiften til bedemanden i gennemsnit 12.000-15.000 kroner, oplyser Begravelse Danmark, en landsdækkende kæde af bedemandsforretninger.

Honoraret til bedemanden dækker typisk over:

  • Samtale med pårørende.
  • Kontakt til præst, kordegn, kirkegård og stenhugger.
  • Bestilling af – ikke selve udgiften til – blomster, annoncer, salmehæfter og ligbærere.
  • Pyntning af kiste.
  • Assistance ved ceremonien.
  • Forskelligt papirarbejde, eksempelvis at bedemanden giver besked om dødsfaldet til den afdødes forsikringsselskab og fagforening.

Vil du have en lavere pris hos bedemanden, og har du overskuddet til det, kan du selv lave noget af papirarbejdet i forbindelse med begravelsen. For eksempel kan du selv stå for kontakt til forsikringsselskab og fagforening.

Honoraret til bedemanden dækker desuden, at bedemanden lægger ud for alle udgifter i forbindelse med begravelsen, så du får en samlet regning.

Kiste eller urne

Du kan vælge enten en begravelseskiste eller en bisættelseskiste.

En begravelseskiste er dyrere end en bisættelseskiste, fordi den skal kunne stå imod mange tons jord. En bisættelseskiste stiller ikke samme krav til materiale, fordi den skal brændes.

Ved bisættelse skal du også vælge en urne til afdøde. En metalurne er det billigste valg hos mange bedemænd, men ikke alle kirkegårde tillader dem af hensyn til miljøet.

Rustvognskørsel og opstilling af kiste

Skal den afdøde lægges i kisten derhjemme eller på et sygehus, er det ofte en del af bedemandens service at transportere kisten derhen. Det er normalt også bedemanden, der hjælper med at køre kisten derfra til kapellet i rustvogn.

Skal den afdøde have en kirkelig begravelse, kan du få bedemanden til at stå for kørslen fra kapellet til kirken, når ceremonien skal finde sted. Ved bisættelse tilbyder bedemanden at køre den afdøde til krematoriet.

Prisen på rustvognskørsel kan afhænge af, hvor mange kilometer bedemanden skal køre. Nogle bedemænd har faste priser for længere afstande, som er billigere end deres kilometerpris.

Du må gerne selv at stå for transport af kisten og den afdøde, så længe du overholder straffelovens krav om, at det skal gøres på en sømmelig måde. Det betyder, at du skal vise respekt for den afdøde og vise hensyn, så du undgår at støde andre mennesker. Du må eksempelvis kun køre med kisten, hvis den kan være inde i din bil, når bagklappen er lukket.  

Ligklæder eller afdødes eget tøj

Mange vælger at begrave den afdøde i vedkommendes eget tøj. Du kan også vælge at købe ligklæder hos bedemanden, men det er ikke noget krav. Ligklæder er typisk en lang skjorte.

Tøjet skal vælges, inden den afdøde lægges i kisten. Herefter er det ikke muligt at skifte.

Når den afdøde skal i kisten

Det koster penge at få bedemanden til at lægge den afdøde i kisten. Hos nogle bedemænd er prisen fast – hos andre afhænger den af, hvor mange personer der skal til for at lægge den afdøde i kisten. Oftest kræver det to personer.

Er der ikke en fast pris, kan prisen måske være lavere, hvis familien hjælper til. Det kan derfor være værd at spørge den bedemand, du vælger, om der er forskel på prisen.

Fremvisning i kapel

Kapellet i kirken, i krematoriet eller på sygehuset kan give rum til at se den afdøde og sige farvel før begravelsen.

Nogle bedemænd tilbyder at arrangere og være til stede under seancen. Hos nogle bedemænd er det gratis, hvis det for eksempel sker i forbindelse med, at bedemanden lægger den afdøde i kisten eller en lignende situation, hvor de alligevel er til stede.

Anmodning om begravelse eller brænding

Den afdødes læge anmelder dødsfaldet ved at udfylde og underskrive en dødsattest digitalt.

Når der er taget stilling til, om den afdøde skal begraves eller bisættes, kan bedemanden anmode om begravelse eller brænding på borger.dk. Du kan også selv udfylde anmodningen.

Begravelsesmyndigheden afgør så, om du kan få opfyldt dine ønsker til begravelse eller ligbrænding. De sender afgørelsen til din digitale postkasse.

Planlæg en kirkelig begravelse

Bedemanden kontakter normalt kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, hvor afdøde skal begraves, men det kan du også selv stå for. Kontakt da kirkekontoret eller sognepræsten og få en aftale om, hvor og hvornår højtideligheden skal holdes og hvilken præst, der skal stå for den.

Tag gerne stilling til salmer og orgelspil, når du laver aftale om tid og sted.

Planlæg en borgerlig begravelse

Ved en borgerlig begravelse er der ingen lovkrav om, at du skal holde ceremonien på bestemte steder, så længe det foregår sømmeligt ifølge Kirkeministeriet.

Vil du holde ceremonien fra et kapel, kan du leje kapellet, der hører til krematoriet eller sygehuset.

I nogle sogne kan du leje kirkens kapel ved at kontakte kordegnekontoret. Du skal normalt betale et mindre beløb for lejen.

Kirkeministeriet afgør, hvad der er sømmeligt, hvis den afdøde havde et særligt ønske til begravelsen.

Alle har ret til at blive begravet eller få deres aske nedsat på folkekirkens kirkegårde, og det gælder eksempelvis også, selvom den afdøde ikke var medlem af folkekirken.

Søg økonomisk støtte

Begravelseshjælp er en økonomisk hjælp fra det offentlige, som de efterladte kan søge. Du kan få begravelseshjælp, hvis den afdøde havde en formue under en vis grænse eller var under 18 år.

Du kan søge om begravelseshjælp på borger.dk

Sygeforsikring Danmark giver tilskud til begravelse, hvis den afdøde var medlem af deres gruppe 1 eller 2.

Visse fagforeninger betaler også et enkeltbeløb til støtte ved begravelsen.

Den afdøde kan selv have haft en begravelsesopsparing. Undersøg, om der er lagt penge til side hos eksempelvis Begravelseskassen Danmark eller Elysium Begravelsesopsparing.

Undersøg den afdødes sidste vilje og tjek aftaler

Den afdøde kan have haft særlige ønsker til sin begravelse, selv om du ikke direkte har fået dem at vide.

Landsforeningen Liv&Død tilbyder på sin hjemmeside, at alle kan udfylde skemaet Min Sidste Vilje. Dokumentet kan blandt andet give svar på, om den afdøde ønsker at blive kremeret eller begravet. Undersøg, om den afdøde havde udfyldt sådan et dokument.

Dokumentet skal enten fysisk eller digitalt være opbevaret hos den person, der har udfyldt formularen og/eller hos pårørende.

Husk også at tjekke, hvilke aftaler den afdøde havde. Du skal måske afmelde el, gas, vand, varme og tv- og teleabonnementer.

Find en bedemand

Når du vælger bedemand, kan du med fordel vælge en, der er certificeret.

Hos en certificeret bedemand kan du forvente faglig korrekt vejledning af en uddannet bedemand, som løbende er under kvalitetskontrol. Certificerede bedemænd må skilte med betegnelsen ISO9001 eller DS/EN15017.

En certificeret bedemands hjemmeside skal:

  • Vise de basale ydelser med pris.
  • Vise forskellige priseksempler baseret på forskellige scenarier.
  • Rådgive om særlige forhold, du skal være opmærksom på.

Husk, at bedemænd er sælgere, som kan have meget forskellige priser og services. Kontakt gerne flere bedemænd og få et pristilbud på skrift.

Spørg til, hvilke ekstra tillæg der kan være – eksempelvis aften-, weekend- eller helligdagstillæg. Der kan også være tillæg, hvis bedemanden skal assistere ved ceremonien.

Tænk også gerne på personlig kemi, og vælg en bedemand, du føler dig tryg ved.

Andre udgifter ved begravelse

Der kan dukke andre omkostninger til begravelsen op, alt efter hvilke ønsker I har. Eksempler kan være:

  • Blomster.
  • Kistedekoration.
  • Pyntning af kirke.
  • Orgelspil og/eller korsang.
  • Sanghæfter/salmeblade.
  • Gravplads og vedligeholdelse af gravsted. Prisen kan variere meget alt efter kirkegård, landsdel, gravtype og efter om afdøde var medlem af folkekirken eller ikke.
  • Gravsten.
  • Opbevaring i kapel.
  • Leje af kølerum til kisten inden ceremonien. Ved bisættelse står kisten også i et kølerum efter ceremonien indtil kremeringen.
  • Kremering.
  • Urnenedsættelse eller urneudbringning på havet.
  • Mindehøjtidelighed. Var afdøde ikke medlem af folkekirken, skal du typisk betale for leje, hvis ceremonien skal finde sted i et kapel.
  • Transport af blomster og kranse fra ceremoni til gravsted. Står bedemanden for transporten, varierer prisen efter afstanden.
  • Dødsannonce.
  • Begravelseskaffe. Kaffen kan være en stor udgift, hvis du holder det på en restaurant, kro eller lignende. Stå eventuelt selv for begravelseskaffen for eksempel med hjælp fra et catering-firma.