Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Bouillon med mange smagsforstærkere

Hønsebouillon gør brug af flere smagsforstærkere, der skal forstærke smagen af umami, mens fond kun indeholder én smagsforstærker ud over salt. Mange bouillonterninger indeholder palmeolie.
Af Lars Nøhr Andresen
18. Oktober 2021
Foto: Getty Images

Bouillion og fond indeholder flere forskellige igredienser. Bl.a. salt, smagsforstærkere og fedt. Vi prøver her at fremhæve nogen af de typiske ingredienser i færdigkøbtr bouilloner og fonder

Palmeolie i mange bouillonterninger

Næsten al bouillon i terningeform indeholder palmeolie, der er en ofte brugt olie i mange produkter, fordi den er smagsneutral og har en fast konsistens.

Palmeolie anses som problematisk, fordi produktionen belaster miljøet.

Disse bouillonterninger indeholder palmeolie:

  • Änglamark Økologisk hønsebouillon
  • Aruna Hønsebouillon
  • Knorr Hønsebouillon
  • Kania Hønsebouillon
  • Queen Hønsebouillon
  • First Price Hønsebouillon

Kun Urtekram Bouillon kylling, der er i terninger, indeholder ikke palmeolie, men smagen af denne bouillon får en bedømmelse på under middel.

Ønsker du en hønsebouillon uden palmeolie er Irmas flydende økologisk kyllingebouillon et godt alternativ.

Jungle bliver ryddet for at give plads til plantager med palmer til produktioner af palmeolie. Foto: Getty Images

Salt 

Salt bruges som smagsforstærker i både bouillon og fond, men udover salt indeholder de fleste bouilloner en række andre smagsforstærkere.

Men det er kun Irmas flydende økologisk kyllingebouillon og Oscar Høns økologisk bouillon indeholder ikke andre smagsforstærkere end salt.

Gærekstrakt

Gærekstrakt er den oftest brugte smagsforstærker, der findes i 10 af de i alt 16 testede produkter. Gærekstrakt er både en smag og en smagsforstærker.

Deaktiveret gær

Deaktiveret gær har en umamiagtig ostesmag og bruges især i det veganske køkken, men bruges også i bouillon til at give og forstærke umamismagen.

Monosodium glutamate (MSG)

Kania  Hønsebouillon, Queen Hønsebouillon og First Price Hønsebouillon indeholder monosodium glutamate (MSG).

MSG er en kunstig smagsforstærker, der på et tidspunkt især var forbundet med det kinesiske køkken, som forstærker smagen af umami. 

Smagsforstærkere af smagsforstærkere

Kania og Queen indeholder desuden dinatriumguanylat og dinatriuminosinat, der er to smagsforstærkere der typisk bruges sammen med MSG for yderligere at forstærke umamismagen.

First Price indeholder sodium ribonucleotides, der er en smagsforstærker, der kan laves af tapiokastivelse, som også forstærker umamismagen.

Fond med færre smagsforstærkere

De produkter, der kategoriserer sig selv som fond, gør kun brug af gærekstrakt som smagsforstærker ud over salt.

De to færdige fonder Reduced Hønsefond og Jürgen Langbein Kyllingefond indeholder kun salt som smagsforstærker, og det gælder også for koncentratet fra Oscar.