Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Bæredygtigt tøj: Gå efter disse mærker og materialer

Tøjproduktion forurener og producerer store mængder tøj ofte under uetiske forhold. Så hvordan får du et mere bæredygtigt tøjforbrug? Få hjælp her.
Af Laura Gonzales
30. September 2020
Foto: Getty Images

Forbrugerrådet Tænk bekæmper tøjspild

Produktionen af tøj er en af de aktiviteter, der belaster vores klima og miljø allermest. Og forbruget af tøj og sko stiger - faktisk forventes det globalt at stige med over 60 procent frem mod 2030.

Forbrugerrådet Tænk vil bekæmpe tøjspild. Derfor arbejder vi for en national handlingsplan, der dækker hele modebranchen og detailhandlen lige fra produktion til bortskaffelse.

Stil krav til dit tøj

Dit tøj kan vise verden, hvem du er. Men bukser, kjoler, toppe, trøjer og meget andet tøj er produceret under forhold, der har store konsekvenser for miljø, klima og de mennesker, som er med til at producere tøjet. 

Køber du nyt tøj, vil det aldrig være bæredygtigt. For det er netop i produktionen af nyt tøj, den største klima- og miljøbelastning finder sted. Bæredygtigt tøjforbrug er at slide tøj op, du allerede har i skabet og købe genbrug, som du får brugt. Det handler om at mindske brugen af ressourcer.

Skal du købe nyt tøj, men er du i tvivl om, hvilket tøj der er produceret med fokus på miljø og retfærdig behandling af de ansatte?

Få hjælp til at finde ud af:

  • hvilke mærker på tøjet du skal gå efter, hvis du vil træffe det mest bæredygtige valg.
  • hvilket materiale til er bedst? Hvilke fordele og ulemper er der ved tøj i bomuld, uld, viskose og polyester?

Sådan får du et bæredygtigt tøjforbrug

Download Forbrugerrådet Tænks tøjspildspyramide og få flere tips til at undgå tøjspild

"Bæredygtigt tøj" er ikke nødvendigvis bæredygtigt

Mange tøjbutikker markedsfører kjoler, bukser, t-shirts og andet tøj som "bæredygtigt", "klimaneutralt" eller "CO2-neutralt" – gerne med virksomhedens egne navne eller mærkater, der i grønne farver priser tøjet som bæredygtigt, miljø- og klimavenligt.

Der er ikke noget tøj, der reelt er produceret bæredygtigt. Og om en stykke tøj er produceret mere miljø- eller klimavenligt end et andet stykke tøj, kan være svært at gennemskue.

Vil du gå efter mere bæredygtigt nyt tøj, skal du gå efter officielle certificeringer og mærkninger, som er kontrolleret af en tredjepart.

Greenwashing: Sådan undgår du at blive snydt af grøn markedsføring

Disse 4 mærker skal du gå efter

Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at du ser efter disse 4 mærkninger og certificeringer, hvis du vil købe tøj med fokus på økologi og bæredygtighed:

GOTS-mærket 

GOTS er en international økologisk mærkning af tøj og tekstiler. Mærket stiller krav til miljø og social ansvarlighed. For eksempel skal 95 procent af fibrene være økologiske, og en række kemikalier, blegemidler og farvestoffer er forbudte.

Tøjfabrikkerne skal også overholde en række krav til, hvordan de håndterer og renser spildevand fra tøjproduktionen. Kravene til arbejdsforholdene inkluderer regler om arbejdstid, retten til at organisere sig i en fagforening og sikkerhed på fabrikken.

Læs mere om GOTS-mærket på deres engelske hjemmeside

GOTS

Svanemærket og EU-Blomsten 

Svanemærket og EU-blomsten kender du måske fra shampoo, vaskemidler eller toiletpapiret. Men mærkerne bliver også brugt på tøj, hvor de stiller krav om en mere miljøvenlig dyrkning af for eksempel bomuld.

Mærkerne stiller strenge krav til brugen af skadelige kemikalier i tøjproduktionen.

Svanemærket og EU-blomsten stiller også kvalitetskrav for at sikre effektive produkter med lang levetid. Jo bedre produktet er og jo længere det holder, desto bedre er det for miljøet.

Læs om Svanemærket og EU-blomsten på ecolabel.dk

Svanemærket og EU-blomsten

Fair Trade-mærket

Fairtrade-mærket tøj sætter fokus på, at de mennesker, der har været med til at lave tøjet, også skal betales ordentligt for deres arbejde.

Mærket er altså en af de ting, du kan gå efter, hvis du vil støtte bedre arbejdsforhold på de fabrikker, der producerer dit tøj.

Læs om Fair Trade-mærket på fairtrade-maerket.dk

Oeko-tex® STANDARD 100-mærket 

Oeko-tex lyder som et økologisk mærke, men det er det ikke. Mærket stiller kun krav til indholdet af kemikalierester i det færdige tøj. Oeko-tex® STANDARD 100 går også under navnet Tiltro til tekstiler.

Mærket stiller ikke krav til, at produktionen nødvendigvis skal være økologisk, og der er ikke krav om socialt ansvarlige arbejdsvilkår på fabrikkerne.

Men når Oeko-tex-mærket ikke tillader skadelige kemikalier i det færdige stykke tøj, vil det dog i nogen grad også sikre, at tekstilerne bliver produceret uden disse stoffer.

Mærkeguide: Det betyder mærkerne på tøj

Tekstilfibre: Her er fordelene og ulemperne

Butikker og brands markedsfører sig ofte på at være bæredygtige, fordi deres t-shirts og kjoler er produceret af økologisk bomuld og med dele af genanvendte materialer.

Men alle slags stoffer, tekstiler og materialer er miljøbelastende, når de bliver brugt til at producere nyt tøj. Og det er svært for tøjindustrien at genanvende dit aflagte tøj, fordi tøjet ofte er sammensat er flere forskellige typer tekstiler, som det kan være næsten umuligt at adskille.

Køber du nyt tøj, skal du derfor vælge det materiale, som du bliver gladest for. Bruger du dit tøj meget, shopper du mindre. På den måde er du med til at mindske nyproduktionen af tøj, og du undgår at sende brugbart tøj til genanvendelse.

Tøj: Sådan får du et mere bæredygtigt forbrug

Viskose, Lyocell, Modal og Tencel

Viskose, Lyocell, Modal og Tencel er fibertyper, der kan komme fra forskellige naturlige plantematerialer såsom bambus.  

Materialerne skal igennem en meget miljøbelastende proces, hvor der bruges store mængder vand og kemikalier for at de kan blive til tekstilfibre. De omtales ofte som halv-syntetiske eller regenerede fibre.

Fordele og ulemper ved regenerede fibre som Viskose, Lyocell, Modal og Tencel: 

  • har god slidstyrke, så de holder godt

  • er gode til at opsuge fugt

  • bliver ikke statisk elektriske

  • krøller

  • kan krympe

Polyester, Polyamid og Polyacryl

Syntetiske fibre som Polyester, Polyamid og Polyacryl fremstilles af råolie, der pumpes op fra undergrunden. Plast bliver lavet på samme måde. Syntetiske fibre skal igennem mange processer for at blive til tøj. Det skal for eksempel farves flere gange.

Fordele og ulemper ved syntetiske fibre som Polyester, Polyamid og Polyacryl:

  • er slidstærke

  • holder pasformen

  • krøller ikke nemt

  • krymper ikke nemt

  • tørrer hurtigt

  • bliver nemt statisk elektriske

  • kan frigive mikroplast under tøjvask

  • optager ikke meget fugt, så det kan være ubehageligt at have på.

Bomuld, uld, hør og silke

Naturfibre stammer fra dyr og planter. Silke og uld er animalske fibre, og bomuld og hør er fra planter. 

Bomuld er en naturfiber, hvor dyrkningen bruger meget areal, sprøjtemidler og vand. Fordele er dog, at bomuld holder godt. Bomuld krøller nemt og krymper ved første vask. Vær derfor opmærksom på ikke at vælge for lille en størrelse, når du køber tøj af bomuld.

Silke krøller mindre end bomuld, er let at have på, fordi det vejer meget lidt og krymper ikke. Til gengæld er det følsomt for pletter, skal vaskes skånsomt og udsættes nemt for angreb af møl.

Hør kommer fra hørplanten, hvor stænglen bruges til at lave tøj. Hør holder godt, men krøller nemt, krymper ved første vask og er følsom over for pletter.

Uld er elastisk, krøller ikke nemt og er slidstærkt. Til gengæld er uld lang tid om at tørre, skal vaskes skånsomt og udsættes nemt for angreb af møl.

Uld kommer typisk fra får, men det kan også komme fra alpaka, lama og kashmir- og angorageder. Der kan være problemer med såkaldt ”mulesing”, hvor fåret får skåret hud af uden bedøvelse langs deres bagdel for at forhindre flue og larveangreb.

Mulesing er kritiseret af dyrevelfærdsorganistioner. Metoden er særligt udbredt i Australien, der er verdens største producent af uld. Mulesing kan du undgå ved at købe GOTS-certificeret uld.

Tøj: Sådan får du et mere bæredygtigt forbrug

Forbrugerrådet Tænk mener: Vi skal bekæmpe tøjspild

"Produktionen af tøj er blandt en af de største miljø- og klimasyndere. Forbruget  i EU er steget 40 % mellem 1996 og 2012, og det forventes at stige med yderligere 63 % frem til 2030.

Forbrugerrådet Tænk mener, at der skal laves en national handlingsplan for at mindske tøjspild for hele tøjbranchen fra produktion til bortskaffelse, ligesom der er en handlingsplan om plastikspild. Derfor rækker vi hånden ud til politikere, organisationer og erhvervsliv, så vi sammen kan kæmpe om at mindske tøjspild."

Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver – miljø og transport