Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Ftalater: Forbuddet fungerer ikke, som det skal

EU har forbudt en række ftalater, men det kan vare længe, før du ikke risikerer at støde på dem i butikkerne. I hvert 4. testede produkt fandt Forbrugerrådet Tænk Kemi problematiske stoffer.
Af Morten Steiniche
9. August 2021
Ftalater er stadig at finde i produkter

Selv om et EU-forbud imod visse ftalater trådte i kraft sidste år, er der stadig masser af produkter med farlige ftalater på de danske butikshylder. Det viser en test, som Forbrugerrådet Tænk Kemi netop har foretaget.

Hvert 4. testede produkt indeholder ftalater, som ikke længere må bruges i produktionen eller importeres til EU, fordi de er stærkt sundhedsskadelige.

Ikke nødvendigvis ulovlige

Der er dog ikke nødvendigvis tale om ulovligheder, for i forbindelse med ftalat-forbuddet fik producenterne lov til at sælge ud af eksisterende varelagre, selv om de indeholder problematiske ftalater, der kan overføres gennem luften og gøre livsvarig skade på fostre. Der er ingen udløbstid for denne overgangsperiode.

“Vi havde en forhåbning om ikke at finde de forbudte ftalater i de her produkter, så det er både ærgerligt og bekymrende, at vi rent faktisk finder dem i så mange produkter. Det betyder, at forbuddet endnu ikke fungerer, som det skal. Det er ikke nødvendigvis ulovligt, at produkterne er til salg på hylderne, men vi ser gerne, at de kommer væk hurtigst muligt,” siger Christel Søgaard Kirkeby, projektleder og testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Bold med giftig kemi

Det er produkter som for eksempel en skobakke, en bademåtte, isolationstape, en toiletslange og en Spider-Man-bold, som de stærkt problematiske ftalater er fundet i.

Produkterne er alle købt i kendte danske butikskæder som for eksempel Harald Nyborg og Jem & Fix og i mindre butikker.

“Det er et problem, at der overhovedet kan købes produkter med problematiske ftalater. Men når det er sagt, så er der selvfølgelig forskel på, om det er en bruseslange, eller om det er en bold, som børn leger med. Det er dybt problematisk, at det overhovedet kan lade sig gøre at købe en bold, der indeholder så giftig kemi,” siger Christel Søgaard Kirkeby.

Se hele vores test af ftalater i plastprodukter hos Forbrugerrådet Tænk Kemi her

Påvirker celler i fostre

Det er langtfra første gang, at Forbrugerrådet Tænk finder produkter med ftalater. I 2018 fandt Forbrugerrådet Tænk flere bolde med indhold af ftalater i en test.

Ftalater er stoffer, der bruges som blødgørere i for eksempel plast, maling og lim. Stofferne kan findes i en lang række produkter - fra dækkeservietter til presenninger, sko og vinylgulve. Nogle af ftalaterne er på EU’s kandidatliste over særlig problematiske stoffer, der er skadelige på den ene eller anden måde.

Det drejer sig blandt andet om de 4 ftalater DEHP, DBP, DIBP og BBP, hvor flere er fundet i produkter i produkterne i Forbrugerrådet Tænks test.

Om disse ftalater forklarer Anna-Maria Andersson, leder af research på Center for Hormonforstyrrende Stoffer på Rigshospitalet:

“Fra dyreforsøg ved vi, at hvis en gravid bliver eksponeret for de her 4 ftalater på det forkerte tidspunkt under graviditeten, kan alt ske ved fosteret. Det er især drengebørn, der er udsatte. Hos dem kan ftalaterne påvirke cellerne i testiklerne, og det kan have betydning for maskuliniseringen af drengene. Udsættelsen for disse ftalater kan også føre til en dårlig sædkvalitet senere i livet.”

Grund til bekymring

Er der grund til at være bekymret for, hvad en bold eller en bruseslange kan indeholde og afgive af problematiske ftalater, hvis man er gravid?

“Ja, det synes jeg. Jeg ville ikke udsætte mig selv for de her ftalater, hvis jeg var gravid. Det mest følsomme tidspunkt, man kan blive påvirket af dem på, er under fosterudviklingen. Men jeg ville heller ikke ønske, at mine børn blev udsat for dem. Børn og unge er stadig individer under udvikling, hvor forstyrrelse af deres hormonbalance kan påvirke deres helbred også senere i livet, om end vi mangler studier på området.”

Også voksne kan blive påvirket af ftalaterne, der dog ikke kan føre til misdannelser her, fordi organerne er færdigudviklede.

“Men derfor kan ftalaterne stadig forstyrre hormonbalancen, og vi ved endnu ikke nok om, hvad disse forskydninger af hormonbalancen kan betyde over et helt liv i forhold til udviklingen af diabetes og andre livsstilssygdomme,” siger Anna-Maria Andersson.

Test: Kemi i skoletasker

Hverdagens kemi

Ud over de 4 forbudte ftalater er andre ftalater, som er fundet i testen, ikke på EU’s kandidatliste. Det er ftalaterne DIDP og DINP.

“Med dem skal der meget høje doser til for at påvirke hormonsystemet, når de undersøges i dyrestudier. De er mindre potente end de 4 ftalater, men der er også andre effekter af dem. De påvirker for eksempel leveren og andre organer,” siger Julie Boberg, seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet.

Det er dog ikke kun udsættelsen for det enkelte ftalat, der er problemet. Problemet er i højere grad, at vi bliver udsat for kemikalier fra mange forskellige steder. Der er nemlig kemikalier i en lang række produkter, vi er omgivet af i hverdagen – lige fra sæben og tøjet til pizzabakken og byggematerialer – og der er risiko for, at det alt sammen optages i kroppen.

Cocktail af kemikalier øger skadelig effekt

DTU Fødevareinstituttet afsluttede i 2015 et forskningsprojekt om effekterne af netop kemikaliecocktails. Her undersøgte forskerne, hvordan stofferne opfører sig, når man udsættes for dem samtidig.

“Hvis man påvirkes af mange stoffer med samme virkning, skal der en mindre mængde af hvert stof til for at give en virkning. Koncentrationen af et stof lægges oven i koncentrationen af et andet stof, og det vil belaste kroppen mere, end hvis man udsættes for et stof ad gangen,” forklarer Julie Boberg.

Ftalater kan overføres gennem luften

Der er det særlige ved ftalater, at de ikke kun overføres ved berøring, men også kan trænge ind i huden direkte fra luften. Det har forskning fra DTU Byg påvist.

Overførslen af de farlige ftalater til mennesker kan altså ske, uden at du overhovedet behøver at røre ved den ting, der indeholder ftalater. Det er problematisk, idet ftalater også bliver brugt i for eksempel byggematerialer.

Som Forbrugerrådet Tænk Kemis test viser, er der for eksempel fundet problematiske ftalater i produkter som isolationstape.

“Støv og fødevarer er de største kilder til indtagelse af ftalater. Når ftalater frigives til luften, skyldes det, at ftalaterne har en kemisk struktur, der betyder, at de kun er løst bundet til plastikken og derfor kan dampe af over tid,” forklarer Julie Boberg.

Forbuddet var længe undervejs

Der har i årevis været fokus på ftalaterne. Danmark forsøgte allerede i 2012 at forbyde nogle ftalater, men blev senere hældt af brættet af EU, og først i 2018 lykkedes det at få et EU-forbud igennem, som så trådte i kraft i sommeren sidste år.

Herefter blev det forbudt i EU at importere og fremstille nye produkter, der indeholder de fire problematiske ftalater. Men produkter, der allerede er fremstillet, og som indeholder ftalaterne, må dog gerne sælges, så længe lager haves. Det gælder både produkter, der er fremstillet i og uden for EU.

Derudover er der et særligt dansk forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen fra 0 til 3 år og et EU-forbud mod visse ftalater i legetøj.

Bambusplast sælges stadig: EU igangsætter kontrolkampagne

Stakket frist for ftalater?

Hos Miljøstyrelsen fokuserer Magnus Løfstedt, chef for kemikalier, på, at det er en stakket frist med de ftalatholdige produkter på butikshylderne.

“Vi forventer, at virksomhederne efter overgangsperioden vil leve op til de nye regler, så vi får stofferne ud af produkterne på det danske marked,” siger han.  

Og Miljøstyrelsen ser derfor ingen grund til at skride yderligere ind på baggrund af Forbrugerrådet Tænks test.

“De nye regler betyder, at danskernes samlede udsættelse for ftalater vil falde yderligere, hvilket er glædeligt. Men man vil som forbruger fortsat være eksponeret for disse stoffer via produkter, der allerede findes i hjemmet, da plastikprodukter ofte har en lang levetid. Miljøstyrelsen vil i overgangsperioden ikke lave yderligere tiltag for at få produkterne hurtigere væk fra markedet end allerede planlagt. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion følger helt generelt op på restriktioner, når overgangsperioden er udløbet,” forklarer Miljøstyrelsens kemikaliechef.

Hjælp til virksomheder

Hos Dansk Erhverv erkender miljøchef Jakob Zeuthen fuldt ud, at det er et svært område for især importvirksomhederne at navigere i.

Dansk Erhverv lavede i samarbejde med blandt andet Dansk Industri og Miljøministeriet i 2013 en vejledning til virksomheder om ftalater for at hjælpe indkøbere med at undgå problematiske ftalater.

“Når man som virksomhed spørger leverandørerne, og man får tilsendt dokumentation, viser erfaringer, at dokumentationen ikke er en garanti for, at der ikke er indhold af problematisk kemi. Det lyder, som om vi måske skal tage fat i vejledningen igen for at hjælpe virksomhederne,” siger Jakob Zeuthen.

Det kan du selv gøre for at undgå produkter med ftalater

Pas på produkter af blød plast

Det er især produkter af blød plast, der kan indeholde nogle af de problematiske ftalater.

“Som forbrugere kan vi desværre ikke forvente, at produkterne med ftalater forsvinder fra hylderne med det samme. Derfor er forbrugerne nødt til at være på stikkerne. En af de ting, vi kan gøre, er at lade være med at købe produkter af blød plastik, særligt hvis de står støvet i et hjørne i en butik,” siger Christel Søgaard Kirkeby, projektleder og testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Har du gammelt legetøj af blød plast liggende derhjemme, bør du skille dig af med det.

Køb miljømærkede produkter

Køb produkter med miljømærker som Svanen eller Blomsten.

“Vær kritisk over for det, du køber. Hvis du vil være helt sikker på, at et produkt ikke indeholder ftalater, så hold dig til miljømærkede produkter, som der er stillet ekstra store krav til,” siger Christel Søgaard Kirkeby.

Vær opmærksom på indeklimaet

Tænk over indeklimaet, og sørg for, at der ofte bliver støvet af og luftet ud, da ftalater netop kan sætte sig i støv og partikler.

“Så ved at støve af og lufte ud er du med til at holde kemien i hjemmet nede,” forklarer Christel Søgaard Kirkeby.

Brug appen Tjek Kemien

Til at finde ud af, om et produkt indeholder visse ftalater, kan du bruge den gratis app Tjek Kemien, som Miljøstyrelsen har lavet i samarbejde med blandt andet Forbrugerrådet Tænk Kemi. Du skanner blot stregkoden på produktet, og derefter sendes der så en forespørgsel afsted til producenten om, hvorvidt der er en række skadelige kemikalier i det.

Det siger virksomhederne til, at der er fundet ftalater i deres produkter

Hos Jem & Fix kalder salgs- og indkøbschef Peter Nyboe det i en mail til Forbrugerrådet Tænk for “yderst beklageligt”, at der er fundet for høje værdier af ftalater i en toiletslange og en bold:

“(Det) ... beror på en fejl, som selvfølgelig aldrig må ske. Vi tager problemet meget alvorligt og har naturligvis straks henvendt os til vores leverandør,” skriver han og forklarer videre, at Jem & Fix’ leverandører er forpligtede til at sikre, at grænseværdierne for ftalater overholdes. Fundet af ftalaterne giver derfor anledning til selvransagelse. 

“På baggrund af jeres henvendelse vil vi (...) gennemgå vores nuværende interne procedurer.”

Jem & Fix har efter henvendelsen fra Forbrugerrådet Tænk fjernet de to produkter fra hylderne og desuden foretaget en tilbagekaldelse af dem, der allerede er solgt.

Chao Chao har også reageret på Forbrugerrådet Tænks henvendelse ved at stoppe salget af den bademåtte, der indeholder forbudte ftalater.

Harald Nyborg oplyser, at Mud Away og Isolationstape er sat på markedet for længe siden og dermed gerne må indeholde DEHP. Begge produkter er på vej ud af sortimentet.

Sampartners producent oplyser, at de i den testede måtte anvender DINP, som er lovlig.

Neoperl oplyser, at de anvendte ftalater i den testede slange er tilladte.

Jumbo Kids, Carl Ras og Bauhaus – der alle har solgt produkter med indhold af problematiske ftalater – er ikke vendt tilbage på Forbrugerrådet Tænks henvendelse.