Købte dansk mode, men modtog billigt skrammel

”Jeg køber normalt ikke tøj på nettet, men lige den her kjole så bare så sød ud, at den måtte jeg eje. Den så vid og luftig ud og var i 100 procent bomuld – og så var den fra en dansk butik,” fortæller Birgit Jordt Adsersen fra Farum.

Kjolen, hun købte, var på tilbud, fordi butikken ved navn Larsen Mode København holdt ophørsudsalg. Det var i hvert fald, hvad der stod i den annonce, hun så på Facebook. Men da kjolen kom knap tre uger senere, kunne Birgit Jordt Adsersen se, at pakken var sendt fra Kina. Kjolen var ikke i nærheden af den forventede kvalitet. Den var hverken vid eller lavet af bomuld, men i et stift materiale og uden nogen som helst mærker om materialet eller med vaskeanvisninger, og Birgit Jordt Adsersen indså, at hun var blevet snydt.

”Hvis jeg havde set en annonce fra Temu, så ville jeg vide, at det var noget billigt skrammel. Det er jeg blevet advaret mod, og jeg ved, at det tager 100 år og en madpakke at modtage varen, og at produktet kan være farligt og dårligt. Men det her er lusket, for jeg forventer jo ikke det samme fra en virksomhed med et dansk navn,” fortæller Birgit Jordt Adsersen.

Larsens, Jensens og Madsens webshops

Hjemmesiden, som Birgit Jordt Adsersen købte kjolen på, findes ikke længere. Til gengæld dukker nye webshops med lignende navne konstant op – Larsen Odense, Jensen Mode, Madsen Mode og Olsen Mode København. Tilsyneladende eksisterer hjemmesiderne, indtil de bliver anmeldt eller har fået nok dårlige anmeldelser på Trustpilot, hvorefter de bliver slettet og erstattet med en ny, der ligner dem på en prik.

Og selvom Birgit Jordt Adsersen og andre kunder modtager et produkt, er der stadig tale om fusk, fortæller Ulla Malling, der er projektchef i En tryg digital hverdag i Forbrugerrådet Tænk, og uddyber:

”Svindlerne spiller helt bevidst på kundernes følelser og lyver fx om, at der er tale om et ophørsudsalg hos en butik, hvor ejeren går på pension efter mange års virksomhed. Det får dig til at tro, at du kan gøre et godt køb og samtidig hjælpe den søde butiksejer af med hendes varelager, og så er alle glade. Men det hele er løgn.”

embed_birgit_jordt_adsersen

Birgit Jordt Adsersen

Birgit Jordt Adsersen kontaktede kundeservice via den mailadresse, hun fandt på hjemmesiden. De svar, hun fik tilbage, gav dog ikke ret meget mening, var på en blanding af dansk og engelsk og så ud til at være computergenererede. Hun følte sig holdt for nar og vil nu advare andre om at begå den samme fejltagelse.

”Jeg blev så indigneret over, at man fupper folk på den her måde. Tænk, hvis man næsten ingen penge har, og man sparer sammen til den her lækre bomuldskjole, og så får man sådan noget lort tilsendt. Det er ikke okay,” siger Birgit Jordt Adsersen.

Klik ikke på Facebook-annoncer

Ud over at modtage en vare i en dårlig kvalitet kan du også risikere, at svindlerne bruger metoden til at indsamle dine kortoplysninger, som de potentielt kan bruge senere i andre svindelnumre. 

Derfor bliver du nødt til at være meget varsom, når du handler på nettet – ikke mindst, når du ser annoncer på Facebook og Instagram, siger Ulla Malling. Her ser hun nemlig rigtig mange eksempler på fupreklamer som den, Birgit Jordt Adsersen klikkede på.

”Det er let at blive forført af en reklame for en kjole eller et par nye gummistøvler, når du scroller på sociale medier. Men hvis du får annoncen præsenteret på fx Facebook, så lad være med at klikke på den. Søg i stedet efter butikken via Google, og se, hvad der kommer frem. Facebook-annoncen er designet til at få dig til at klikke ’køb’ med det samme – så du bliver nødt til selv at standse op, så du har tid til at undersøge, om den er god nok. Det er en god idé at lægge nogle forhindringer for dig selv, så tingene ikke går så stærkt,” siger Ulla Malling.

Hvis du opdager, at der er tale om svindel, kan du anmelde hjemmesiden – enten til politiet eller til den platform, hvor annoncen figurerer.

”Det er ikke sikkert, hverken politiet eller Facebook kan gøre noget ved det, men om ikke andet vil det give dem et bedre indblik i problemets omfang. Der er også noget solidarisk i at gøre, hvad man kan, for at andre ikke bliver snydt,” siger Ulla Malling.