Har du disse pengesedler liggende? De er snart værdiløse
Fra 31. maj mister flere pengesedler deres værdi – tjek dine kontanter nu, så du ikke brænder inde med dem.
Har du 1.000-kronesedler og ældre pengesedler liggende? Så er det nu, du skal indlevere dem i et af Nationalbankens tre indleveringssteder – efter den 31. maj 2026 er de nemlig værdiløse.
Disse pengesedler bliver værdiløse
Alle pengesedler udstedt i 1944, 1952, 1972 og 1997 mister værdien den 31. maj 2026. Det samme gælder for 1000-kronesedlen fra 2009-serien.
Særligt serien af pengesedler fra 1997 minder i farve og størrelse om de nyeste sedler, så vær opmærksom på, at der fx ikke gemmer sig en Niels Bohr (som figurerer på de snart-værdiløse 500-kronersedler) blandt nogle af de nyeste 500 sedler med Dronning Alexandrines Bro på.
Hvad skal du gøre med dine gamle kontanter?
Du kan senest den 31. maj 2026 indløse sedlerne i et af Nationalbankens indleveringssteder i Aarhus, Odense eller København.
Se indleveringssteder herHvorfor mister pengesedlerne deres værdi?
Indtil maj 2025 kunne du faktisk bruge alle pengesedler, som er udstedt fra 1945 og frem til i dag, men det har skabt en række problemer, oplyser Nationalbanken.
Fx lever de ældre sedler ikke op til nutidens standarder for sikkerhed, hvilket gør dem mere sårbare over for forfalskning. Så selv om en masse pengesedler bliver værdiløse, er målet ikke at udfase kontanter, men at fremtidssikre dem, skriver Nationalbanken.
Guide: Opsparing, obligationer eller aktier – hvad er det rigtige for dig?
Skal du bruge pengene om et år eller om fem? Det afgør, hvor meget risiko du bør løbe med din opsparing. Her er cheføkonomens anbefalinger.
Dom mod Jyske Bank er et nederlag for forbrugerne
Rettens konklusion i sag mellem Forbrugerombudsmanden og Jyske Bank er et nederlag for forbrugerne. Dommen er et udtryk for en skæv balance mellem banker og bankkunder, der ikke er sikret mod negative renter, mener cheføkonom.
Kim og May-Britt har optimeret opsparingen: Uvildig rådgivning fjernede den sidste tvivl
Medlemmer af Forbrugerrådet Tænk får 25 procent rabat hos UvildigRaad, der rådgav Kim og May-Britt om deres investeringer.