Huskøb Sådan læser du tilstandsrapporten
Hus eller sommerhus – en tilstandsrapport giver overblik over boligens stand. Men hvad betyder vurderingerne, og hvad gør du, hvis der er fejl i rapporten?

Køber du sommerhus eller villa, skal du vide, hvilken stand din nye bolig er i, ellers risikerer du pludselig ubehagelige overraskelser, som kræver dyre reparationer.
En tilstandsrapport fortæller dig om netop det: Bygningens tilstand
Tilstandsrapporten er en bygningssagkyndigs vurdering af tilstanden og de synlige skader på en bolig. Der kan gemme sig flere skader, som ikke er synlige for den bygningssagkyndige, så du kan ikke regne med, at tilstandsrapporten fortæller dig alt. Den vil dog kunne give dig et overordnet indtryk af eventuelle skader og opmærksomhedspunkter, der er på din – måske – kommende bolig.
Ejerlejligheder sælges normalt uden, at der bliver lavet en tilstandsrapport.
Vær opmærksom på, at tilstandsrapporten kun indeholder en beskrivelse af forhold, som afviger fra tilstanden på tilsvarende boliger af samme type og alder. Med andre ord anses det ikke for en skade, hvis problemet, fx en vis mængde fugt i en kælder, er almindeligt i tilsvarende huse.
Brug den viden, du får i tilstandsrapporten, til at vurdere, om du ønsker at købe boligen - og til at forhandle om prisen.
Hvem laver tilstandsrapporten?
Det er normalt sælger, der bestiller og betaler for tilstandsrapporten.
En sådan vurdering af dit hus eller sommerhus’ stand er ikke lovpligtig, men uden den kan der ikke tegnes en ejerskifteforsikring.
Og uden en ejerskifteforsikring, kan sælger ikke gøre brug af den såkaldte ”huseftersynsordning” og dermed fritages for ansvar for fysiske fejl og mangler på boligen i 10 år.
Sådan bruger du tilstandsrapporten
Skaderne på boligen bliver i tilstandsrapporten vurderet ud fra denne skala:
- Kritiske skader (rød)
- Alvorlige skader (gul)
- Mindre alvorlige skader (grå)
- Mulige skader
Skadernes alvor vurderes ud fra, hvor meget det haster at få dem rettet op, og om det overhovedet er nødvendigt.
Log ind eller bliv medlem
Få adgang til alle test på taenk.dk, det månedlige medlemsmagasin, juridisk rådgivning og meget mere.

Det skal du vide om realkreditlån i en tid med højere renter
De stigende og skiftende renter betyder, at vores syn på, hvad der er sikre boliglån, skal tages op til revurdering.

Sådan kan banken skrue på prisen på dit realkreditlån
Renten udgør ikke hele prisen på dit realkreditlån. Se, hvilke gebyrer og tillæg kan have indflydelse på, hvad du skal betale for dit boliglån.

Forstå de nye boligskatteregler med 5 eksempler
Nye boligskatteregler er på vej. Bliv klogere på, hvad det kommer til at betyde for dig som boligejer med fem konkrete eksempler.