Forbrugerrådet Tænk beklager fejlagtigt udsendte mails
En mail om produkter, som dumper i test, blev ved en fejl sendt ud til en gruppe forbrugere, som ikke har bedt om at modtage sådanne mails. Forbrugerrådet Tænk beklager fejlen og skærper procedurerne, så det ikke kan ske fremadrettet.
Tirsdag 26. oktober modtog mange forbrugere en mail fra Forbrugerrådet Tænk. Den handlede om de produkter, som i løbet af året er dumpet, når de er blevet testet – enten på grund af dårlig holdbarhed, uønsket kemi eller sikkerhedsfejl.
Ved en fejl blev denne mail dog også sendt til en gruppe forbrugere, som har bedt om ikke at modtage mails fra Forbrugerrådet Tænk. Desuden er mailen sendt til nogle forbrugere, hvis mail havde været opbevaret for længe i systemet i henhold til vores egne retningslinjer og derfor burde have været slettet.
”Der er sket en meget beklagelig fejl, hvor vi har udsendt mails til forbrugere, som har bedt om ikke at modtage kommunikation fra os. Det er jeg rigtig ked af. Vi skærper nu vores procedurer for at sikre os, at sådan en fejl ikke kan gentage sig i fremtiden,” siger Esben Geist, kommunikationschef i Forbrugerrådet Tænk.
Forbrugerrådet Tænk vil nu gennemgå medlemssystemet og sikre sig, at den slags fejl ikke kan opstå i fremtiden.
Har du spørgsmål til Forbrugerrådet Tænk om sagen, kan du kontakte os på tlf. 77 41 77 41 eller kommunikationschef Esben Geist på egg@fbr.dk
Svindlere udnytter i stigende grad danskernes sundhedsbekymringer
Svindlere udnytter i stigende grad danskernes bekymringer for deres helbred ved at lokke med falske sundhedstjek eller lovende kosttilskud. Det får nu Forbrugerrådet Tænk til at udsende en advarsel, mens en ny kampagne fra TrygFonden, Styrelsen for Samfundssikkerhed og Forbrugerrådet Tænk vil opfordre danskerne til at hjælpe hinanden med at gennemskue svindlen.
Danskerne er i gennemsnit kunde i deres bank i 20 år
Danske forbrugere er meget loyale overfor deres bank, viser ny rapport fra Forbrugerrådet Tænk. Mens 41 procent af alle voksne danskere aldrig har skiftet bank, er hver tredje kunde i deres bank, fordi deres forældre var det. Det får Forbrugerrådet Tænk til at advare om manglende mobilitet og konkurrence på bankmarkedet.
Danske supermarkeder er europamestre i miljømærkede produkter
Danmark er det land, hvor det er nemmest at finde de gode valg som miljøbevidst forbruger – det viser en ny mystery shopping-undersøgelse af miljømærkernes udbredelse på udvalgte produktområder i 13 europæiske lande. Den slår samtidig fast, at det ikke er dyrere at købe de miljømærkede produkter.