Titel
App: Undgå madspild med For Resten-appen

Hent For Resten-appen i App Store eller Google play
For Resten-appen er udviklet af Forbrugerrådet Tænk i samarbejde med Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer med støtte fra Miljøstyrelsens "Puljen til Mindre Madspild 2016".
Undgå at maden ender i skraldespanden
Madspild koster dyrt. Det koster nemlig både for miljøet og din pengepung, når vi har spildt energi, vand, sprøjtemidler, penge og andre ressourcer på at producere mad, som ingen spiser.
Maden behøver dog ikke ende i skraldespanden. Forbrugerrådet Tænks For Resten-app gør det nemmere for dig at finde ud af, om du stadig kan bruge maden.
For Resten-appen giver dig også tips til at få brugt alle dine råvarer og rester efter måltider. På den måde kan du spare penge, tid og besvær i hverdagen.
Opbevar maden rigtigt
Mad ryger ofte i skraldespanden, selv om du sagtens kan spise det.
For Resten-appen giver dig en oversigt over en masse råvarer lige fra sild til gulerødder, og under hver enkelt produkt får du at vide, hvordan du kan se, om du stadig kan spise maden.
Mad holder sig i kortere tid, hvis det ikke bliver opbevaret rigtigt. Derfor får du også tips til, hvordan du bedst opbevarer maden, og hvor længe kan maden kan holde sig.
Madrester kan blive til lækker mad
For Resten appen hjælper dig også, så du kan give madrester nyt liv i spændende retter.
Appen indeholder nemlig opskrifter, og du kan søge på din madrest og finde den ret, du kan lave af maden.