Hvordan finder jeg den mest energibesparende LED-pære?
SPØRGSMÅL FRA ET MEDLEM | At vælge den mest energibesparende LED-pære er en jungle. Jeg har ikke forstået, hvordan en på 60 watt kan have A++, og en på 40 watt har F. Og jeg har set to ens pærer med samme lumen og samme watt, men den ene er A+, og den anden er F. Hvordan kan det være?
– Erik Blohm, Engesvang
SVAR | Jeg kan godt forstå, du er forvirret. Der er meget, der har ændret sig på elpæremarkedet. Når der står 60 eller 40 watt på pærerne, så er det faktisk ikke en betegnelse for deres elforbrug længere, men kun en hjælp for forbrugere, der ikke har vænnet sig til betegnelsen lumen endnu.
40 og 60 watt skal altså give dig en indikation af, hvor meget lys pæren giver sammenlignet med en gammeldags glødepære. En gammeldags glødepære på 40 watt svarer til en LED-pære, der lyser med omkring 470 lumen og bruger ca. 3-5 watt. Og 60 watt svarer til omkring 800 lumen og bruger omkring 7-10 watt. Begge dele bruger dermed væsentlig mindre strøm, end glødepærerne med samme lysstyrke gjorde.
Lige nu er vi i en overgangsperiode mellem en gammel og en ny energimærkning. Den nye skala går fra A til G, hvor A indikerer det laveste energiforbrug og G det højeste og dermed er den dårligste mærkning. Derfor har butikkerne stadig elpærer, der er klassificeret under det gamle mærke, og samtidig sælges de nye elpærer, der skal have den nye energimærkning.
Det er formentlig det, du er stødt på med en pære, der svarer til 60 watt og har fået A++, og en på 40 watt, der har fået F. Den med A++ har den gamle energimærkning, og den, der har fået F, har den nye mærkning.
– Thorben Bayer, projektleder

Naturgas: Sådan sparer du på gassen
Prisen på naturgas har svinget steget meget i de seneste år. Få hjælp til at finde den billigste leverandør og forhindre, at gasregningen stikker af.

Vandrensere er ikke nødvendige
Flere forhandlere af vandrensere til forbrugere lover at fjerne en lang række stoffer fra drikkevandet. Vandrensere er i bedste fald unødvendige, og i værste fald kan de gå ud over kvaliteten af drikkevandet.

Flere klager over elselskabet
Nogle elselskaber bruger grove metoder for at skrabe kunder til sig. Hos Forbrugerombudsmanden er antallet af forbrugerklager over elselskaber steget markant.