Markant fald i danskernes tilfredshed med den kollektive transport
Danskernes tilfredshed med den kollektive transport falder i hele landet, og det skyldes særligt høje priser og for få afgange. Det viser ny, stor befolkningsundersøgelse af Passagerpulsen i Forbrugerrådet Tænk. Syv ud af ti danskere svarer samtidig, at de gerne vil bruge kollektiv transport oftere, hvis der sker forbedringer.
For andet år i træk er passagerernes tilfredshed med den kollektive transport faldet efter flere foregående år, hvor den ellers har været langsomt stigende. Det viser en ny befolkningsundersøgelse blandt 3600 danskere foretaget af Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk.
På landsplan er tilfredsheden faldet fra 46 procent i 2022 til 40 procent af danskerne, som i 2023 er tilfredse med landets kollektive transport. Det er det laveste tilfredshedsniveau målt siden Passagerpulsen startede sine årlige befolkningsundersøgelser i 2016.
Blandt årsagerne nævner respondenterne særligt for høje priser, for få afgange samt afgangstider, der ikke passer til deres behov.
De seneste år har den kollektive transport båret præg af stigende priser, lukning af busruter og færre afgange, og ifølge Anja Philip, formand i Forbrugerrådet Tænk, er det blandt forklaringerne på den faldende tilfredshed blandt passagererne.
”Den kollektive transport er udfordret på en række områder, ikke mindst i landdistrikterne og de mindre byer, hvor faldende billetindtægter har ført til færre afgange på busruter og tilmed lukning af ruter flere steder. Det kan desværre ikke undgå at påvirke danskernes tilfredshed. Heldigvis viser undersøgelsen også, at vi kan stoppe tilbagegangen og skabe fremgang, hvis vi lytter til passagerernes ønsker til forbedringer, når vi skal indrette og udvikle den kollektive transport, ” siger Anja Philip.
Ifølge undersøgelsen forventer en lille overvægt af danskerne at benytte kollektiv transport mere om et år, end de gør i dag, og syv ud af ti vil gerne bruge kollektiv transport oftere, hvis der sker nogle helt konkrete forbedringer.
Jo mindre by, desto lavere tilfredshed
Tilfredsheden er generelt lavere blandt indbyggere i mindre byer. Hvor 60 procent af indbyggere i byer med mindst 100.000 indbyggere er tilfredse med den lokale kollektive transport, gælder det kun 16 procent af indbyggere i landdistrikter og landsbyer under 1000 indbyggere.
Ydermere viser befolkningsundersøgelsen, at den kollektive transport kun opfylder 7 procent af indbyggernes behov i landsbyer og landdistrikter, mens den opfylder 45 procent af indbyggernes behov i de største byer.
”Vi står overfor en vigtig opgave med at få vendt udviklingen i passagertilfredsheden. Den kollektive transport er præget af en negativ spiral, hvor færre passagerer giver dårligere økonomi, som fx betyder lukning af ruter, hvilket igen betyder færre passagerer. Det gør sig ikke mindst gældende i landdistrikterne, hvor vores undersøgelse viser, at passagererne i stadig mindre grad oplever, at kollektiv transport kan opfylde deres behov ” siger Anja Philip, der håber, at undersøgelsen om passagerernes ønsker, behov og oplevelser vil blive brugt af alle interessenter på transportområdet den kommende tid, hvor sporene for alvor skal lægges for fremtidens mobilitet i Danmark.
Anbefalinger: Fokus på pris, tid og pålidelighed
Den kollektive transport rummer store potentialer for både den grønne omstilling og den nationale sammenhængskraft. Men befolkningsundersøgelsen peger altså på en række barrierer for at passagertilfredsheden kan stige, og den kollektive transports potentiale dermed kan indfries. Det gælder særligt pris, fleksibilitet, rejsetid og pålidelighed.
Passagerpulsen anbefaler derfor, at man i udviklingen af den kollektive transport prioriterer konkurrencedygtige priser, fx gennem billige periodekort og lavere priser på længere rejser, hvor bilen er i størst konkurrence. Dertil skal rejsetid, frekvens og pålidelig prioriteres, selvom det fx kan betyde færre stop.
Undersøgelsen understreger desuden, at udfordringerne er størst i landdistrikterne, og her bør man ifølge Passagerpulsen fokusere på at skabe et hovednet af hurtige buslinjer suppleret med god adgang til øvrige tilbud såsom Flextrafik, Plustur og samkørsel.
Endeligt bør man understøtte de unges brug af kollektiv transport gennem bl.a. flere ungerabatter og fleksible billetløsninger og afgange der passer til de unges uddannelser, jobs og aktiviteter.
Forbrugerrådet Tænk klager over Meta for manglende kundeservice
Forbrugerrådet Tænk har indgivet to klager mod Meta for mangelfuld kundesupport på Facebook og Instagram. Klagerne sker på baggrund af henvendelser fra forbrugere, der oplever problemer med at få fat på fx Facebook, hvis deres profil er blevet hacket eller konto deaktiveret.
Techgiganter skal kompensere forbrugere ved svindel
Nyt forbrugerpolitisk udspil af Forbrugerrådet Tænk med 20 nye forslag skal tæmme techgiganterne og styrke forbrugerne på digitale platforme. Organisationen vil blandt andet tackle digital svindel ved at gøre techgiganterne økonomisk ansvarlige.
Forbrugerrådet Tænk anmelder populære spil for at manipulere spillerne med virtuel valuta
17 af de mest populære spil, herunder Fortnite, Minecraft og Pokémon Go, er anmeldt for bl.a. at sløre prisen på køb i spillet ved at opgive pris i virtuelle valutaer og gøre det svært at regne ud, hvad den faktiske pris er i kroner og øre. Det er i strid med markedsføringsloven, og derfor anmelder Forbrugerrådet Tænk spilvirksomhederne til myndighederne.