Plejeprodukter til ’sensitiv hud’ kan indeholde allergifremkaldende stoffer
Plejeprodukter markedsføres som ’sensitive’, selvom de indeholder stoffer, der kan give allergi. Og det er ikke vildledende, fastslår Miljøstyrelsen.
Emballage til plejeprodukter kan være prydet med udtryk som ‘sensitiv’, ‘til sensitiv hud’ og ‘særlig mild til det fine område omkring øjnene’.
Det signalerer, at producenten mener, at produktet er særlig velegnet, hvis du har sensitiv hud.
Men er parfume og andre allergifremkaldende stoffer i orden at bruge, når disse betegnelser bruges på plejeprodukter? Ja, det er det ifølge en ny vurdering fra Miljøstyrelsen.
Vurderingen har været flere år undervejs, siden Forbrugerrådet Tænk Kemi i 2017 anmeldte 41 plejeprodukter for vildledende markedsføring til Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion.
Afgørelse: Allergifremkaldende stoffer kan være i sensitive produkter
Afgørelsen er i modstrid med en tidligere afgørelse fra styrelsen fra 2017, hvor Forbrugerrådet Tænk Kemi anmeldte en creme fra Nivea for på tilsvarende vis at vildlede forbrugerne.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vurderede dengang, at der var tale om vildledende markedsføring. Virksomheden Beiersdorf, der står bag Nivea-brandet, fik dengang forbud mod at bruge ordene ‘sensitiv’ og ‘mild’ på produktet, der indeholdt 5 allergifremkaldende parfumestoffer.
Forbuddet fik ikke Beiersdorf til at trække Nivea-cremen tilbage. I stedet indledte virksomheden en længere dialog med Miljøstyrelsen, som aldrig håndhævede forbuddet. Nu er styrelsen vendt på en tallerken og har efter flere års ventetid konkluderet det modsatte i sagen om de 41 anmeldte produkter.
Styrelsen mener ikke længere, at de kan konkludere at anprisningen er vildledende. ”Sensitive” produkter med allergifremkaldende stoffer må derfor fortsat stå på butikkernes hylder.
“Det har været en lang og omfattende proces for at kunne træffe en afgørelse, vi kan stå på mål for juridisk. Efter grundig gennemgang af sagerne, holdt op imod de fælleseuropæiske regler for anprisning og de fælleseuropæiske krav om sikring af et frit indre marked, kan styrelsen ikke med juridisk sikkerhed konkludere, at anprisninger som ‘sensitive’ eller ‘sensitiv hud’ er vildledende.” Kim Holm Boesen Fungerende kontorchef i Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion
Det siger virksomhederne
-
“Vi mener, at der er brug for anprisningen ‘sensitive’, fordi disse produkter henvender sig til en anden målgruppe end allergikere, nemlig til de forbrugere, der har sensitiv hud. Allergi og sensitiv hud er ikke det samme. Når du er sensitiv, reagerer du med rødme og blusser op ved varme, kulde, alkohol med mere, men du kan godt tåle parfume. Der er et behov fra kunder, der efterspørger de her produkter og ikke blot vil have valget mellem parfumefri eller ingenting.”
Helle Fabiansen, administrerende direktør
-
“Kemikalieinspektionens afgørelse kommer som et chok for branchen, fordi den både strider imod sund fornuft og en lang række tidligere udmeldinger fra myndigheden. Det er VKH’s klare overbevisning, at myndighederne ikke varetager forbrugernes interesser med den konkrete afgørelse. Vi kan simpelthen ikke begribe, hvordan Kemikalieinspektionen på den ene side anerkender, at der i nogle tilfælde er risiko for, at forbrugerne vildledes, og samtidig har besluttet at afstå fra at udstede endelige indskærpelser i sagerne. Vi frygter, at afgørelsen vil føre til flere tilfælde af hudallergi, fordi forbrugerne fejlagtigt tror, at produkter med anprisningen ‘sensitive’ er fri for parfumestoffer. Der er et stort behov for at udbrede budskabet om, at hudallergi kan forebygges ved at undgå kontakt med allergifremkaldende indholdsstoffer. Dette behov bliver imidlertid fuldstændig ignoreret med Kemikalieinspektionens afgørelse.”
Henrik Karup Jørgensen, formand
-
“Det er vores opfattelse, at Miljøstyrelsen har ændret holdning efter pres fra dele af industrien, som ønsker at bruge ordet ‘ sensitiv’, samtidig med at de tilsætter allergifremkaldende stoffer til produkterne. Det er ikke vores opfattelse, at den gennemsnitlige forbruger kan gennemskue, at der er allergifremkaldende stoffer i produkter med betegnelsen ‘sensitive’. Dette har vi også fået bekræftet i en analyse, hvor vi har spurgt 1.000 kunder. Vi vil selv stille krav til vores leverandører og er nu ved at undersøge, om vi har produkter, som kan virke vildledende i forhold til anprisningen ‘sensitiv’ i vores sortiment.”
Malene Teller Blume, kvalitetschef
Nyt markedstjek finder allergifremkaldende stoffer
Forbrugerrådet Tænk Kemi har i 2020 igen tjekket anprisninger og indholdsstoffer i plejeprodukter. Produkterne er fra supermarkeder og andre butikker.
Dette tjek viser, at der fortsat findes en række produkter, der anpriser sig som ‘sensitive’, men samtidig indeholder konservering, planteekstrakter eller parfumestoffer, der kan give allergi.
Det gælder for eksempel de særligt allergifremkaldende deklarationspligtige parfumestoffer. Det kan også være konserveringsmidler, der er klassificeret i EU som allergifremkaldende.
10 af de ‘sensitive’ produkter, der er fundet i butikkerne i 2020, blev anmeldt til Miljøstyrelsen for vildledende markedsføring i 2017.
Derudover blev der også fundet en række nye produkter med anprisninger, som Forbrugerrådet Tænk Kemi vurderer er vildledende.
Der er tale om et eller flere produkter fra mærker som:
- Gillette
- L’Oreal
- Nivea
- La Roche-Posay
- Rexona
- Cien
- Palmolive
- Biocura
Hvad siger forbrugerne?
1.100 forbrugere er blevet spurgt om, hvad de forventer af et produkt, der markedsføres som ‘sensitive’ eller ‘til sensitiv hud’.
- 9 ud af 10 respondenter har lagt mærke til, at nogle plejeprodukter markedsføres med anprisningen ‘sensitive’ eller ‘til sensitiv hud’.
- 3 ud af 5 forventer, at produkter med den anprisning er uden allergifremkaldende stoffer.
- 3 ud af 4 af respondenterne forventer, at de er udviklet til hud, der let bliver irriteret.
- 4 ud af 5 respondenter synes i ringe grad eller slet ikke, at det er i orden, at plejeprodukter med anprisningen ‘sensitive’ eller ‘til sensitiv hud’ indeholder stoffer, der kan give allergi.
Forbrugerrådet Tænk Kemi: Afgørelse er overraskende og mærkelig
“Vi mener ikke, at du som forbruger skal komme hjem med kendte allergifremkaldende stoffer i dine indkøb, hvis du har valgt et produkt, der direkte skriver, at det er til sensitiv hud (…) Vi vidste godt, at der var et massivt pres fra nogle producenters side. Men det er overraskende, at Miljøstyrelsens afgørelse er helt i modstrid med den, de kom med første gang i Nivea-sagen. Og det bliver ikke mindre mærkeligt af, at styrelsen også i den seneste afgørelse anerkender, at der vil være forbrugere, der vil kunne blive vildledt af denne anprisning.”
Stine Müller, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi
Tre gode råd: Undgå at blive vildledt af sensitive anprisninger
- Tjek med appen Kemiluppen. Appen giver svar på, om der er allergifremkaldende ingredienser i kosmetik og personlige plejeprodukter.
- Gå efter allergimærker. Den Blå Krans og Allergy Certified garanterer, at du undgår en lang række allergifremkaldende stoffer.
- Gå efter anprisninger som ’uden parfume’, ’parfumefri’ eller ’fri for parfume’. Produkter med disse anprisninger må ifølge Miljøstyrelsen ikke indeholde parfumestoffer.
Færre danskere udvikler allergi for det problematiske stof MI
EU har gennem årene indført strengere krav til det stærkt allergifremkaldende stof i kosmetik og pleje, og det har medført et markant fald i tilfælde af MI-allergi.
Parfume: Sådan minimerer du din risiko for parfumeallergi
Parfumestoffer kan være allergifremkaldende. Har du først fået parfumeallergi, varer den hele livet. Få hjælp til at mindske risikoen.
Her kan du anmelde uønskede effekter fra produkter
Udslæt, vejrtrækningsproblemer og andet kan du risikere at opleve, når du bruger almindelige hverdagsprodukter. Se, hvordan du indberetter uønskede effekter.