Streaming i udlandet: Tag film og serier med dig
Du kan tage streamingtjenester som Netflix, HBO Max, Viaplay med på ferien i EU - med dansk indhold og danske undertekster. Rejser du uden for EU gælder der dog andre regler.

Streamer du indhold på din streamingtjeneste, mens du er på ferie i Spanien, er indholdet alligevel tilgængeligt på dansk. Så længe du rejser inden for EU, kan du nemlig tage dit streaming-abonnement med.
Du beholder også den danske tale på børneprogrammerne og danske tekster på din serie tager du med dig, når du åbner for din streamingtjeneste i udlandet. Det er altså helt som den danske udgave, du kender fra Danmark.
Tag dit danske abonnement med på rejser i EU
Rejser du inden for EU/EØS i en kort periode, har du samme adgang til indholdet på din streamingtjeneste, som du har i Danmark.
I 2018 trådte en ny lov nemlig i kraft om portabilitet af digitale tjenester i hele EU, som siger, at europæere, der rejser inden for EU, vil ikke længere være afskåret fra onlinetjenester såsom film, sportsudsendelser, musik, e-bøger eller spil, som de har betalt for i deres hjemland
HBO Max, Netflix, Viaplay, Disney+, Spotify og Mofibo er derfor nogle af de betalings-streamingtjenester, du kan tage med dig i dansk udgave, når du rejser inden for EU.
DR kræver, når du er i udlandet, at du bekræfter at du har fast bopæl i Danmark ved at logge ind med MitID
Tv2 kan du se via TV2 Play
Streaming uden for EU
Rejser du uden for EU, gælder reglerne om portabilitet ikke. Det er forskelligt, hvordan tjenesterne giver dig adgang uden for EU.
HBO Max, Netflix og Disney+ giver dig adgang til den udgave og det indhold de har i det land du opholder dig i, såfrem deres tjeneste er tilgængelig. For eksempel kan du se deres amerikanske udgave, hvis du opholder dig i USA.
Du kan ikke se Tv2 uden for EU/EØS
Filmstriben, bibliotekernes gratis-tjeneste, er også begrænset til visninger i Danmark.
Du kan finde de enkelte streamingtjenesters retningslinjer på deres hjemmesider.
DR har visse undtagelser
DR TV’s indhold er finansieret af licensen. Derfor kan DR stadig begrænse adgangen, så den kun omfatter danske licensbetalere.
Nytårstalen, valg-aftener og andet populært indhold fra DR er dog ofte tilgængeligt fra udlandet, ligesom nogle serier og udsendelser er det.

Tv-pakker: Find den bedste pakke i 4 trin
Du kan se tv via tv-pakker og streaming-abonnementer. Men det er svært at overskue priser og antallet af kanaler. Få hjælp til at vælge rigtigt.

Så meget påvirker dit internetforbrug klimaet
Vores brug af internettet kræver stadig mere energi, og beregninger viser, at det allerede nu udleder mere CO2 end den kommercielle flytrafik.

Danmark har de højeste priser på streaming
Internationale streamingtjenester koster danske seere meget mere end forbrugere i andre lande – til trods for en mindre mængde indhold, viser vores prissammenligning. Og vi mener, at det er unfair konkurrence.