Har jeg brug for en tablet?
Kan en tablet erstatte din computer eller telefon. Har du overhovedet brug for én iPad? Vi hjælper dig med at afklare, om en tablet giver mening for dig.
En tablet er meget intuitiv at bruge, fordi den minder om en smartphone. Samtidig har den en skærmstørrelse der minder om en lille computer.
Tablet er derfor både til underholdning, arbejde og skolearbejde.
En tablet er dog bedre til nogle ting end andre. Inden du går ud og køber en ny tablet, får du her svar på de spørgsmål, du skal stille dig selv.
Forbrugerrådet Tænk tester løbende tablets. I vores tablet test kan du se hvordan de enkelte tablets klarer sig.
Tablet eller computer – hvad skal jeg vælge?
Processoren er "hjernen" i din tablet eller computer. Den er afgørende for, hvad din tablet kan.
De nyeste tablets har en meget kraftig processor, som sagtens kan konkurrere med en bærbar computer. Flere tablets kan også mulighed for at udvide hukommelsen med micro SD kort, så de kan rumme store dokumenter.
De fleste skrive- og regneprogrammer vi kender fra computeren kommer i en version til tablets og de fungerer rigtig godt.
Tablet savner tastatur
Interaktionen på en tablet er anderledes end på en computer, og det er ikke nemt at skrive lange tekster hvis du skal skrive på et skærmtastatur.
Du kan købe keyboard, mus og pen til de nyeste modeller, som gør dem nemmere at skrive og arbejde på. Ekstraudstyret kan dog godt gøre den samlede pris for din tablet bliver højere.
Windows tablet er dem, som er mest udviklet til at erstatte en pc.
Det bruger de fleste deres tablet til
I en brugepanel undersøgelse i 2020 spurgte vi 800 tablet-ejere hvad de bruger deres tablet til. Og de færreste bruger dem til at skrive på. I et spørgeskema hvor man kunne give mere end et svar, svarede de således
- 86 procent: går på nettet eller læser mail
- 26 Procent: spiller spil
- 24 procent: ser film
- 17 procent: læser E-bøger
- 10 procent: skriver på tabletten
Er en tablet bedre end en smartphone?
En tablets er ikke udviklet til at være en telefon, som man ringer til og fra. Men en tablet har alle de øvrige funktioner.
De fleste apps fungerer både på tablet og smartphone. Det betyder, at apps du kan bruge til at ringe fra også virker på din tablet.
Størrelsen på skærmen er den største forskel mellem en tablet og en smartphone.
En tablet er bedre end en smartphone, hvis du skal se film, videoer og tv-serier, fordi skærmen er større. Synes du skriften er for lille på din smartphone, er det måske også lettere at læse og skrive beskeder på en tablet, hvor skærmen er større.
Er en mini-tablet lige så god som en almindelig tablet?
Størrelsen på din tablet har ingen betydning for hvor god den er. Størrelsen har mere betydning for, hvad du vil bruge din tablet til.
Minitablets er nemmere at have med i en stor frakkelomme, og de er nemme og diskrete at sidde med i toget, bussen eller flyet.
Men har du alligevel plads til en større tablet i rygsækken, er der ingen grund til at vælge en lille skærm.
Fordele |
Ulemper |
---|---|
|
|
Skal jeg vælge iPad, Android eller Windows tablet?
iPads, Android og Windows tablets er forskellige, fordi de bruger hver sit styresystem. Det betyder først og fremmest, at der forskel på hvilke apps, du kan downloade til din tablet.
Har du en smartphone, kan det være en fordel at vælge en tablet med samme styresystem. Det er lettere for dig at bruge et system, du allerede kender. Og du kan downloade de apps, du køber, til alle dine devices.
Dette bør du overveje før du vælger tablet
- Hvor god er skærmen på min tablet?
- Har jeg adgang til de apps, jeg gerne vil bruge?
- Er højtalerne gode?
- Hvor meget hukommelse har jeg brug for?
- Skal jeg vælge Wifi eller 4G / 5G?
Er skærmen god?
Størrelse er ikke det eneste, du skal tænke på, når du kigger på skærmen.
3 ting, du skal kigge efter:
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Smartwatches og løbeure: Kan lægen bruge urets sundhedsdata?
Smartwatches og løbeure samler flere og flere sundhedsdata, men kan lægen bruge disse data til noget – og hvordan bruger du dem?
Hvilken iPhone skal du vælge?
iPhone 16 er den nyeste udgave af Apples populære smartphone. Men du kan spare mange penge med en ældre iPhone. Se, hvilken iPhone du skal vælge.
Disse mobiltelefoner er Bedst i Test
Skal du have ny mobiltelefon, og vil du gerne have den bedste? Vi tester løbende mobiltelefoner og smartphones. Se, hvilke vi anbefaler lige nu.