Kan du overskue konsekvenserne af din DNA-test?
En DNA-test fra nettet er blevet et populært redskab til slægtsforskning. Du risikerer dog at gå på kompromis med både din egen og andres datasikkerhed, at få en falsk diagnose eller at afsløre familiehemmeligheder, du slet ikke var forberedt på.
Foretag et simpelt mundskrab med en vatpind, placér vatpinden i beholderen, og send den til et laboratorium i USA. Inden for nogle uger får du besked om dit genetiske ophav: Måske har du spanske aner? Eller en grandkusine i Grækenland? Måske leder du efter et bestemt familiemedlem, du har mistet kontakten med, og håber, at vedkommende også har foretaget et mundskrab, så DNA-databasen kan forene jer?
Der er masser af hyggelige drømmescenarier for, hvad der kan ske, hvis du benytter en DNA-test fra virksomheder som MyHeritage, 23andMe, Ancestry eller en lignende platform. Mange mennesker er nysgerrige på deres genetiske ophav, og med en DNA-test og et par klik på internettet bliver det endnu lettere at give sig i kast med slægtsforskningen.
Dystre scenarier
Men de nye muligheder åbner også døre til scenarier, hvor udfaldet er mere dystert. Den DNA-baserede slægtsforskning kan afsløre informationer om familiemedlemmer og det uden, at det er hensigten – eller måske endda overhovedet en tanke, der strejfer dig, når du vælger at sende dit mundskrab afsted med posten.
”Jeg tror, der er mange, der ender med at få informationer, de overhovedet ikke var forberedte på,” siger Anne-Marie Axø Gerdes, professor i klinisk genetik og overlæge på Rigshospitalet, og fortsætter:
”Du kan risikere at finde ud af, at din far slet ikke er din biologiske far, at din søn har været sæddonor, eller noget andet, som vender din identitet på hovedet og resulterer i et stort familiedrama, som du slet ikke havde forestillet dig at skulle håndtere.”
Og som virksomheden Ancestry skriver på sin hjemmeside: ”Når først opdagelser er gjort, kan vi ikke fortryde dem.”
DNA-test kan give falske diagnoser
På Rigshospitalet kommer Anne-Marie Axø Gerdes og hendes kolleger i direkte kontakt med folk, der har anvendt DNA-test fra private virksomheder – ikke fordi de finder ud af, at deres far slet ikke er deres far, men fordi man også kan bruge DNA-kittet til at få at vide, om man har arvelige sygdomme eller er ’rask anlægsbærer’ – altså symptomfri bærer af et sygdomsgen, man kan risikere at give videre til et kommende barn.
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Mobiltelefonen sluger børn og unges tid
Børn og unge bruger meget tid på mobilen, selvom mange faktisk ville ønske, at det var lettere at lægge den fra sig. Ligesom voksne bliver børn fastholdt af techvirksomhedernes designs, og bombarderet med indhold, der vækker stærke følelser.
Spam-SMS’er skal sorteres fra
Teleselskaberne introducerer et nyt spamfilter til at bekæmpe den stigende mængde svindel-SMS’er. Selvom tiltaget sigter mod at beskytte forbrugerne, vækker det bekymring for privatlivets fred, da nogle frygter, at deres beskeder kan blive overvåget. Det er der dog ingen grund til, mener eksperter.
