Hvilket tørretumbler mærke er det bedste?
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Disse tørretumbler-mærker er de bedste

Hvilken tørretumbler er bedst? AEG, Miele eller Bosch? Vi har samlet alle vores testresultater og spurgt ejerne. Se de bedste og mest holdbare mærker her.

Gitte Sørensen · Foto: iStock · 26. april 2023
disse tørretumblermærker er de bedste

Imagecredit: Getty Images

I vores test af tørretumblere kan du finde de bedste modeller, som er i handlen. Men blot fordi en enkelt model klarer sig godt i vores test, betyder det ikke, at alle andre tørretumblere af samme mærke også er gode. Vi har sammenholdt alle vores testresultater og har set på om der er nogle mærker, der er bedre end andre.

Vi kan heller ikke teste på laboratoriet, hvor godt tørretumblerne holder til at blive brugt over flere år. Derfor har vi spurgt medlemmerne af vores Brugerpanel om deres erfaring med tørretumbleren hjemme i privaten.

Stor gennemgang af testresultater

Vi har i 2023 analyseret på testresultaterne af over 570 tørretumblere, som vi har testet i perioden 2017- 2022. Undersøgelsen viser, at der er nogle mærker der generelt klarer sig bedre end andre, og at der kan være store udsving i hvordan tørretumblerne klarer sig fra model til model inden for samme mærke.

Undersøgelsen ser kun på kondenstørretumblere, med varmepumpe. Tørretumblernes energimærkning går fra A+ til A+++.

Samme mærke men store forskelle

Når vi ser på testresultaterne kan vi se, at der inde for samme tørretumbler-mærke kan være forskel på hvor god tørretumblerne er. Producenten producerer typisk både dyre og billige modeller inden for samme mærke. På samme måde kan vi se, at der både er gode og mindre gode modeller fra samme producent. Vores test viser, at pris og kvalitet ikke nødvendigvis hænger sammen

Disse mærker har vi undersøgt

I vores oversigt over hvordan de enkelte mærker klarer sig finder du 12 mærker. Det er dog ikke alle mærkerne, som er blevet anmeldt af ejerne.

AEG, Beko, Bosch, Candy, Electrolux, Gorenje, Grundig, LG, Miele, Samsung, Siemens og Whirlpool

Disse mærker er de mest udbredte i  hjemmene hos Brugerpanelet

I 2022 svarede 693 ejere af tørretumblere på vores spørgeskema om deres erfaring med deres tørretumbler. Vi har spurgt ejerne hvor gammel deres tørretumbler er, og ud af dem som havde en tørretumbler der er 10 år eller yngre, har vi taget de tørretumblere ud, som mere end 50 ejer. Disse mærker er altså de mest udbredte mærker i brugerpanelet, hvor vi kan få et billede af hvor holdbare de er:

'divembed_1'

Mærker med mere end 50 ejere

  • Miele
  • AEG
  • Bosch
  • Siemens

Læs med når vi ser på:

  • Kvaliteten kan svinge meget indenfor samme mærke
  • Så gode er de enkelte mærker
  • Sådan klarer tørretumblerne sig i vores brugerpanelundersøgelse
  • Derfor bliver tørretumbleren udskiftet

Kvaliteten kan svinge meget indenfor samme mærke

Mange producenter laver både billige og dyre modeller indenfor det samme mærke. Du kan derfor ikke altid være sikker på, at din vaskemaskine er god, fordi den kommer fra en bestemt producent.

Når vi sammenligner alle testresultater kan vi se, at kondenseringseffektivitet er bedre, jo bedre energimærkning. Så på tørretumblere kan energimærkningen hjælpe med at vælge den bedste. 

Så gode er de enkelte mærker

Herunder kan du se hvordan mærkerne klarer sig generelt og hvor store udsving der er i testresultaterne indenfor samme mærke. Vi har listet tørretumbler-mærkerne i rækkefølge fra bedste gennemsnitlige score til dårligste.

Sådan klarer tørretumblerne sig i vores brugerpanelundersøgelse

Når vi ser på de mest udbredte tørretumbler-mærker i vores test, nemlig AEG, Bosch, Miele og Siemens, så er der ingen tvivl om hvilket mærke, som har de mest tilfredse ejere.

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?

Sådan har vi vurderet mærkerne

Vores analyse og vurdering af mærkerne består af to dele. En samlet vurdering af alle tørretumblere, der er testet i perioden 2017 - 2022, og ejernes vurdering via vores Brugerpanel-undersøgelser

Brugerpanel-undersøgelsen

693 har deltaget i vores Brugerpanel-undersøgelse i 2022. Besvarelserne udgør datagrundlaget for analysen. Vi har i analysen af mærkerne kun medtaget de mærker, hvor der minimum er kommet 50 besvarelser og hvor tørretumbleren er købt i 2011 eller senere. I 2018 lavede vi en lignende undersøgelse med knap 1.200 deltagere.

Forbrugerrådet Tænks vurdering:

Forbrugerrådet Tænk har sammen med andre europæiske forbrugerorganisationer testet mere end 570 forskellige tørretumblere i perioden 2017-2022

Ud fra alle testresultaterne har vi analyseret, hvordan mærkerne har klaret sig. I undersøgelsen er medtaget mærker, hvor der er testet mere end cirka 20 forskellige modeller.

Vi har kun set på kondenstørretumblere, med varmepumpe. Tørretumblernes energimærkning går fra A+ til A+++.

Alle mærker har tørretumblere i forskellige prisklasser og med forskellige specifikationer og energimærkning. Det er tjekket, hvordan maskinerne generelt klarer sig, og mærkernes stærke og svage sider er trukket frem – men der vil selvfølgelig være forskel på de enkelte modeller.